Børneattester
I 2005 vedtog Folketinget en lov med krav om at indhente børneattester i forbindelse med ansættelse af personale mv. For dansk idræt medfører det, at alle idrætsforeninger er forpligtet til at indhente børneattester på nyansatte trænere, ledere, instruktører mv., som er i direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. Overholdes loven ikke, kan idrætsforeningen straffes med bøde.
Indhentning af børneattester ved nyansættelser er et lovkrav, men samtidig er det vigtigt at understrege, at en lang række af sagerne om seksuelle krænkelser i idrætsverdenen netop vedrører vellidte trænere, som har været i foreningen i en årrække. Derfor bør sådanne begrundelser ikke være årsag til, at børneattesterne ikke bliver indhentet.
Guide til idrætsforeningen
Det er nemt at indhente børneattester og kræver kun få ressourcer af idrætsforeningen. Foreningerne skal indhente en børneattest før ansættelsen af en træner, instruktør eller anden person, som skal have vedvarende og direkte tilknytning til børn under 15 år.
Klik ind på politiets hjemmeside.
1. Log ind med foreningens NemId (NemID Erhverv)
2. Angiv årsag til bestilling af attesten
3. Vælg, om der skal bestilles en attest på en eller flere personer
4. Angiv person(er), attesten bestilles på (navn og personnummer)
5. Angiv kontaktoplysninger og evt. rekvirent
6. Gennemse bestillingen
7. Underskriv med foreningens NemId (NemID Erhverv)
8. Bestillingen sendes til politiet
9. Der sendes anmodning om samtykke til den/de personer, der bestilles attest på
10. Attesten bliver sendt til foreningens digitale postkasse
Kriminalregistret udsteder ikke en attest, før personen har givet samtykke.
Hvis I modtager en positiv attest, skal I kontakte Parasport Danmark.
Support til børneattester i Parasport Danmark
Breddechef Søren Jul Kristensen
Tlf.: 20 30 60 88
Mail: sjk@parasport.dk