Helsingør rider stadig på festivalbølgen
Værtskabet for idrætsfestivalen i 2018 har løftet Special Olympics-idrætten i Helsingør, hvor stadig flere personer med udviklingshandicap dyrker idræt.
Charlie Hermansens hænder rystede, og det var som om, at tiden stod stille på den store scene, mens han så ud over menneskehavet. Der stod op mod 1500 forventningsfulde festivaldeltagere på Kulturhavnen i Helsingør, og Charlie skulle sammen med sin kammerat Casper holde åbningstalen ved Special Olympics Idrætsfestival 2018.
– Det var angstprovokerende, for fucker du op, så er du ude at skide. Men det gjorde jeg ikke, og bagefter var jeg helt elektrisk og kunne slet ikke stå stille, fortæller Charlie Hermansen i dag.
For Anja Will var den største festival-oplevelse håndboldfinalen, hun spillede og desværre tabte. Men som festivaldebutant var selve oplevelsen af at være til et kæmpe arrangement med 12 idrætter og 1000 atleter også overvældende.
– Det var sjovt og spændende, for jeg havde aldrig prøvet det før. Jeg skulle vænne mig til, at der blev heppet i hallen. Vi havde jo trænet helt vildt op til legene, og jeg synes, vi klarede det megagodt. Jeg kunne godt mærkede spændingen til allersidst, da vi spillede om førstepladsen, for vi ville rigtig gerne vinde det trofæ, fortæller hun.
Både Anja Will og Charlie Hermansen er bestyrelsesmedlemmer i Klub Liv & Motion, der var med til at arrangere Helsingør-festivalen sammen med kommunen og Parasport Danmark. Her tre år senere er de enige om, at festivalen har givet et boost til klubben og Special Olympics-idrætten i Helsingør.
– Jeg kan mærke stor forskel, for efter festivalen var der mange, der kom til Helsingør og ville spille håndbold med os, lyder det fra Anja Will, der siden har skiftet sport til fodbold, hvor hun også mærker en stor medlemsfremgang.
Nye idrætter, flere medlemmer
Klub Liv & Motion udspringer af tilbudsviften SPUC, der bl.a. driver bofællesskaber og værested for 180 voksne mennesker med udviklingshandicap i Helsingør. Klubben blev først i 2015 til en egentlig idrætsforening, og i årene op til festivalen blev der sat turbo på idrætsaktiviteterne: man oprettede flere idrætstilbud, primært i samarbejde med almenidrætsklubber og fik flere medlemmer. Da Charlie Hermansen holdt åbningstalen i 2018, var Klub Liv & Motions næsten 70 medlemmer klar til at deltage i hele 11 af de 12 festivalidrætter.
Siden har foreningen, trods coronanedlukning, formået at ride videre på festivalbølgen. Nye idrætter som fitness, zumba, triatlon og senest RaceRunning er kommet til, og formand Louise Manstrup vurderer, at klubben i år vil passere 100 medlemmer. Hun fortæller, at festivalen har været med til at give klubben en klar identitet og til at skabe stærke bånd til politikere og resten af foreningsidrætten i Helsingør.
– Vores politikere ved, hvem vi er, og den handicapidræt, som vi prøver at få ud i de almene idrætsforeninger, står de på mål for, forklarer Louise Manstrup.
Idræt før handicap
De fleste aktiviteter foregår ude i de almene foreninger, som Klub Liv & Motion samarbejder med. Fodbold i Snekkersten IF, badminton i Helsingør Badmintonklub, Atletik og RaceRunning i Helsingør Atletik, osv. Klub Liv & Motion er således en koordinerende paraplyorganisation for Special Olympics-idrætten i Helsingør, der har det mål at få mange idrætter som muligt ud i det almene idrætsliv.
Her har festivalen været med til at styrke relationen til almenklubberne, og for medlemmerne har det en stor værdi at dyrke idræt i de almindelige klubber, og at trænerne er foreningsfrivillige og ikke pædagoger. Det har løftet de idrætslige barrer og styrket inklusionen. Det kan Charlie Hermansen fortælle med om:
– Jeg er kommet ind i en klike af løbere, der ikke er handicappede, men alligevel er jeg med. De ser mig ikke som en handicappet, men som en løber og en velfungerende og veltalende ung mand. Det er jeg så også, griner han.
”De vokser 8 kilometer”
Værtskabet i 2018 har også betydet, at mange af klubbens medlemmer er vokset enormt som mennesker. I Klub Liv & Motion har de fleste i bestyrelsen selv et udviklingshandicap. Det betød, at medlemmerne tog et enormt ansvar, da festivalen skulle afholdes, fortæller formand Louise Manstrup.
– De her fantastiske mennesker i bestyrelsen tager jo fra. Og der er alle mulige småting, man ikke tænker over, der skal laves. Det giver et sammenhold og et fællesskab. Og at have modet til at uddelegere gør jo, at dem, der tager opgaverne, vokser otte kilometer og viser, at de har så mange kompetencer, som kan bruges andre steder.
Et godt eksempel er Charlie Hermansen, der som bestyrelsesmedlem sad i maskinrummet, da festivalen skulle arrangeres. Han er vokset med ansvaret, og i dag har han taget skridtet til at være træner i fodbold og badminton og bestyrelsesmedlem i samarbejdsforeningen Race4Fun.
Anja Will er først kommet med i foreningens bestyrelse efter festivalen, men også hun er vokset af at få ansvar og sidde med, hvor beslutningerne bliver taget.
– Det har givet mig meget at sidde i bestyrelsen, fordi man er sammen om tingene og snakker om det, og så uddeler vi opgaverne. Jeg har ikke været den, der bare siger, ’hej jeg hedder Anja’. Men nu tør jeg gå hen til andre og gøre det. Jeg kan mærke stor forskel, slutter hun.