Startblokken
Kampråb
"Målet er ikke, at alle skal kunne det samme. Målet er, at alle skal kunne bidrage og være en del af det. Alle skal blive set, hørt og accepteret."
Fodboldtræner Ikram Safi løfter børn med udfordringer i Høje Taastrup Parasport. Læs artiklen her.
Rygnummer
57
Klubber og over 900 børn og unge med udfordringer er blevet en del af Parasport Danmark og DBU's projekt "En del af holdet", der også har uddannet 170 trænere.
Sejrsskamlen: Tre ting, der begejstrer os
1. VI RIDER TIL L.A.
De danske paraatleter vandt masser af medaljer ved sommerens internationale mesterskaber og ridelandsholdet sikrede sig tilmed en holdkvalifikation til de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028. Tillykke til alle!
2. PARA-VANDHUNDE OG -STRANDLØVER
Nye satsninger skal udbrede para-wakeboarding og para-beachvolley i Danmark. Fedt med noget rigtig sommersport!
3. STÆRKE SOMMERSTÆVNER
Vi kipper med Dannebrog for de to traditionsrige stævner Frame Running Camp & Cup og Sommerbold på Heden, der begge bød på tårnhøj kvalitet og stor international deltagelse. Kæmpe high-five til arrangørerne.