Parasport Danmark logo hvid.png

Ægte Håndboldstjerner i Nuuk

I Nuuk løber der et særligt håndboldhold rundt. Et lille unikt fællesskab for børn og unge med særlige behov, som har fundet et frirum i et land, hvor der ellers både er infrastrukturelle og økonomiske udfordringer på området.

Storesøster Tullurunnaq gemmer sig bag sin lillebror Noah, da der leges ståtrold i begyndelsen af træningen.
Storesøster Tullurunnaq gemmer sig bag sin lillebror Noah, da der leges ståtrold i begyndelsen af træningen.

Tekst og foto: Oscar Scott Carl

– Hej med jer, siger Maja Hykkelbjerg Nielsen og smiler til Elvira og hendes veninde, som kommer gående med drikkedunke og håndboldsko i hænderne, klar til træning. De to 9-årige piger smiler tilbage og kravler op på bænken til Maja og hilser på hendes seks måneder gamle dreng, Lauge, som er med på maven. Elvira præsenterer stolt sin veninde, som er med til træning for første gang i dag.

– Vi går i samme klasse, fortæller hun.

– Hvor dejligt, at du vil være med i dag, Maddy, svarer Maja smilende.

Det skal være sjovt, før det er godt
På bane 2 i Grønlands største håndboldhal, Inussivik i det centrale Nuuk, løber der hver lørdag formiddag fra kl. 11-12 nogle unge håndboldstjerner rundt. NÛK Håndbold Starz hedder holdet for børn og unge i alderen 7 til 15 år med særlige behov nemlig. Det første af sin slags i Grønland. Holdet startede i 2018 og udspringer af samme idé som Lykkeliga i Danmark. Maja Hykkelbjerg Nielsen, som er træner for holdet sammen med Jørgen Isak , har været med helt fra starten, forklarer:

– Formålet er at give et tilbud til børn og unge med særlige behov, der ellers ikke har noget fritidstilbud at gå til. Vi prøver også at spille lidt håndbold, men det er ikke meningen, at vi skal blive supergode til det. Vi skal bare have det sjovt, fortæller hun.

Til dagens træning er 13 børn mødt op. De sætter sig i en rundkreds midt på banen og starter med en navnerunde. Nogle fortæller stolt, hvad de lavede i skolen i går, mens andre skal have en hjælpende hånd til at sige deres navn højt, så alle kan høre det. På holdet er børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser, fra Downs syndrom til autisme. Derudover deltager også børn og unge med andre udfordringer. 

– Det er ikke noget, vi går op i. Her kan man komme og være med uanset hvad. Jeg behøver ikke vide, hvad folk har af udfordringer, forklarer Maja Hykkelbjerg Nielsen.

“Det skal være sjovt, før det er godt” står der bag på Liv Nuunus sorte hættetrøje. Her er fokus på at få et smil på læben snarere end at overholde håndboldbanens linjer og regler. Men selvom smilene er store, er der også udfordringer med at drive holdet:

– Det at have et handicap kan stadig være et tabu her i Grønland. Halvandet år efter, at vi startede holdet op, var der stadig meget få med til hver træning, og man tænkte: Skal vi bare droppe det eller hvad? Men med tiden har holdet vokset sig større og større, forklarer Maja Hykkelbjerg Nielsen.

Træningens første leg er ståtrold. Sådan er det til hver træning. Elvira bliver befriet af sin veninde.
Træningens første leg er ståtrold. Sådan er det til hver træning. Elvira bliver befriet af sin veninde.
”Her kan man komme og være med uanset hvad. Jeg behøver ikke vide, hvad folk har af udfordringer”.
- MAJA HYKKELBJERG NIELSEN, TRÆNER

Store udfordringer
I Grønlands Idrætsforbund er Aviaaja Geisler ansvarlig for parasport. Ud af hendes fuldtidsstilling bruger hun omkring 40 procent af sin tid på området. Hun ser mange af de samme udfordringer for parasporten i Grønland som Maja Hykkelbjerg Nielsen og tilføjer en essentiel pointe:

– Vi har ingen registrering over hverken antallet af personer med funktionsnedsættelse i Grønland eller parasports-udøvere i Grønlands Idrætsforbund. Der er ingen data på området, fortæller hun.

Foruden de manglende data er der også udfordringer, som er helt særlige for et land som Grønland. Aviaaja Geisler fortæller videre:

– En anden udfordring er infrastrukturen i Grønland. Derudover er det også et spørgsmål om økonomi. Vi vil rigtig gerne lave endnu flere aktiviteter og kurser til trænere og ledere på hele kysten, og der har vi brug for flere penge til blandt andet billetter, logi og ressourcer. 

På trods af de særlige udfordringer, ser Aviaaja Geisler dog også de gode eksempler ude i lokalsamfundene. Eksempler som NÛK Håndbold Starz, hvor sporten lever i bedste velgående og er med til at skabe inkluderende fællesskaber:

– Nogle klubber laver rigtig gode initiativer. Der er virkelig nogle ildsjæle derude. Vi har blandt andet ni deltagere, som skal være med til Special Olympics Idrætsfestival i maj i Frederikshavn. Alt fra løbere til badmintonspillere. Det glæder vi os meget til.

Ugens højdepunkt
Tilbage i hallen er ståtrold overstået, og børnene er gået i gang med en kaste-/gribe-øvelse. Den skingre lyd fra indendørssko, der laver retningsskift på halgulvet, dybe dunk fra driblende bolde og masser af grin danner lydtæppe for træningen. Ingen ser skævt til én, hvis man skal have en pause midt i en øvelse. Her er man med på egne vilkår.

På sidelinjen sidder adskillige forældre og er med som støtte. Rikke Bjerge er mor til Elvira, som har været med på holdet i cirka tre år og har en kromosomfejl, som gør, at hun er udfordret på grovmotorikken og skal bruge lidt ekstra tid på at forstå de sociale koder. NÛK Håndbold Starz er en times glimt af lykke, som hele ugen leder op til.

– Det er absolut ugens højdepunkt for Elvira. Her skal man ikke forklare. Her er man bare. Og har det sjovt med andre ligesindede. Det er rigtig skidt, når der er sæsonpause, eller hvis en træning bliver aflyst, fortæller Rikke Bjerge.

Foruden glæden ved fællesskabet, er træningen også med til at udvikle Elviras motorik.

– Da Elvira startede, kunne hun overhovedet ikke drible med en bold, så der har været stor udvikling, forklarer Rikke Bjerge, mens hun skuer ud over håndboldbanen, hvor Elvira løber og kaster en bold til sin veninde.

Én helt særlig oplevelse gjorde ekstra stort indtryk på både Elvira og Rikke. Det var Lykke Cup i sommeren 2022. NÛK Håndbold Starz havde indsamlet penge, så de kunne tage den dyre rejse fra Grønland til Danmark, og både børn og forældre kunne få et minde for livet:

– Det var SÅ fed en oplevelse. Flere af os forældre var lidt spændte på at se, hvordan det gik på en decideret håndboldbane med håndboldregler, men efter to minutter havde de fuldstændig styr på det. De efterlignede bare modstanderholdet, og så var der nogle virkelig herlige dommere til at hjælpe, fortæller Rikke Bjerge.

Verdens mest aktive land
Lige nu ligger ansvaret for at drifte parasport ude i klubberne. Derfor har Grønlands Idrætsforbund i den nye strategi på området også lagt vægt på at uddanne trænere og ledere til at tage imod børn og unge indenfor parasport:

– Vi laver et kursus til trænere og ledere omkring den gode velkomst, så de lærer at tage imod personer med handicap. Sådan at den enkelte med handicap føler sig velkommen, forklarer Aviaaja Geisler.

Grønlands Idrætsforbund har lavet den ambitiøse målsætning, at Grønland skal være verdens mest aktive land i 2030. Den ambition betyder også øgede tiltag inden for parasport. Fremtidens visioner er allerede nedskrevet i en handleplan. Det fortæller Aviaaja Geisler:

- På Færøerne har de to fuldtidsansatte kun på parasport. De har atleter med til adskillige turneringer, og holder også turneringer på Færøerne. Det hele er virkelig velorganiseret. Vi skal hente inspiration derfra og fra andre velfungerende lande og bør også have en person, som er fuldtidsansat på det her område. Det er nødvendigt for virkelig at skabe samarbejder ude i samfundet samt flere gode aktiviteter for målgruppen.

Jeg stopper aldrig med at være træner
Holdets anden træner Jørgen Isak indsamler bolde før den obligatoriske afslutning: legen “alle mine kyllinger kom hjem”. Han er en populær herre blandt børnene. Så populær, fortæller Rikke Bjerge, at Elvira skal over og hilse på ham, når hun ser ham inde i byen, før hun fokuserer på noget andet. Og hvis man spørger Jørgen Isak selv, giver holdet også noget tilbage til ham:

– Jeg har været træner i mange år og for rigtig mange forskellige hold. Men jeg har aldrig nydt så meget at være træner, som jeg nyder at være det for NÛK Håndbold Starz. Jeg kommer aldrig til at stoppe med det her hold, fortæller han.

Rikke Bjerge og hendes datter Elvira griner af medspiller Bertram, der fjoller foran dem.
Rikke Bjerge og hendes datter Elvira griner af medspiller Bertram, der fjoller foran dem.
Holdtræner Maja Hykkelbjerg Nielsen giver sig god tid til at hygge med spillerne efter træningen er slut. Liv Nuunu hilser på Majas seks måneder gamle dreng Lauge.
Holdtræner Maja Hykkelbjerg Nielsen giver sig god tid til at hygge med spillerne efter træningen er slut. Liv Nuunu hilser på Majas seks måneder gamle dreng Lauge.