Optur

Tilpassede baner
Der er anslået 10-15 paraklatrere i Danmark. Monica, Mads, og aarhusianske Peter Tramm er de eneste, der deltager i konkurrencer. Monica Raavig har konkurreret internationalt siden 2022 og har deltaget ved World Cup-stævner og VM, mens Mads Hvid debuterede ved de Nordiske Mesterskaber i København i november sidste år, hvor paraklatring var en del af programmet. Her blev det til medaljer for alle tre danskere.

I dag, hvor vi mødes i Beta Boulders i København, klatrer Monica og Mads Bouldering på lave vægge med korte, intensive baner over en madras. Men til konkurrence dystes der i disciplinen Lead, som foregår på mindst 15 meter høje vægge med sikringsreb. Her konstrueres para-banerne, så de tager hensyn til klatrernes handicap. I Monicas klasse skal klatrerne kunne nå grebene med kun en arm og også have bedre mulighed for at bruge fødderne.

I Mads’ synshandicap-klasse bygges banerne, så det ikke er nødvendigt at hoppe for at nå næste greb. Og så har de blinde klatrere en guide, som de kommunikerer med via et headsæt. Et godt samarbejde mellem klatrer og guide er således essentielt.  

– Det handler om at kommunikere præcist og lære, hvad hinanden mener. Når min guide siger, at grebet er omkring mit knæ, så kan det jo både være over, under eller lige ved knæet. Man skal finkalibrere samarbejdet, fortæller Mads Hvid, der har været så heldig at møde en seende klatrer i Beta Boulders, der gerne ville være hans guide.

– Han tænkte, at han gerne ville hjælpe mig, og så er vi bare blevet pissegode venner, fortæller Mads Hvid.

Masser af udfordringer
Det er i høj grad Monica Raavig, bakket op af hendes mand Thomas, der har været drivkraften for udviklingen af et paraklatremiljø i Danmark. Det har til tider været svært, fortæller hun, blandt andet fordi der ingen viden om paraklatring fandtes i det danske klatremiljø eller hos Dansk Klatreforbund.

– Det er lige så stille kommet i gang, men mest fordi jeg selv har presset på. Og så har vi en rigtig god kontakt i klatreforbundet, som har hjulpet os, fortæller hun.

Det har været udfordringer med blandt andet klassificering, sikringskurser for paraklatring med reb og deltagelse i internationale konkurrencer. Eksempelvis lykkedes det ikke Mads Hvid at blive klassificeret, da han sidste år ville stille op til et World Cup-stævne.

– Der har været rigtig mange udfordringer, og det har taget tid, siger Monica Raavig. Hun har også selv arrangeret og finansieret sin deltagelse ved internationale konkurrencer. Landsholdsklatrerne har ingen landstræner, og Monicas mand har fungeret som ulønnet hjælper og sparringspartner ved stævnerne. Men at deltage har været en stor oplevelse.

– Man bliver virkelig presset og bidt af det. Og så lærer man en masse andre at kende – det er næsten det bedste. Man får nye bekendtskaber, netværker og udvikler sporten på den måde, siger Monica Raavig.

Et fedt miljø
Begge klatrere fremhæver det åbne og positive miljø i sporten, hvor selv de bedste klarere bakker op om hinanden og gerne hepper på en konkurrent i kampen mod væggen. Klatring som sport er vokset ud af bjergbestigning og friluftskulturen, hvor man ikke konkurrerer som i traditionel sport, og det kan mærkes.   

– Da jeg var til de Nordiske Mesterskaber var noget af det bedste at sidde og snakke med en af de andre synshandicappede efter konkurrencen og bare høre om, hvordan han gjorde tingene, fortæller Mads Hvid.

Både han og Monica Raavig har personlige ambitioner om at etablere sig i verdenseliten og et håb om, at idrætten lykkes med at komme på det paralympiske program i 2028. IPC har nemlig åbnet en mulighed for, at enten klatring eller surfing bliver en del af 2028-legene i Los Angeles.   

Men Monica Raavig har også en større og bredere drøm for paraklatringen i Danmark. Den handler om inklusion.

– Jeg håber, at man med et hvilket som helst handicap kan komme ind i en klatrehal og blive mødt med åbenhed og hjælpsomhed og komme i gang med at klatre uden barrierer og fordomme. Det er mit mål, og det har det altid været. Vi skal vise, at det er en super fed sport og så have flere i gang. Det, håber jeg, vi kan lykkes med, slutter hun.