Parasport Danmark logo hvid.png

Siden sidst

’En del af holdet’ vinder UEFA’s græsrodspris  

Fodboldens fællesskaber skal være for alle. Det skal hverken autisme, ADHD, udviklingshandicap eller andre særlige behov sætte en stopper for. Det arbejder ’En del af holdet’ for, hvor børn med særlige behov får gode fodboldoplevelser i de danske klubber.  

Projektet har frem til nu været en stor succes, og det har affødt stor hæder i form af en græsrodspris fra UEFA, som har kåret projektet til årets bedste initiativ målrettet personer med særlige behov.  

Der er i dag over 45 fodboldtilbud i hele landet, der giver børn og unge med særlige behov mulighed for at blive en del af holdet.  

Projektet er et samarbejde mellem Parasport Danmark, DBU, DBU Bredde og de danske fodboldklubber. Novo Nordisk Fonden har givet en 3-årig bevilling fra 2023, som blandt andet sikrer uddannelse af trænere, træningspakker med udstyr og mulighed for lokale aktiviteter.  

Foto: Anders Kjærbye
Foto: Anders Kjærbye

Peter Rosenmeier er nomineret til Kulturministerens Idrætspris 

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier er blevet nomineret til Kulturministerens Idrætspris Han har igennem sin imponerende karriere vundet medaljer ved samtlige af de 6 Paralympiske Lege, han har deltaget i – senest bronze i Paris 2024.  

Foto: Lars Møller

Men han spiller også en central rolle i ’Rising Stars’, et projekt der støtter og udvikler næste generation af parasports-talenter. Gennem Rising Stars hjælper han børn og unge med fysisk handicap med at opdage deres potentiale i forskellige sportsgrene i et trygt og udviklende fællesskab.  

Kryds fingre for bordtennisikonet, når vinderen bliver offentliggjort under DM-ugen i Aalborg i juni.  

Ud over Peter Rosenmeier er også cykelrytteren Julie Leth og Hammelev Sogns Ungdomsforening nomineret til prisen. 

 

Glæd jer til idrætsfestivallen i 2026 

Forberedelserne til Special Olympics Idrætsfestival 2026 er i fuld gang, og nu ligger datoen også klar: Den populære idrætsfestival finder sted den 29.-31. maj 2026.  

Festivalen samler hundredvis af atleter med udviklingshandicap fra hele landet til en weekend fyldt med fællesskab, konkurrence og sportslige oplevelser. Værtsbyen er Roskilde, hvor man ser frem til at byde deltagere, frivillige og tilskuere velkommen. 

- Vi elsker store begivenheder i Roskilde, og jeg glæder mig allerede til Special Olympics Idrætsfestival 2026. Vi vil gøre alt for at hjælpe med de perfekte rammer for festivalen. Vi har rigtig mange fine faciliteter til idræt, men vi kan også tilbyde mange gode oplevelser, når atleterne holder fri, siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam. 

For yderligere information og opdateringer om idrætsfestivallen, følg med på Parasport Danmarks hjemmeside og sociale medier. 

 

Ambassadører skal løfte idrætten på bosteder   

Det nye projekt ”ParaLeg, Idræt & Fællesskaber” vil uddanne mennesker med udviklingshandicap til ambassadører, så de kan blive igangsættere af sociale og fysiske aktiviteter på deres bo- og væresteder. Projektet tager et nyt greb på inklusion ved at uddanne mennesker med udviklingshandicap til selv at blive initiativtagere til aktiviteter. 

- Vi ved, at vejen til foreningsidræt for mennesker med udviklingshandicap på bo- og væresteder kan være lang. Med dette projekt kan vi fremme leg, idræt og fællesskaber på bo- og væresteder med ressourcestærke borgere, som drivkraften, siger Parasport Danmarks formand John Petersson. Også hos LEV ser man projektet som en vigtig indsats:  

Idrætsambassadører uddannes på bostedet Perlen i Aalborg.  Foto: Ernst van Norde 

- Mennesker med udviklingshandicap har markant højere risiko for alvorlige sygdomme. Vi arbejder for at forbedre deres livsvilkår, og dette projekt er et vigtigt skridt i den retning, siger Marie Louise Johannessen, administrerende direktør hos LEV. 

”ParaLeg, Idræt & Fællesskaber” er et samarbejde mellem syv kommuner, LEV, Parasport Danmark og Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der leder initiativet. Det er støttet af Velux Fonden med en bevilling på 4,9 millioner kroner. Projektet løber i perioden 2025-2028.  

Powerchair i Benløse  

Hos Benløse Floorball Club tror man på, at floorball er for alle, og derfor har klubben netop etableret et Powerchair floorball-hold.  

Holdet er for personer over 15 år med et fysisk handicap, der ønsker at blive en del af fællesskabet og opleve glæden ved sport, bevægelse og sammenhold – i en sport med højt tempo, teknik og masser af energi 

Næstformand i Benløse Floorball Club Casper Bøge Wielsøe siger:  

Foto: Joachim Rode
Foto: Joachim Rode

- Vi har flere gange ønsket at se på mulighederne for at tilbyde floorball til handicappede, og da jeg så EM i powerchair floorball, kom ideen op igen. Vi har herefter haft mange gode snakke med Danni fra Powerchair Floorball om muligheden og deres ønske om, at der kom en klub i Region Sjælland. Vi ser meget frem til at kunne tilbyde floorball til folk med et fysisk handicap og håber, vi sammen kan få skabt et attraktivt tilbud for en målgruppe, som ikke har de samme sportsmuligheder som andre. 

Er du – eller en, du kender – interesseret i at være med fra starten? Så kontakt Danni Hillbrandt-Mogensen, på formand@powerchairfloorball.dk. Træning foregår tirsdag aften i Asgårdhallen.  

 

Nye klubber & tilbud  

Ridning i Frederikshavn  
Sportsrideklubben Lerbæk tilbyder nu pararidning. Kontakt Iben Vistesen Andersen på  sportsrideklubben@gmail.com eller tlf. 28 59 22 76.  
sportsrideklubben.dk 

Sejlads i Kolding  
Medvind Fonden tilbyder sejlads for PTSD-ramte, mennesker med fysiske handicap og andre. Kontakt Flemming Rigenstrup på e-mail flemming@rigenstrup.dk eller tlf. 20 20 98 62.  

Kørestolsbasket i Næstved  
Næstved Basketball har oprettet et kørestolsbaskethold. Kontakt Kristine Byskov Nielsen på kristine@fambyskov.co m eller tlf. 30 33 85 77.  
naestvedbasketball.dk 

Ridning i Hillerød  
Rideklubben Falken tilbyder paradressur for alle med fysiske handicap. Kontakt Nina Faxe på  ninafaxe@gmail.com eller tlf. 72 36 34 66.  
rideklubbenfalken.dk 

Illustration: Rune Ryberg