Parasport Danmark logo hvid.png

De første udlodninger fra JYSK Aktivitetspulje uddelt

Interessen for JYSK Aktivitetspulje har været overvældende med hele 58 ansøgninger til første udlodning. Der er nu udvalgt fem beløbsmodtagere blandt de medlemsklubber, der har søgt. Næste ansøgningsfrist er 1. juni 2022.

BSI Goalball er en af de fem klubber, der har fået støtte fra JYSK Aktivitetspulje. Arkivfoto.
BSI Goalball er en af de fem klubber, der har fået støtte fra JYSK Aktivitetspulje. Arkivfoto.

JYSK Aktivitetspulje er oprettet som en del af JYSK’s hovedsponsorat af Parasport Danmark. Puljen er på 100.000 kr. årligt, og der udloddes 5 x 5.000 kr. hvert kvartal. Det er udelukkende Parasport Danmarks medlemsklubber, der kan søge om støtte, og der kan søges om alt fra nyt træningsudstyr, stævnedeltagelse og rekruttering til sociale arrangementer, ture m.v.

Ved den første ansøgningsfrists udløb den 18. april var der kommet ikke færre end 58 ansøgninger. Fem klubber har opnået støtte denne gang, og de øvrige har chancen igen med en fornyet ansøgning, når der 1. juni er næste ansøgningsfrist.  

De fem klubber, der har fået støtte, er:

  • Nibe Rideklub
  • Kolding Sejlklub
  • Slangerup Håndbold
  • Lystrup Svømning
  • BSI Goalball


Hvordan ansøger man?
Man ansøger om støtte via dette link: https://form.jotform.com/parasportdanmark/jysk-aktivitetspulje
I 2022 er de næste ansøgningsfrister: 1. juni, 1. september og 1. november.
I 2023 er den første ansøgningsfrist den 1. februar.

I fordelingen lægges der vægt på en geografisk spredning samt spredning inden for idrætter, handicapgrupper og foreningstype.

Læs mere om JYSK Aktivitetspulje her

Læs mere om JYSK's hovedsponsorat her.