Personer med funktionsnedsættelse oplever flere barrierer for et aktivt fritidsliv

Syddansk Universitet er klar med resultaterne af analysen ’Bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse’, og konklusionen er, at langt de fleste danskere finder en vej til at være aktive i hverdagen. Analysen bygger på den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse, som Syddansk Universitet står bag. Målingen blev besvaret af 163.000 unge og voksne på +15 år i efteråret 2020.

Hele 41 pct. af alle unge og voksne angiver i undersøgelsen, at de har en form for funktionsnedsættelse som et fysisk handicap (7,0 pct.), et synshandicap (2,9 pct.), et kognitivt handicap (0,5 pct.) eller psykiske lidelser som angst, autisme og ADHD (8 pct.). Relativt til den øvrige del af befolkningen er de mindre omfang end personer uden en funktionsnedsættelse aktive i en klub eller forening, og mellem 20 og 50 pct. føler sig i høj eller meget høj grad hæmmede i forhold til at være fysisk aktive i deres fritid.

For de fleste danskere er mangel på tid, lyst og prioriteringen af familie og arbejde blandt de væsentligste årsager til fysisk inaktivitet. Men hos personer med handicap, psykiske lidelser eller kronisk sygdom ser det anderledes ud. Her angiver mange deres funktionsnedsættelse som en barriere, samt at de er i dårlig form, er skadede, er bekymrede for at blive skadet eller at de mangler de nødvendige færdigheder eller det rette udstyr for at kunne deltage.

- Generelt er det kun en lille andel, der angiver, at de ikke er interesserede i at være mere fysisk aktive, og kun få ser tid eller prioriteringen af familie eller arbejde som en barriere. Derimod ser der ud til at være en efterspørgsel efter et større udbud af aktiviteter, eller at de eksisterende aktiviteter tilpasses, så de også er relevante for personer med en funktionsnedsættelse, siger lektor Karsten Elmose-Østerlund, der står bag den nye undersøgelse.

- En ret stor del er bange for, at de ikke passer ind. Vi kan også se, at færre dyrker aktiviteter i foreninger eller klubber, i kommercielle centre eller på egen hånd, som ellers er de tre gængse organisationsformer for folk uden funktionsnedsættelser, fortæller han.

I Parasport Danmark glæder breddechef Søren Jul Kristensen sig over, at undersøgelsen peger på, at der er stor interesse for et fysisk aktivt hverdagsliv blandt personer med handicap.

- Det er først og fremmest positivt, at der blandt respondenterne er en lyst og vilje til at være fysisk aktive i dagligdagen. Det er klart, at vi skal kigge nærmere på, hvorfor det i mindre grad sker i foreningsidrætten, og vi ser frem til at dykke yderligere ned i datagrundlaget, siger han og understreger samtidig, at undersøgelsen ikke nødvendigvis kan give alle svarene.

- Vi er særligt interesserede i tallene for de personer, som har en så stor funktionsnedsættelse, at de har behov for særlige hensyn omkring deres idrætsdeltagelse. Og netop blandt denne gruppe vil svarprocenten formentlig vil være en lavere, hvilket vi skal tage med i betragtning, når vi konkluderer på rapportens analyser, siger Søren Jul Kristensen.

Analysen af bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse kan læses i sin helhed på www.danmarkibevægelse.dk, hvor der også ligger en tabelrapport med resultaterne.​