Hvor svært kan det være!
”DET BEDSTE I HELE MIT LIV!”
Som 13-årig fik Juliane Lund en øjensygdom, der betød, at hun mistede det meste af synet. Hun måtte stoppe med at gå til håndbold, en sport hun ellers elskede og spillede på højt niveau.
I dag er Juliane 16 år. Hun begyndte sidste år til goalball i Odense, og det er om muligt endnu federe end håndbold:
- Det er det det bedste der er sket for mig i hele mit liv! fortæller hun begejstret.
Hun kom i gang med blinde-boldsporten gennem en af Parasport Danmarks idrætskonsulenter, men første gang hun skulle til træning, var hun faktisk ved at få kolde fødder.
- Lige da vi kom derud, sagde jeg til min mor, at jeg ikke gad alligevel. Men så sagde hun, at nu skulle jeg prøve det. Det var meget specielt at få en maske på og skulle lytte efter hvor bolden kommer. Men så prøvede jeg det, og det var en fantastisk oplevelse.
- Hvorfor var du bange for at prøve?
- Jeg blev usikker, fordi jeg altid har været rigtig god til håndbold, og var bange for at komme til at se megadum ud. Men håndbold er en ekstrem snobbet sport i forhold til goalball. I håndbold er folk ikke så åbne. Til goalball var alle bare søde og imødekommende og fik mig til at føle mig som en del af holdet med det samme.
- Hvad er det fede ved goalball?
- Det hele. Jeg stoppede jo med en sport jeg troede var det bedste i hele i mit liv, men så fandt jeg en anden, der gjorde mig meget gladere. Jeg smiler og griner til hver træning, og jeg bliver udfordret. Det er også vigtigt for mig.
- Hjælper det dig også i forhold til, at du skal du leve resten af dit liv med et synshandicap?
- Ja, det hjælper mig med at skabe min identitet. Før var jeg Juliane der spillede håndbold, og så blev jeg Juliane der er synshandicappet. Nu er jeg Juliane der spiller goalball.
FRI PÅ SKI
18-årige Adam Nybo er en del af det danske para-alpinlandshold og går i 3.G. på Tørring Gymnasium. Til dagligt går han med krykker, men når han suser ned ad pisterne på sin sitski føler han sig fri.
- På ski føler jeg mig fri og ligeværdig. Jeg står efterhånden så godt på ski, at hvis jeg er afsted med kammerater eller familie, så er mit handicap ikke noget der stopper mig. Jeg kan hoppe, jeg kan køre off-piste, jeg kan gøre lige hvad jeg vil.
- Det er stor frihed, for det kan jeg ikke på samme måde i hverdagen. Der er altid et eller andet: så kan jeg ikke løbe, ikke spille basketball, ikke spille fodbold. Men på ski føler jeg mig fuldstændig på lige fod med alle andre.