Slam dunk i Randers
Det har kun taget et år at skabe et velfungerende kronjysk kørestolsbaskethold, hvor spillerne føler sig som en del af en større helhed i de imponerende rammer i Arena Randers.
Tekst: Martin Hungeberg
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Et par minutter inde i interviewet langer Mike Nielsen pludselig ud efter en forbipasserende flue, som han både får basket og grebet i noget, der ligner samme bevægelse.
- Hah, reflekserne virker sgu endnu! Der er altså ikke så langt fra tanke til handling hos mig, det finder I nok ud af, udbryder Mike Nielsen, og man tror ham.
Han er også den type, man næsten kan få sved på panden af at præsentere. Mike Nielsen er tidligere professionel basketballspiller og nuværende forretningsfører samt manager og assistenttræner i basketballklubben Randers Cimbria, som i årevis har været blandt de bedste basketklubber herhjemme.
Men det er ikke kun eliten, der fylder i Arena Randers: Lige på den anden side af ligaholdets træning, ned ad en lang rampe, gør klubbens kørestolsbaskethold sig klar til at træne. Mike Nielsen var sammen med en tidligere paralandsholdsspiller i basketball, Stefan Plum, hjernen bag at starte holdet op. Det er lykkes at samle 20 spillere med vidt forskellige baggrunde og udfordringer. På bare ét år.
- Vi har en ukrainer på holdet, som er krigsskadet, vi har spillere, der har andre fysiske udfordringer, og vi har spillere, der har psykiske. Der er mennesker, som har store eller mindre handicaps, og så er der sådan en som mig selv, der har en knæskade, fortæller Mike Nielsen, som også selv spiller på holdet.
Skal han pege på hovedårsagen til, at rekrutteringen er lykkes så godt, nævner han kulturen.
- For os her i klubben er det helt naturligt, at der skulle være et kørestolsbaskethold. Jeg fik idéen, da jeg en dag talte med Stefan (Plum, red.), som er benamputeret. Det faldt mig bare ind, at det skal vi da også kunne her. Jeg elsker at skabe noget for andre mennesker, og her var en gylden mulighed. Heldigvis har vi i forvejen en fantastisk kultur her i klubben, så det gør det meget nemmere at skabe noget nyt, siger den entusiastiske forretningsfører og fortsætter:
- Når jeg skal finde spillere til vores ligahold, ofte i USA, så fylder det faktisk også. Taler jeg med spillere og deres agenter, så er det helt centralt, at de køber ind på, at vi er en klub, hvor vi favner hinanden og tager et socialt ansvar. Det gælder, hvad enten det er eliteholdet, kørestolsbasketholdet, vores hold for børn med særlige behov eller vores hold for piger med anden etnisk baggrund end dansk.
Et åbent fællesskab
I dag bliver kørestolsbasketholdets træning fløjtet i gang af Mike Nielsens bror, Nicky Nielsen, som også tidligere har spillet på Randers Cimbrias ligahold.
Heldigvis har vi i forvejen en fantastisk kultur her i klubben, så det gør det meget nemmere at skabe noget nyt.
Der går højest en håndfuld minutter, før to af spillerne i ren spilleiver katapulterer sidelæns langs det okkergule halgulv. Spillet bliver stoppet, kørestolene og spillerne rejst op igen; ingen skade sket, og det gode humør er intakt.
- Så mange styrt på så kort tid har I ikke set før, vel? Ikke en gang i kørestolsrugby? smågriner én af spillerne, Niklas Pedersen, der kommer glidende forbi.
Han har været med fra holdets start, hvor han skiftede fra en anden jysk klub.
- Jeg var langt fra spilletid i min gamle klub, og det var jeg lidt træt af. Nicky (Nielsen, red.) er min hjælper, og han har jo været en del af klubben i mange år, og han fik mig overtalt, da de startede op her i Randers. Fællesskabet på holdet og i hele klubben er virkelig godt. Vi kan være både seriøse og useriøse, og her er det ikke bare træning og så hurtigt hjem igen, siger Niklas Pedersen og tilføjer:
- Én ting er sammenholdet på vores hold, men der sker også en masse rundt om hele klubben. Der er mange events og arrangementer, hvor man hjælper til på kryds og tværs, uanset hvilket hold man spiller på. Jeg hjælper for eksempel til med træning, hvor en skoleklasse kommer her, som har valgfag i basket. Det synes jeg giver rigtig god mening.
Her rammer Niklas Pedersen ind i et andet aspekt, som har være medvirkende til, at holdet er lykkes, hvis man spørger forretningsfører Mike Nielsen.
- Vi har åbnet vores fællesskab her i klubben op. Flere gange årligt afholder vi basketcamps, vi har samarbejde med flere skoler, og vi er generelt synlige i byen. Vi vil gerne vise, at man kan dyrke den her sport på forskellige måder og niveauer. Det har virket for os, både på kørestolsholdet og i Randers Cimbria som helhed, lyder det fra Mike Nielsen.
Søgte efter fysisk aktivitet
På gulvet til dagens træning finder man også nyamputerede Allan Amby. Han har været en del af holdet i knap et år.
Vi kan være både seriøse og useriøse, og her er det ikke bare træning og så hurtigt hjem igen.
- I sommeren 2023 fik jeg amputeret hele benet på grund af kræft. Tidligere var jeg meget aktiv, både i mit arbejdsliv og i min fritid. Jeg har et fritidslandbrug lidt uden for Randers, og jeg har altid spillet fodbold og cyklet meget, fortæller Allan Amby og supplerer:
- Da jeg så blev amputeret, tænkte jeg: Min krop har brug for, at jeg finder en ny måde at være aktiv på. Jeg havde faktisk ingen idé om, at der var noget, der hed kørestolsbasket dengang. Jeg havde set kørestolsrugby, så det søgte jeg lidt på. Der var bare ikke noget her i nærheden overhovedet.
Tilfældighederne ville, at Allan Amby under sin genoptræning kom til at tale med en kvinde, der fortalte ham om det nye kørestolsbaskethold i Randers. Det var akkurat det, Allan Amby søgte.
- Fra første gang blev jeg bare grebet af det. Ikke fordi, jeg er specielt god til basketball, men på så mange parametre passer det perfekt til mig. Og så har jeg altid elsket at kaste mig ud i nye projekter, så det kunne jeg mærke, at jeg skulle, da jeg mødte Mike og de andre, lyder det fra Allan Amby, der er blevet holdkaptajn og står for en masse praktiske ting omkring holdet.
Et næsten uberørt marked
På kørestolsbasketscenen herhjemme er Jylland efterhånden godt repræsenteret, men det var ikke en bekymring for Mike Nielsen, at der er hold så tæt på som i Aarhus, Aalborg, Horsens og Viborg.
- Jeg tror, at det fortsat er et næsten uberørt marked, og det gør ikke noget, at klubberne ligger tæt. Det er også derfor, at Randers Kommune har støttet os i de tiltag, vi kommer med, tror jeg, for der er jo så mange mennesker med forskellige handicaps, som gerne vil, og som kan have kæmpe gavn af sport. Tilbud er der bare ikke så mange af.
Hvad parasporten kan gøre for den enkelte, har de også et glimrende eksempel på:
- Vi har en ung mand på vores hold, som vi i begyndelsen kunne blive helt i tvivl om hvad hed, fordi han aldrig sagde noget. Han havde det svært psykisk, men nu er han jo nærmest den, der råber højest. Hans mor er pavestolt, når vi møder hende her i hallen. For mig kan sammensætningen her på holdet virkelig noget. Alle har et eller andet, de kæmper med, stort eller småt, fortæller holdkaptajn Allan Amby.
Ambitionsniveauet for fremtiden er højt hos folkene bag kørestolsbasketholdet i Randers Cimbria. Forretningsfører Mike Nielsen afslutter:
- Om få år har Allan (Amby, red.) og jeg en ambition om at lave et monsterarrangement med kørestolsbaskethold fra hele Norden, Finland og Tyskland. Vi har troen på det, og vi har store nok armbevægelser. Vores faciliteter her i Arena Randers er helt unikke, og det nyder vi godt af til hverdag. Vi forsøger hele tiden at drømme stort og kaste os ud i projekter, for vi kan se, at det avler nye medlemmer til hele klubben. Så er det mindre afgørende, hvilket hold man spiller på, bare man vil basket og menneskerne, der er her.
For mig kan sammensætningen her på holdet virkelig noget. Alle har et eller andet, de kæmper med, stort eller småt
Tre gode råd til at skabe et parasporthold i en almenklub
- Vær synlig – Selvom I måske kun er et par ildsjæle i den spæde tilblivelse af et parasporthold, så gælder det om at skabe opmærksomhed. Mange skoler og virksomheder ser det som en relevant aktivitet at prøve parasport. Det er også en god idé at spille en rolle, når almenklubben afholder arrangementer og events, så I viser, at klubben spænder bredt, og at man kan dyrke sporten med forskellige forudsætninger. Måske har I endnu ikke tråde ind i handicapmiljøet, men synligheden kan skabe ringe i vandet og nå ud til kommende spillere.
- Lukrér på kulturen – Der følger en række fordele med, når man vil danne et parasporthold i en allerede etableret almenklub. Én ting er faciliteterne, og har almenklubben allerede en sund kultur, så er det oplagt at tage aktiv del i fællesskabet med det samme og se sig selv som et ligeværdigt tilbud.
- Tænk stort – Parasport kan have stor positiv indvirkning på den enkeltes sundhed og livskvalitet, og det er vigtigt at kommunikere om og have med sig, når man etablerer et hold, og når man eksempelvis søger om støtte fra kommunen og virksomheder eller fra fonde. Er I selv nået til et stadie, hvor I kan løfte et event, så inkludér den resterende del af klubben eller samarbejd med hold fra andre klubber, så I sammen kan vokse.