De Paralympiske Lege ændrer Japan
Landholdsroeren Ryohei Ariyasu er en af mange para-atleter, der kæmper for at ændre synet på mennesker med handicap i Japan. Værtskabet for de Paralympiske Lege har betydet store forbedringer på handicapområdet i Solens Rige.
Paralandsholdsroeren Ryohei Ariyasu skimter ud over gruppen af college-elever på sin gamle skole. Det var her, han gik, da han som ung begyndte at miste synet. De japanske elever har sorte og hvide corona-masker for munden. Den 33-årige mand kan ikke skelne deres ansigter fra hinanden.
– Hvilken onigiri kan du bedst lide? spørger han en af eleverne.
En onigiri et en japansk risbolle med forskellige former for fyld som for eksempel tun med mayonnaise, syltet blomme eller chili-torskerogn. Der er viklet et ark tang om, så man kan spise den med fingrene. Japanske håndmadder.
– Laks, siger en af drengene, og Ryohei Ariyasu spørger, om han altid vælger laks. Det gør han.
– Jeg kan ikke kende forskel på de forskellige onigiri i køledisken, så jeg får en ny hver gang, siger den synshandicappede pararoer.
– Således er du bundet af dine vaner. Men jeg er fri. Jeg oplever noget nyt hver gang.
Den tygger eleverne lige på. Ryohei Ariyasu har valgt at se sin handicap som en styrke.
Sådan var det ikke, da han i junior high langsomt begyndte at miste synet. Pludselig kunne han ikke læse, hvad der stod på tavlen og i skolebøgerne eller deltage i skole-klubaktiviteter som tennis, basketball og fodbold.
– Dengang ville jeg ikke acceptere mit handicap, så jeg skjulte, at der var noget galt. Da jeg fik mit første job, lod jeg som om, jeg kunne læse bøgerne, og gik så hjem og læste med et forstørrelsesglas. Jeg følte, at jeg var til gene for mine omgivelser, og så mit handicap som en forbandelse, der gjorde, at jeg ikke kunne leve som alle andre. Det var som en stor, tung sten at bære rundt på.
Handicap en fordel
Det var parasporten, der fik Ryohei Ariyasu til at betragte sit handicap, og sig selv, på en ny måde. Først blinde-judo, som han begyndte at dyrke, da han var 19-20 år, og sidenhen roning, der har bragt ham på landsholdet i firer med styrmand og sikret ham udtagelse til de udskudte Paralympiske Lege (PL) i Tokyo senere i år.
– Da jeg begyndte at gå til judo, kunne jeg pludselig se, at mit handicap ikke kun var en ulempe – det kunne også være en fordel. På grund af mit handicap kunne jeg nu udfolde mig med min sport og få mulighed for at deltage i en kæmpebegivenhed som de Paralympiske Lege, fortæller han.
Han er uddannet fysioterapeut, og også her ser han sit handicap som en fordel. Da har arbejdede på et hospital, fandt han ud af, at han bedre kunne forstå og motivere patienterne, fordi han selv havde et handicap. I dag arbejder han for Tokyu E-Life Design; en virksomhed, der driver private plejehjem og ældreboliger, og læser sideløbende en ph.d. i fysiologi. Det lyder som en travl hverdag, men hans arbejdsgiver støtter ham og giver ham rig mulighed for at træne.
Holdningsændring i gang
Ryohei Ariyasu ser ikke kun sig selv som atlet, men også som ambassadør for et mere inkluderende japansk samfund. Derfor tager han ofte ud og besøger skoler og uddannelsesinstitutioner.
– Sporten hjalp mig til at acceptere mit handicap, så når nogen spørger, om jeg vil holde et oplæg om parasport, siger jeg altid ja.
Og Ryohei Ariyasu er ikke alene. I forbindelse med de Paralympiske Lege i Tokyo har den japanske regering lavet en massiv satsning på uddannelse og oplysning.
Skoler overalt i landet har undervisningsforløb i parasport og handicaplære, hvor eleverne får besøg af para-atleter, prøver handicap-hjælpemidler som kørestole og proteser og lærer at spille f.eks. boccia, kørestolsrugby eller goalball.
Sporten hjalp mig til at acceptere mit handicap, så når nogen spørger, om jeg vil holde et oplæg om parasport, siger jeg altid ja.
– Der er et bevidsthedsproblem i Japan. Mennesker med handicap bliver ikke set som almindelige mennesker, men som nogen, det er synd for, og som skal hjælpes. Hvis du f.eks. sidder i en kørestol, så siger folk, at de hellere må skubbe dig. Men måske kan du fint komme rundt ved egen hjælp. Så den tankegang er begrænsende for dine udfoldelsesmuligheder, siger Motoaki Fujita, der er ph.d. ved Nihon Fukushi University og forsker i synet på parasport og mennesker med handicap.
Hans research viser, at den store undervisningsindsats og den øgede japanske mediedækning af parasport i forbindelse med PL har en effekt. Folks holdninger til mennesker med handicap ændrer sig langsomt, og det konkrete kendskab til forskellige paraidrætsbegreber er steget markant. Eksempelvis kendte kun 1,9% af befolkningen i 2014 til boccia-sporten, mens tallet i 2019 var steget til 31%.
– Synet på handicappede ændrer sig lidt efter lidt på grund af de Paralymiske Lege, siger han og forklarer, at de mange skolebesøg her har en vigtig funktion, for de fleste japanske børn har aldrig tidligere mødt et menneske med et handicap. Når folk som Ryohei Ariyasu er ude, forsvinder noget af berøringsangsten, og børnene ser alt det, mennesker med handicap også kan.
– PL giver folk en større forståelse for mennesker med handicap, og det vil medføre ændringer i samfundet. Forståelse for handicap og diversitet er forudsætningen for at skabe et mere inkluderende samfund, siger Ryohei Ariyasu selv.
PL skaber forbedringer
Men PL har allerede betydet et mere inkluderende Japan. Siden landet begyndte at forberede sig på OL- og PL-buddet i 2012, er der blevet gennemført en lang række love og konkrete tiltag, der forbedrer vilkårene for mennesker med handicap.
– I 2014 ratificerede man FN’s handicapkonvention, og det havde stor betydning på tilgængelighedsområdet, og i 2016 vedtog man en antidiskriminationslov for mennesker med handicap, der dækkede arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, fortæller Mark Bookman, der forsker i japansk handicappolitik og har arbejdet som tilgængelighedskonsulent for bl.a. det japanske transportministerium og Tokyo 2020-arrangørerne.
– Legene har fundamentalt forbedret tilgængelighed i landet på enhver tænkelig måde. Jeg har rejst frem og tilbage til Japan igennem de seneste 12 år, og de ændringer, jeg har set, har været ekstraordinære. Midt i 00’erne var det sjældent, at stationerne havde elevatorer, og hvis du ville på restaurant, var der trapper alle steder, siger Mark Bookman, der selv er svært handicappet og bruger el-kørestol.
Udviklingen er gået hurtigt og er måske ikke altid optimalt koordineret. Japan har haft en stejl læringskurve på tilgængeligheds- og diversitetsområdet, og der er stadig mange udfordringer. F.eks. er kun en promille af de japanske hotelværelser handicaptilgængelige. Men man er nået langt.
– PL og det internationale pres, der er fulgt med, har betydet ny lovgivning og nye muligheder. Legene har været en katalysator for forandring, siger Mark Bookman.
Corona-truslen
De Paralympiske Lege i Tokyo er kulminationen på fire års sportslige forberedelser, men de vil også være et højdepunkt i forhold til at skabe et mere mangfoldigt Japan. Her er opmærksomheden og dermed muligheden for at ændre fastlåste tankegange størst, og her skal de dygtige japanske ingeniørers innovative tilgængelighedsidéer afprøves.
– Under legene kommer der fagfolk, beslutningstagere og mennesker med handicap fra hele verden til Japan, og de vil se pleje-robotter og blindetilgængelige fortov med QR-koder til lydvejvisere. De fremskridt vil blive set af folk fra hele verden, og de vil tage hjem og bruge den viden til at ændre deres lande. Samtidig vil Japan lære af de forhindringer, som gæsterne møder i Japan, og dermed også ændre sig selv, siger Mark Bookman.
Men corona-pandemien har gjort sit for at afspore legene, og opmærksomheden på PL har ikke været så stor som forventet.
– I 2019 var der meget fokus på PL, men nu hører man ikke så meget om legene i medierne. Alt handler om corona. Det betyder, at bevidsthedsændringen kommer til at gå langsommere, siger parasport-forsker Motoaki Fujita.
Coronatruslen frustrerer også pararoeren Ryohei Ariyasu. Bliver legene aflyst, er det ikke sikkert, at han nogensinde når at deltage ved PL, men samtidig synes han ikke, at det giver mening at afholde legene i en stærkt nedskaleret udgave.
Men han håber og tror stadig på, at han vil komme til at repræsentere Japan ved verdens tredjestørste idrætsbegivenhed til september, og særligt i roning, hvor besætningen på en firer med styrmand har forskellige handicap, og styrmanden ofte er ikkehandicappet.
– At der er forskellige mennesker, der kan dyrke sporten sammen, sender også et signal om diversitet. På den måde er det også en god sport for mig. Jeg drømmer selvfølgelig om medaljer, men i denne her coronatid er det lige så vigtigt for mig at vise verden, at vi roere kæmper det bedste, vi kan, og at være med til at inspirere og løfte stemningen i hele samfundet, slutter Ryohei Ariyasu.
Parsons: PL ændrer verden
- For verdens 1 milliard mennesker med handicap har næste års Paralympics aldrig været vigtigere, sagde den Internationale Olympiske Komites formand Andrew Parsons, ved en pressekonference sidst i 2020.
Han pointerede at den globale pandemi har påvirket personer med handicap uforholdsmæssigt meget på globalt plan. Derfor er de Paralympiske Lege i Tokyo 2020, der vil blive sendt til et forventet globalt TV-publikum på 4,25 milliarder mennesker, mere nødvendigt end nogensinde.
- Forandring starter med sport, og de Paralympiske Lege er en platform der placerer handicap i hjertet af mangfoldighedsdagsordenen og viser verden, hvorfor integration betyder noget. Vi er fast besluttet på at bruge Paralympics til at ændre holdninger, nedbryde barrierer og skabe flere muligheder for personer med handicap, sagde IPC-formanden via videolink fra sit hjem i Brasilia.
De Paralympiske Lege I Tokyo afholdes den 24. august – 5. september i år.