Mennesker med handicap møder væsentlige barrierer for idrætsdeltagelse
En ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut påpeger, at bl.a. manglende information om tilbud, mangel på personlig hjælp og forældres beskyttertrang hindrer mennesker med handicap eller særlige behov i at dyrke idræt. Der er behov for en proaktiv og kreativ indsats, fastslår rapporten, og Parasport Danmark vil have øget fokus på problemstillingen.
Mennesker med handicap eller særlige behov er en gruppe, der i særlig grad har gavn af at deltage aktivt i idræts- og foreningslivet. Men det er samtidig en gruppe, der generelt er betydeligt mindre bevægelsesaktive end personer uden en funktionsnedsættelse. Det fastslår Idan i rapporten ’Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark’, der samtidig identificerer en række barrierer for deltagelsen og peger på mulige løsninger.
Undersøgelsen er bestilt af Parasport Danmark, der har ønsket at styrke vidensgrundlaget om idrætsdeltagelse blandt mennesker med handicap eller særlige behov. Formand John Petersson ser rapporten som et vigtigt redskab i forbundets arbejde for at inkludere gruppen i foreningsidrætten.
- Rapporten er med til at kaste lys på nogle udfordringer og barrierer i samfundet, i idrætsforeningerne og på det personlige plan, som vi i endnu højere grad skal arbejde strategisk med at nedbryde for at give dem, der allermest har brug for det, mulighed for at dyrke idræt, siger John Petersson.
Bekymringer og dårlig adgang
Idan-rapporten skelner mellem de personlige og oplevede interne barrierer for idrætsdeltagelse og de eksterne barrierer, som er de rammemæssige og praktiske forhindringer. Førstnævnte tæller bl.a. angsten for at skille sig ud, bekymring for skader og beskyttertrang fra forældre og andre tæt på personen. De centrale eksterne barrierer handler fx om manglende kendskab til og information om tilbud samt dårlig adgang til transport, udstyr og faciliteter.
- Barriererne skal ikke betragtes som isolerede fixed problems, der skal overvindes enkeltvis eller af en enkeltstående aktør. Det er tydeligt, at hvis alle skal have lige idrætsmuligheder, er det lige så væsentligt at arbejde med det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der er muligt, attraktivt og trygt, som med selve adgangen til tilbuddene, siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker ved Idan og medforfatter til rapporten.
Med afsæt i undersøgelsen fremhæver hun en række potentialer, der kan gøre vejen til idrætstilbud lettere for mennesker med handicap eller særlige behov. Hun anbefaler bl.a. personlig hjælp og skræddersyede løsninger, tværgående samarbejde og fokus på øget information om mulighederne.
- Vi kan se, at der er nogle lavthængende frugter. Der findes faktisk en del tilbud, men der mangler information og proaktiv kommunikation om mulighederne. Og så er det vigtigt at understrege, at aktører fra både kultur-, sundheds- og socialområdet har en rolle i at forbedre adgangen til at dyrke idræt, siger Maja Pilgaard.
Den opfattelse deler Parasport Danmarks formand John Petersson.
- Rapporten understreger, at der er et stort behov for at tænke i helhedsorienterede indsatser, der kræver engagement og vilje både politisk og fra idræts- og handicaporganisationerne i fællesskab. Det vil vi gerne påtage os et ansvar for at sikre, siger han.
‘Idræt for mennesker med funktionsnedsættelse i Danmark’ er udarbejdet af Idan i samarbejde med Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Syddansk Universitet for Parasport Danmark. Projektet er støttet og finansieret af Parasport Danmark, Elsass Fonden, Vanførefonden, Bevica Legater, Dansk Blindesamfund og Videnscenter om Handicap.
Fakta: 12 barrierer for deltagelse i idræt blandt mennesker med funktionsnedsættelser
På baggrund af et omfattende litteraturstudie og caseinterviews fremhæver Idan-rapporten 12 barrierer for idrætsdeltagelse blandt mennesker med handicap og særlige behov i Danmark.
5 interne barrierer
- Ubekvemhed ved at deltage
- Mangel på ligesindede rollemodeller og sociale relationer
- Træthed
- Bekymring for skader
- Forældres beskyttertrang
7 eksterne barrierer
- Mangel på passende tilbud
- Manglende kendskab til og information om tilbud
- Dårlig adgang til transport
- Mangel på personlig hjælp
- Dårlig adgang til udstyr
- Dårlig adgang til faciliteter
- Strukturelle barrierer og økonomi