Jubilæums Logo Til Parasport.Dk

Kan du høre bolden?

Showdown-klubben BAI er som én stor familie. De fleste af de synshandicappede medlemmer kommer for det sociale samvær, men spillet gør dem også bedre til at orientere sig efter hørelsen.

Kan du høre bolden?

Mellem koste og børster i værkstedet på Blindes Arbejde i det nordvestlige København, bliver der hver tirsdag eftermiddag moslet et 3,6 meter langt showdownbord ind i gangen og kilet ind mellem væggen og vareelevatoren.

Her mødes de 12 spillere fra Blindes Arbejdes Idrætsforening (BAI) for at spille showdown; en sport, der oftest beskrives som en blanding mellem bordtennis og airhockey. Den store forskel er dog, at alle spillere er iført masker der dækker for øjnene, så de udelukkende navigerer efter hørelsen.

Høresansen bliver skærpet

Spillerne mødes i en lille kantine og skiftes til at gå ind til spillebordet. For det sociale er mindst lige så vigtigt som spillet og man må ikke snakke sammen, når der spilles. Hørelsen er nemlig altafgørende i showdown.

På trods af tavsheden, er der mange i det lille lokale. I den lille orange plastikbold, er der en klokke som fortæller spillerne, hvor den er, når den farer frem og tilbage på bordet. De hårde smæld, når bolden rammer en bande, giver ekko i lokalet og man kan høre spillernes træbat, der skraber mod bordet. Selve spillet styres af en dommer med en lille fløjte. 

-Synet er 80-85 % af den information, du får ind, men i showdown skal du udelukkende stole på din hørelse, fortæller Ann Howalt der spiller Showdown i BAI på syvende år.

Derfor er det vigtigt, at der ikke bliver snakket ved showdownbordet. Til konkurrencer må publikum heller ikke heppe i kampens hede.

-Når fløjten lyder, skal publikum skal være helt stille, så spillerne kan høre bolden, siger Ann Howalt.

Kan du høre bolden

For 62-årige Erik Jensen har showdown haft en overraskende effekt. Han er blevet bedre til at udnytte og stole på sin hørelse.

-Jeg har slet ikke den samme hørelse som nogle af de andre spillere, der er blindfødte. De er bare meget bedre til at høre, hvor bolden er. Jeg har kun været blind i 35 år, og jeg er derfor slet ikke så god, som de er, forklarer Erik Jensen, der har spillet i 12 år.

Men efter Erik Jensen er begyndt at dyrke showdown, har han oplevet en markant forbedring. Han kan nu lokalisere vildfarne bolde, der er fløjet af bordet. Og der kan være mange gemmesteder, selv i et lille lokale. Men det gælder om at lytte efter den lille klokke der gemmer sig i bolden og følge den med hørelsen.

-Jeg kan nu gå meget præcist ind og samle bolden op, også selv om den gemmer sig mellem en masse stoleben.  

Showdown kan også spilles af seende. Ann Howalt har haft sine fodboldglade sønner med til en turnering, og de klarede sig også godt ved showdownbordet.
Showdown kan også spilles af seende. Ann Howalt har haft sine fodboldglade sønner med til en turnering, og de klarede sig også godt ved showdownbordet.
: Formand Christina Pedersen, Ann Howalt og Erik Jensen er enige om, at det sociale er vigtigt i BAI. Det skal være sjovt.
: Formand Christina Pedersen, Ann Howalt og Erik Jensen er enige om, at det sociale er vigtigt i BAI. Det skal være sjovt.

Det sociale er i højsædet

Klubben rummer både hyggespillere og landsholdsspillere, men der er bred enighed om, at det sociale vægtes højt. Anja Støvring Svendsen er med sine 37 år den yngste i klubben. Hun repræsenterer Danmark på landsholdet.

-Det er lidt som en lidt som en familie, og nye spillere bliver budt velkommen med et ”Velkommen til familien”, når de starter, fortæller Anja Støvring Svendsen.

Hun har haft mange ture til udlandet i konkurrenceøjemed, og lægger vægt på, at der er mange gode oplevelser, når hun er ude i verden til konkurrencer.

-Det gør mig glad at spille showdown og giver mig et smil på læben, siger Anja.

Selvom Anja spiller på landsholdet, kan hun sagtens få modstand i BAI.

-Jeg kan godt give Anja modstand, men det er altid et spørgsmål om, hvor meget jeg taber med, smiler Erik Jensen, der med sine 62 år klubbens ældste aktive spiller. For ham er sporten først og fremmest en social aktivitet, og han kommer i klubben hver tirsdag for at mødes med de andre spillere.

Det er svært at komme ud

Formand for BAI, 55-årige Christina Pedersen, har spillet showdown i 30 år. Hun har tidligere deltaget i EM, men nu spiller hun kun for hyggens skyld. Hun mener, det er vigtigt, at der kommer fokus på den favnende idræt, da mange mennesker med synshandicap har svært ved at komme ud.

-Mange med et synshandicap tror ikke, de kan noget, og det er svært at få dem ud i klubberne. Men når man først er kommet afsted til showdown, oplever man, at der er så meget socialt at komme ud til.

Erik Jensen har haft svært ved at finde en sport han kan deltage i, da han udover at være blind har mistet halvdelen af venstre fod og har problemer med benene. Derfor er Showdown den perfekte sport for ham, fordi han kan stå stille ved bordet.

-Mine ben bliver ikke overbelastet i denne sport, men man kan altså godt komme til at svede bare ved at stå stille og kun bruge overkroppen.

I det hele taget er det en sport, som kan spilles af de fleste trods skavanker. Selv de seende, der ofte har problemer med at navigere uden synssansen, kan blive gode spillere. Dette oplevede Ann Howalt, da hun havde sine sønner med til en hyggeturnering på Fuglsangcentret i Fredericia:

- De klarede sig faktisk rigtig godt. De er fodbolddrenge og har en god boldforståelse.

“Ikke en gammelmandssport”

I BAI er den yngste aktive spiller 37 år, men på landsplan er der spillere ned til 20-årsalderen. De mødes minimum 3 gange om året til turneringer rundt om i Danmark. Til konkurrencer går Erik Jensen gerne ind som publikum og lytter til kampene med nogle af de rigtig dygtige spiller.

-Det går så stærkt når de spiller, at det slet ikke er til at fatte, fortæller han.

Når Anja Støvring Svendsen spiller, går det stærkt. Hun fortæller:

-En god spiller har hurtige reflekser og samtidig mental styrke, da du står alene ved bordet. Det er som en elastik – du er ude i angreb og så skal du lynhurtig tilbage i forsvar. Den gode spiller kan kontrollere bolden og styre skuddene.

Anja Støvring Svendsen fortæller, det er vigtigt, at man kan være til stede i nuet og stole på det man hører. Hvis man gør det, kan man få et meget spændende og dynamisk spil.

-Showdown er ikke bare en gammelmandssport, understreger Anja Støvring Svendsen. - Det er et powerfuldt spil med plads til alle.

Hvordan spilles showdown?

Showdown spilles på et stort træbord på 3,6X1,2 meter med bander i siderne. Spillerne står i hver sin ende, og i midten af bordet hænger der et net i form af en plexiglasplade, som bolden skal under. Man spiller med en ringende bold, der er lidt større end en bordtennisbold. Spillerne er iført masker, som blokerer fuldstændig for synet. Man spiller med et fladt, aflangt bat.

Man kan score mål ved at få bolden ned i modstanderens mål, eller ved at modstanderen laver en fejl. For eksempel at modstanderen rammer nettet, blokerer med sin arm eller bolden ryger ud af bordet.

Der spilles tre sæt til 11 eller to overskydende mål.

Showdowns historie

Showdown stammer fra Canada, hvor det blev udtænkt af sportsmanden Joe Lewis, der selv er helt blind. Han ønskede en sport, som blinde kunne spille uden assistance fra en seende. Showdown spilles i dag verden over af både seende og synshandicappede. Sporten har tidligere været på de Paralympiske program. De internationale konkurrencer er forbeholdt synshandicappede, mens lokale konkurrencer er åbne for alle.

 

Showdown i Danmark

Blindes Arbejdes Idrætsforening har eksisteret siden 1998 og har i dag 12 aktive showdownspillere. På landsplan er der ca 60 aktive showdownspillere fordelt på 12 klubber. Der er 6 klubber i Jylland, 1 på Fyn og 5 på Sjælland. Spillerne fordeler sig aldersmæssigt fra ca. 20-75 år.