Mr. Murderball

Dertil kommer en månedlig træningssamling med landsholdet – senest fem dage på hjemmebanen Musholm, hvor Australien og Canada gæstede Danmark i en tidlig VM-styrkeprøve. 

- Der er familien, og så er der kørestolsrugby. Der er ikke tid til så meget andet, konstaterer han. 

Forelsket i kørestolsrugby
Familie og kørestolsrugby er nært forbundet for Leon Jørgensen, der mødte sit livs kærlighed ved dommerbordet til EM i Hillerød i 2009. Carina var frivillig table official, og Leon var en ung profil i den danske trup. 

- Det er jo ellers ikke fordi, jeg altid har det bedste forhold til dommerne, men jeg syntes, hun så sød ud, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at komme til at tale pænt til hende i løbet af mesterskabet, fortæller han. 

Efterfølgende holdt Carina og Leon kontakten igennem et par år, inden de officielt blev kærester på langdistance i 2011 – hun boede i Storkøbenhavn, læste til sygeplejerske og var frivillig i Ballerup-klubben Copenhagen Ballcrackers. 

Leon Jørgensens forhold til kørestolsrugby var modsat ikke kærlighed ved allerførste blik.

Som ung med muskelsvind havde han langsomt erkendt, at kørestolen måtte blive en del af hverdagen. For at gøre op med en lidt usund livsstil og møde ligesindede flyttede han fra Bornholm til Egmont Højskolen i Hou for at kickstarte en mere aktiv tilværelse. Her kom han hurtigt i gang med kørestolsbasket i Lavia Aarhus. 

- Jeg spillede det i et års tid, men var hånden på hjertet ret dårlig. Jeg havde udfordringer med bolden pga. min håndfunktion, så jeg blev overtalt til at prøve kørestolsrugby i Viborg, siger Leon Jørgensen. 

Men sporten, der internationalt var blevet populær under betegnelsen murderball, levede ikke rigtig op til sit hårdtslående ry. 

- Jeg var ret skeptisk, for det så sgu lidt kedeligt ud, og der var ikke meget gang i den til træningen. Men efterhånden som jeg fik prøvet det nogle gange, blev jeg grebet af intensiteten og stolekontakten, siger Leon Jørgensen, der hurtigt fik landsholdsdebut. 

I et års tid holdt han fast i at dyrke begge kørestolsidrætter, men så begyndte holdkammeraterne i Lavia at beklage sig over, at han kørte lidt for meget ind i dem. Sammen med Torben Nygaard, der i 2010 blev landstræner for kørestolsrugby i Parasport Danmark, var han derfor med til at starte en ny klub op i Aarhus for at bruge mere tid på træning og mindre tid på logistik. 

- Vi kom til at hedde Burnouts, fordi der var parkeret en udbrændt bil foran hallen, da vi skulle vælge vores holdnavn. Til at starte med var vi bare fire basketspillere, men vi blev ret hurtigt et af de stærkeste hold med en del landsholdsspillere, siger Leon Jørgensen, der var med til at sikre DM-titlen til klubben i 2013 inden han drog mod Frederiksberg og rivalerne Falcons for at flytte sammen og stifte familie med Carina. 

Et familiefællesskab
Selv med to børn i hjemmet nu, er kørestolsrugby stadig et hot topic mellem ægteparret, og når Leon ikke er væk med landsholdet, er Carina jævnligt til større mesterskaber og turneringer som ansvarlig for dommerne – en rolle hun også har i år både til VM i Vejle og B-EM i Norge i år.  

- Hun er meget involveret i sporten internationalt, og vi snakker selvfølgelig en del om kørestolsrugby. Det fylder helt naturligt ikke helt lige så meget som tidligere, nu hvor der er skolegang og børnehave at forholde sig til, men hun er i hvert fald en evig påmindelse om, at jeg ikke skal diskutere for meget med dommerne, siger Leon Jørgensen, der også nyder at tage drengene med til kørestolsrugby. 

- Både Carina og jeg har dem jævnligt med ude. De synes, det er sjovt at få en tur i stolene, og de er også ret vilde med, når de kan se Danmark spille i fjernsynet, siger han. 

Hvor kørestolsrugby fylder marginalt mindre ved middagsbordet, end det har gjort tidligere, er landsholdet i kørestolsrugby til gengæld blevet en bonusfamilie, der også optager en stor plads i Leon Jørgensens liv.  

Selvom den afdæmpede bornholmer er naturligt afmålt som person, har han med tiden indtaget en central rolle i landsholdshierarkiet. 

- Sporten og holdet er jo blevet en stor del af min identitet, og jeg prøver at være et eksempel, når det handler om træningsdisciplin. Som anfører skal de andre spillere kunne komme til mig, og jeg skal være trænernes forlængede arm. Jason (landstræner, red.) taler jo ikke ret højt, og jeg råber til gengæld rigtig højt, når kampene er i gang, så jeg hjælper også med at lave kaldene, siger han.  

Ansvar tager Leon Jørgensen også på klubplan, hvor en stor del af landsholdstruppen træner sammen i Falcons. I en del år har han udgjort halvdelen af klubbens trænerduo, og rollen giver ham mulighed for at få taktikken fra Jason Regier, der til daglig bor i Colorado, USA, bragt i spil. 

Leon Jørgensens VM-favoritter

Problemet med få spillere er til tider så stort, at flere af de danske klubber har svært ved at stille hold til DM, og i sidste ende risikerer det også at ramme landsholdet, når de etablerede profiler stopper, og nye kræfter skal træde til. Den udfordring vil Leon Jørgensen være med til at løse. Hvor han tidligere har været meget tilbageholdende og i vid udstrækning har ladet mere frembrusende holdkammerater om at indtage rampelyset, er han i højere grad indstillet på at bruge sin historie og person til at inspirere andre. 

- Indtil videre er kroppen med på det, jeg gerne vil have den til, så mit mål er i hvert fald, at jeg kan være med til at tage holdet til de Paralympiske Lege i Paris i 2024. 

Men først gælder det VM i Vejle, hvor Leon Jørgensen og det danske landshold møder Brasilien i åbningskampen den 10. oktober.