BOLD, BEGEJSTRING OG BRØL
600 specialskolelever havde et brag af en fodboldfest i Brøndby.
En almindelig onsdag i maj forvandlede fodboldbanerne tæt på Brøndby Stadion sig til en eksplosion af jubel, high-fives og målscoringer. Det årlige Special Olympics Skolefodboldstævne, arrangeret af Parasport Danmark, Brøndbyernes IF og DBU Sjælland var årets vildeste sportsdag for 600 elever fra 65 specialskolehold. Under en skyfri majhimmel kæmpede drenge og piger om sejre, men mest af alt for grinet, fællesskabet og de fede fodboldminder.
Sammenhold gennem sport
Træner og lærer Abdullah Dogan fra Brøndbyvester Skole fremhæver, at fodboldinitiativet skaber både fællesskab og samarbejde mellem eleverne. "Det er meget vigtigt, at vi går op i det," siger han og peger på værdien af sammenhold gennem sport. Med 2-3 ugentlige træninger har eleverne formået at vokse sammen til ét sammentømret hold på tværs af fire forskellige klasser. "Der er jo en kæmpe fællesskabsfølelse!" siger Dogan entusiastisk.
Og fællesskabet rakte også ud over til spillerne på banen – hele indskolingen var nemlig inviteret med som heppekor. For Dogan er det tydeligt, at sporten styrker elevernes forståelse for fairplay, og stævnet gav på den måde et skub til de værdier, der betyder noget på skolen.
”Jeg er så glad!”
"Åh jeg er så glad!" William Bjerregaards ansigt lyser af ren lykke, mens sveden perler på panden efter kampens dramatiske afslutning. Han står sammen med holdkammeraten Adam Mussa Hamuda, der stolt bærer anfører-titlen, og de to Sorgenfriskole-spillere fortæller om deres netop overståede 2-1 sejr med ord, der falder over hinanden af begejstring.
"Jeg troede rent faktisk vi ville tabe, efter de scorede – Jeg troede vi var helt væk," gestikulerer William ivrigt, "og så er det, at jeg får en assist fra Adam og så scorer jeg!"
Anføreren Adam tilføjer beskedent med et nik hen mod William: "Jeg fik jo lavet 2 assist til målscoreren der”.
Den genvundne kampgejst hos drengene ses tydeligt, da William udbryder: "Jeg er virkelig glad!" og impulsivt kaster sig ud i en ekstra sejrsrunde på banen.
Fest-zonen
Rytmen pumper, pom poms bølger, og Engskolens elever fra Vesterbro forvandler sidelinjen til en fest-zone.
"Til hverdag er vi ret delt op i små grupper, og i dag er vi et stort fællesskab," fortæller lærer Louise Gunde Milsø Eilertsen om sit cheerleader-initiativ. Hendes idé bryder skolens usynlige grænser, når børn, der sjældent mødes, pludselig finder takten sammen.
"Det er en dejlig dag, og børnene er glade og trætte på den gode måde," smiler Louise. Engskolens cheerleaders beviser, at stævnets magi rækker langt ud over banen – her handler det mindst lige så meget om at finde sin plads i fællesskabet.
Stolthed og selvtillid
Med fast blik og målmandshandsker står David Dige Thagesen fra Søgårdsskolen klar til interview, og da han bliver spurgt om, hvad der er fedt ved dagen, er svaret kort men bestemt: "At spille fodbold".
Den unge målmand udstråler selvtillid om holdets chancer: "Ja selvfølgelig," lyder det uden tøven på spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at vinde en masse kampe. Og er de gode? "Ja!"
