Startblokken
Kampråb
"Jeg håber, at jeg kan være med til at nedbryde fordomme og skabe mere respekt og forståelse."
Helena Madeleine har 100.000 følgere på TikTok, hvor hun blandt andet deler ud af sit liv med lillebroren Marius, der har Downs syndrom. Nu er hun også ny Special Olympics-ambassadør. Læs interviewet her.
Sejrsskamlen: Tre ting, der begejstrer os
1. SIKKE EN IDRÆTSFEST
Så dejligt at se over 1000 udøvere have et brag af en weekend til Special Olympics Idrætsfestival i Roskilde. Fantastisk!
2. EGMONT RYKKER
Den nye fuldt ud tilgængelige bevægelsespark ved Egmont Højskolen ser så fed ud. Superinspirerende!
3. TRE-I-ÈN HYLDEST
Klubber, atleter og ildsjæle blev hyldet, da man samlede Pressalit Årets Para-atlet, Hall of Fame og KV Fondens Fællesskabspris til én samlet prisuddeling. Den fest må gerne få vokseværk!
Rygnummer
512
Klubber har Parasport Danmark ifølge seneste optælling. Det er det højeste antal nogensinde - og én mere end året før.
Kilde: DIF.