50 Års Jubilæumslogo 1971 2021 Bredformat Lys

Karrieren smadret på en halv time

En reklassifikation forud for EM i parabordtennis i september fik den værst tænkelige konsekvens for en af Danmarks bedste parasportsatleter, EM- og VM-sølvvinder Sophie Walløe.

Karrieren smadret på en halv time

I mere end tre år har ét mål fyldt alt for Sophie Walløe. Hendes liv har været lagt i faste rammer for at få skole, træning og stævner til at gå op, og alt fra kost til fysisk og mental træning har haft ét sigte: At toppe ved de Paralympiske Lege i Tokyo.
– Alt i min hverdag har været møntet på Tokyo. Alle beslutninger, jeg har taget med hensyn til uddannelse og arbejde, har været med Tokyo i baghovedet. Jeg blev student sidste år, og havde jeg ikke trænet frem imod de Paralympiske Lege, var jeg nok taget ud at rejse eller noget andet, men det har jeg jo tilsidesat.

På blot en halv time brast drømmen.

Nyt testsystem

Det var weekenden før den første kamp ved EM i Helsingborg i september. Et vigtigt mesterskab, hvor Sophie Walløe skulle forsvare sin individuelle sølvmedalje samt en bronzemedalje for hold med landsholdskollegaen Thea Amalie Nielsen fra EM i 2017 – og hvor hun skulle hente vigtige ranglistepoint for at komme målet om de Paralympiske Lege endnu tættere.
Sophie var blevet bedt om at møde til en revurdering af hendes klassifikation. At hun efter seks år i international parabordtennis overhovedet skulle testes igen, skyldtes flere ting: Dels var den 19-årige dansker nu voksen og færdigudvokset, hvorfor klassifikatørerne gerne ville vurdere konsekvenserne af hendes hoftedysplasi på ny. Derudover har det internationale forbund, ITTF, ændret deres testprocedure bl.a. med et mere detaljeret pointsystem, der skal gøre det internationale klassifikationssystem mere ensartet og gennemsigtigt.

Det nye pointsystem betød, at udvalgte klasse 10-spillere – klassen for spillere med mindst funktionsnedsættelse – skulle testes i en række nøje udvalgte øvelser. Kravet for at opfylde mindstehandicappet var et minus i øvelserne på ti point, og konklusionen i Sophies test lørdag var, at hun kun mangler fem point og dermed ikke lever op til kravet om mindstehandicap. Hun fik dog lov til at blive revurderet af et nyt panel dagen efter. Her blev hun – stik imod princippet om gennemsigtighed og ensartethed – testet på en helt anden måde og ikke efter pointsystemet. Men igen var konklusionen den samme, og Sophie blev på stedet udelukket fra at konkurrere i parabordtennis. 

Trykket stemning

En gigantisk mavepuster for den unge dansker, der nu to måneder efter stadig nemt kan genkalde sig følelsen.
– Ja, det står meget tydeligt for mig. Allerede lørdag efter den første klassifikation var jeg meget mærket af det, selv om jeg forsøgte at være fattet. Det var nok ikke gået helt op for mig, hvad det indebar.

Men da afgørelsen var definitiv, og hun søndag aften måtte sige farvel til sine landsholdskammerater for at rejse hjem, faldt paraderne.
– Det er noget af det hårdeste, jeg har prøvet meget længe. Da jeg stod og skulle sige farvel til de andre, der overvældede det mig virkelig. Det var en meget mærkelig fornemmelse at skulle rejse hjem alene.

Kritisabel proces

For Sophie Walløe har skuffelsen flere lag. Først og fremmest føler hun, at vurderingen af hendes funktionsnedsættelse er forkert:
– Jeg har svært ved at forstå, at jeg ikke skulle leve op til mindstehandicappet. Jeg er begrænset i en lang række bevægelsesmønstre i yderstillingerne. Jeg har svært ved at få kraft i slagene, fordi jeg mangler fremdrift og ikke kan lave en ordentlig rotation. Desuden er mit venstre ben svagere end det højre, og det gør, at jeg også er udfordret balancemæssigt.
Hun lægger heller ikke skjul på, hvad hun synes om selve testningen.

– Jeg synes, det var en meget mangelfuld test. Dels var det under al kritik, at de to testprocedurer ikke var sammenlignelige. Og dels at de siger, at mine begrænsninger ikke er store nok i bordtennismæssigt regi –hvorfor tester de mig så ikke inde ved bordet, hvor enhver med bordtennisforstand kan se, at jeg hæmmet?

Dertil kommer det måske allermest problematiske element: Timingen.
– Ud over at det for mig var en uventet og hård dom dagen før EM, så synes jeg, at timingen er urimelig, ikke kun over for mig selv, men også over for alle dem, der står bag mig og har satset på mig, siger Sophie.

Den kritik er klassifikationsansvarlig i Parasport Danmark, Lykke Guldbrandt, meget enig i.

– Det kan være fornuftigt at kigge på procedurer for at forbedre klassifikationen, men det er i mine øjne helt vanvittigt at ændre på procedurerne så kort tid før de Paralympiske Lege. Det er simpelthen ikke fair over for nogen eliteatleter at kunne blive testet ud på denne her måde til et stort internationalt mesterskab under et år før de Paralympiske Lege. Det er fuldstændigt utilstedeligt i min optik, siger hun, og påpeger også det kritisable ved selve processen.

– ITTF’s begrundelse for at indføre det nye testsystem er at få konsistens i deres data og mere gennemsigtighed i klassifikationssystemet, og det har de i hvert fald ikke levet op til. At de tester på to helt forskellige måder, gør det umuligt at gennemskue, og derfor har vi også appelleret afgørelsen.

Eftersom appelsagen ikke er afsluttet, kan det internationale bordtennisforbund, ITTF, ikke kommentere den konkrete sag, men vi har givet dem muligheden for at kommentere på de to primære kritikpunkter i processen, nemlig timingen med under et år til PL samt det, at klassifikationen af en spiller ikke suppleres af en vurdering i en spilsituation, hvor man kan se funktionsnedsættelsens indflydelse på spillet. Vi har fået følgende svar fra Pabo Pérez, der er ITTF’s Para Table Tennis Events & Classification Manager:
– ITTF kommenterer ikke på individuelle sager. I henhold til ITTF’s regler for klassifikation kan en spiller vurderes ikke spilleberettiget, hvis han eller hun ikke har nogen af de ni kvalificerende funktionsnedsættelser, der er vedtaget af ITTF, eller fordi klassifikatørerne har vurderet, at atleterne ikke opfylder kriterierne for mindsthandicap.

Han forklarer videre, hvorfor man ikke supplerer testen med at se spilleren i aktion ved bordtennisbordet:

– Ifølge klassifikationsreglerne er det ikke nødvendigt at se en spiller i en spilsituation, når man skal vurdere, om han eller hun er spilleberettiget. Det gør man først, når en spiller er erklæret spilleberettiget, for at afgøre spillerens klasse.

Afventer afgørelse

Det sidste er netop et af de punkter, Parasport Danmark har anfægtet i appellen, som lige nu bliver appelsagen behandlet i IPC, den Internationale Paralympiske Komité. Parasport Danmark har indleveret sin version af sagen, og det samme skal det internationale bordtennisforbund, ITTF gøre. IPC’s Board of Appeal of Classification forventes at komme med en afgørelse i begyndelsen af det nye år.

Sophie Walløe træner videre, så hun er klar, hvis afgørelsen bliver omstødt. Men hun tør dog ikke at være for optimistisk.
– Jeg tror desværre ikke, at sandsynligheden for, at jeg kommer til Tokyo, er særlig stor. Men jeg håber da, at jeg bliver positivt overrasket.

 

Om Sophie Walløe

  • Født 14. april 2000
  • Handicap: Medfødt hofteskred/hoftedysplasi
  • Klub: Hillerød Bordtennis
  • By: Søborg
  • Spiller også på det almene landshold i bordtennis