Parasport Danmark logo hvid.png

Parasport Danmark fejrer 50 års-jubilæum

I år er det 50 år siden, at Parasport Danmark blev stiftet under navnet Dansk Handicap Idræts-Forbund. Vi fejrer jubilæet med en reception den 29. oktober i Idrættens Hus.

Parasport Danmark fejrer 50 års-jubilæum

Den 31. oktober 2021 er det 50 år siden, at Parasport Danmark – tidligere Dansk Handicap Idræts-Forbund – blev stiftet. Parasporten og forbundet har gennemgået en stor udvikling over årene, og vi arbejder hver eneste dag for, at alle mennesker med et handicap eller et særligt behov skal have mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motionere og konkurrere i et berigende og attraktivt, socialt fællesskab. Det er der rigtig mange mennesker, der har en stor aktie i, og det vil vi gerne fejre.

Derfor inviterer vi alle venner, samarbejdspartnere, specialforbund, idrætsudøvere, trænere, frivillige, politikere og andre med tilknytning til Parasport Danmark til reception

fredag den 29. oktober kl. 13-16 i kongressalen i Idrættens Hus i Brøndby

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 20. oktober via dette link.

I stedet for evt. gave kan man betænke forbundets jubilæumsfond:
Reg.nr. 6191, kontonummer: 0017665987. Pengene vil gå direkte til idrætsaktiviteter for børn og unge med handicap eller særlige behov.

Vi glæder os til at se jer!

Magasin, podcast og jubilæumspulje

I forbindelse med jubilæet har vi lavet en række udgivelser og tiltag, så jubilæet kan fejres i hele parasporten. Blandt dem kan nævnes et jubilæumsmagasin, podcasts om parasportens og den paralympiske historie samt en jubilæumspulje, som vores klubber og udvalg har kunnet søge til at fejre jubilæet lokalt. 

Læs mere på vores jubilæumsside her.