Frivillig IFORM: ”Om jeg har dummet mig undervejs? Jovist!”

Hvordan startede du som frivillig?

Det var lidt en tilfældighed. Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper på en specialskole for børn og unge med autismespektrum forstyrrelser. I den klasse jeg var tilknyttet, gik Jonas som var aktiv svømmer og herigennem blev jeg spurgt om ikke det var noget for mig at blive træner for Talentholdet for udviklingshæmmede. Sådan endte jeg som en del af trænerteamet for svømmerne.

Hvorfor er du frivillig?

Jeg mødte en hel ny verden, som jeg fandt meget fascinerende. Jeg kommer fra almen-svømningen, hvor jeg var elitesvømmer i 13 år. På mange måder har jeg taget mine metoder derfra med over til Talentholdet, men modificeret dem. Det har været vigtigt for mig at behandle svømmerne som svømmere – og ikke som udviklingshæmmede. Når vi er sammen, er det for at dyrke vores idræt. Så skal det være sjovt, hårdt, lærerigt, fyldt med latter, humor og nogle gange også nogle ”pisk” fra træneren. Om jeg har dummet mig undervejs? Jovist – en forkert tilgang til en autist i dårligt humør, eller en svømmer med downs syndrom, som i dag kun vil svømme på bane 3 (og vi har fået bane 4, 5 og 6), så bliver både mine pædagogiske evner og tålmodighed sat på prøve – men jeg synes altid vi har fået løst tingene på en positiv måde.

Hvad er din største oplevelse?

Jeg har haft meget at gøre med de udviklingshæmmede – og jeg elsker deres humor og ligefremhed. Vi har mange gange snakket om at lave en bog med guldkorn sagt af svømmerne, for hold op, de siger mange sjove ting.

Ellers har min deltagelse i Special Olympic World Summer Games i Los Angeles i 2015 og i Abu Dhabi i 2019 været de største oplevelser i min tid i Parasporten.

Hvad er du mest stolt over?

Jeg er stolt over mine svømmeres udvikling, og den måde de har klaret det på, når de har været udtaget til store arrangementer. Som tidligere nævnt har jeg behandlet dem som atleter mere end som udviklingshæmmede, og det har givet dem en helt anden forståelse af livet som atlet – og glæden ved svømning. Da jeg stoppede som svømmetræner, fik jeg rigtig mange flotte ord med på vejen fra svømmere og forældre, og jeg fik nogle meget personlige gaver, som gjorde stort indtryk på mig. Jeg ved at min rolle har betydet noget for svømmerne og deres forældre. Det gør mig stolt og glad.