En aktivist takker af

Året er 1973, og det er mandag aften i Viby i det sydvestlige Aarhus. Det lokale 1. divisionshold i basketball er samlet til træning. Holdets træner fortæller, at han er blevet kontaktet af et nyt kørestolsbaskethold – det første i Danmark – som mangler en træner. Om nogen vil melde sig frivilligt? Holdets guard, Kristian, rækker hånden i vejret.

For Kristian Jensen blev det startskuddet til et langt arbejds- og fritidsliv dedikeret til handicapidrætten. Han blev siden landstræner for det danske kørestolsbaskethold og sad i Dansk Handicap Idræts-Forbunds OL-komité, der lavede det forberedende arbejde til para-OL i 1984. I 1984 startede han samtidig som konsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund for kort efter at tiltræde posten som sekretariatschef.
Men den dag i 1973 kendte Kristian Jensen intet til handicapidræt. Og netop derfor sagde han ”ja”.

- Jeg kan godt lide at bevæge mig ind på nye områder. Det må gerne være noget, hvor folk tænker, at det kan sgu da ikke lade sig gøre. Handicapidræt var uprøvet land på det tidspunkt, og det var sjovt at finde ud af, hvad man kunne få ud af det, fortæller Kristian.

”Mennesker kan lykkes hvis de bliver hørt”

Det er samme pionerånd, der for 24 år siden fik Kristian Jensen til at kaste sig ud i etableringen af Handicapidrættens Videnscenter under mottoet ”Hvad handicapidrætten kan gøre for samfundet”. Tesen var, at den tilgang, som havde vist sig at være en succes for para-atleterne, burde kunne anvendes uden for foreningslivet, blandt andet i uddannelse og beskæftigelse af mennesker med handicap.

Idéen var født af Dansk Handicap Idræts-Forbunds medstifter og formand Karl Vilhelm Nielsen, men det blev Kristian, der beskrev projektet og stillede sig i spidsen for arbejdet med at gøre handicapidrættens erfaringer brugbare i resten af samfundet.

- Det centrale i tilgangen er at tage udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske selv har lyst til og mod på. Samarbejdet bygger på tillid, og først når den er etableret, kan man i fællesskab afsøge mulighederne og arbejde med det, der er svært, forklarer Kristian.

Videnscenter om handicap har under Kristians ledelse ikke været bange for at være pionerer. Centret ansatte for eksempel Danmarks første flexjobber den dag, loven trådte i kraft, og de startede et ressourceforløbsprojekt på et tidspunkt, hvor der endnu ikke fandtes andre tilbud.

- Vi har skabt jobs til folk, som ingen troede kunne komme i arbejde, for eksempel mennesker med hjerneskade og veteraner med svær PTSD. Og vi har opdaget, at mennesker kan lykkes, hvis de bliver hørt og behandlet ordentligt, konkluderer Kristian.

Fortsat behov for viden

I videnscentrets unge år var centret et ud af 15 på handicapområdet. I dag står kun Kristian Jensens videnscenter tilbage. For nyligt indgik Videnscenter om handicap et samarbejde med Parasport Danmark og Danske Handicaporganisationer, som betyder, at videnscentret skal dække et bredere område end hidtil. Når flere og flere opgaver lægges ud til kommunerne, som ikke har den specialiserede viden, er der brug for, at brugerorganisationerne arbejder sammen og bidrager til, at den viden bliver tilgængelig.

Inspirerende livsvilje

Kristian Jensen har de sidste 40 år brugt utallige aftener, weekender og ferieuger i sportshaller rundt i landet og verden. Men hvordan bevarer man interessen efter et helt arbejdsliv dedikeret til handicapidrætten?
For Kristian er den nysgerrighed, der blev vakt i 1973, stadig intakt, og ofte finder han sin inspiration til at fortsætte i para-atleternes livsvilje og grokraft. Evnen til at kæmpe på trods kan stadig fascinere ham:

- I handicapidrætten har det altid været helt udtalt, at der var én måde at løse problemerne på, og det var ved at gøre det selv. Hvis ikke vi kan spille tennis i den her klub, så må vi lave vores egen. Livsviljen er så stærk en drivkraft, at man slet ikke kan undgå at blive grebet af det. Man bliver hele tiden klogere, og man bliver hele tiden overrasket over, hvad der kan lade sig gøre.

Men han kan også somme tider forfalde til kritik. Det indrømmer han. Han bliver godt gammeldags sur, når han gang på gang oplever, at samfundet bliver ved med at producere miljøer, som ikke er inkluderende. Men så kan irritationen og ønsket om at gøre det bedre også blive en drivkraft.

Gennem de sidste 24 år er videnscentret kommet langt i bestræbelserne på at producere viden på handicapområdet og gøre den tilgængelig for andre. Blandt andet har centret i dag nordens største specialbibliotek på området, hvor materialet er tilgængeligt for alle.

Centret har samtidig på flere områder været forud for sin tid i forhold til de projekter, de er gået ind i. Det gælder for eksempel inklusionsområdet, hvor videnscentret har produceret viden siden 1995, selv om det først de senere år er blevet et varmt emne i debatten. Og for Kristian er der stadig mange områder, der er vigtige at tage fat på.

– Der er stadig meget at kæmpe for, meget som kunne gøres bedre. Derfor har jeg også svært ved at slippe det. Men det er tid til, at jeg stopper. Handicapbevægelsen er heller ikke så anarkistisk, som den var engang, siger Kristian og griner højt.