Flemming Ansø Thorbæk kender Parasport Aarhus rigtig godt. Han har nemlig været med siden 1967, da han som 12-årig startede til svømning i byens nystartede handicapidrætsklub LAVIA Aarhus, som foreningen hed dengang. 

Svømmeholdet blev startet af hans mor, for at Flemming, der er sent udviklet, kunne gå til svømning. Siden dengang har han svømmet en gang om ugen.

I dag konkurrerer han ikke længere, men han har høstet mange medaljer i årenes løb.

- Det er mest andenpladser, for min klubkammerat Ib Thygesen tog altid førstepladsen, fortæller Flemming Ansø Thorbæk.

Sociale konkurrencer og fællesskab 

Flemming Ansø Thorbæk husker især i starten af 1970’erne, hvor han sammen med 20 andre svømmere fra klubben var inviteret til Israel. Her skulle svømmerne i løbet af en uge konkurrere mod israelske krigsveteraner. 

–  Jeg kan ikke huske, hvordan det gik, men det var en fantastisk tur, hvor vi mødte mange svømmere. 

Ud over turen til Israel var det årlige stævne Kattegat Rundt en af de største begivenheder. 

– Alle atleterne fra klubben i Aarhus lejede en bus og kørte fælles til stævnet. Vi kendte hinanden på kryds og på tværs dengang, mindes Flemming Ansø Thorbæk. 

– Det er en af de helt store forandringer, der er sket gennem årene. Før i tiden samlede man flere idrætsgrene til turneringer, hvor man i dag fokuserer på en idrætsgren ad gangen, siger Flemming Ansø Thorbæk, der savner stævnerne og det sociale, der fulgte med. 

– I dag kan man ikke konkurrere og så kun træne en gang om ugen. De unge para-atleter er meget mere seriøse omkring deres sport og træner jo syv gange om ugen, fortæller veteranen. 

Ung & ambitiøs

Albin Johannes Vognsen er en af de yngre medlemmer i Parasport Aarhus. Med sine kun 14 år er han klubbens absolut yngste powerchair football-spiller. Men det gør ikke noget, for powerchair football er Albins altoverskyggende lidenskab.

– Det er fint nok at være den yngste, og de andre er voksne. Det er ikke træls, for jeg har mine kammerater i skolen. 

Han fik allerede som 12-årig dispensation til at deltage ved EM i Finland med landsholdet og har ikke set sig tilbage siden. 

– Jeg kan drive det her, så langt jeg vil. Jeg ved ikke, hvad der skulle stoppe mig.

På klubholdet Rolling Devils går man efter at vinde ligaen hvert år, og træner Henrik Rye Rasmussen fortæller, at Albin er en af holdets dygtigste spillere. 

– Albin er rigtig god. Han er en af dem med stort potentiale. Han har gåpåmod og vil det virkelig. 

Frivillig i 50 år

Som i mange andre foreninger har de frivillige altid været afgørende for Parasport Aarhus. 88-årige Else Petersen og 84-årige Betty Jensen har været med, siden de første helt tidlige år, og Else Petersen fortæller, at det var tilfældigt, at hun blev involveret i klublivet. 

– For omkring 50 år siden var jeg til svømning med min søn Klaus, der var 6-7 år gammel dengang, og mens jeg ventede på ham, var der en, der sagde, at så kunne jeg jo lige så godt begynde at lave kaffe. Det har jeg så gjort lige siden. 

Det var også en tilfældighed, der gjorde, at Betty Jensen kom til at tilbringe en stor del af sit liv som svømmelærer i klubben. Hun var i svømmehallen med sin svigerinde en dag, da der kom en meget kraftig dame, som havde behov for hjælp til at komme i vandet. 

– Jeg var nær gået i brædderne, fordi hun var så stor, fortæller Betty Jensen. 

– Bagefter spurgte damen, om jeg kom igen ugen efter, og det kunne jeg da godt. Det var i 1967. 

Efterfølgende har Betty Jensen taget svømmelærerkurser og trænet både børn og voksne i Parasport Aarhus.

Kaffebrygning på gulvet

De fysiske forhold i klubben har ændret sig en del siden de første år. Før i tiden havde klubben ikke et klublokale, men måtte finde plads, der hvor de nu engang var. Kaffen blev for eksempel lavet under trappen på en lille kaffemaskine. 

– Nu har vi et stort og flot klublokale, fortæller Else Petersen, – men det var nu også hyggeligt, dengang vi sad på gulvet og bryggede kaffe. 

Else Petersen og Betty Jensen er enige om, at livet som frivillig har ændret sig meget. 

– Før i tiden var det familien, der kom sammen med atleterne. Nu er det betalte hjælpere, og det gør en forskel. Sammenholdet var et andet dengang, siger Else Petersen.

For de to ildsjæle er kræfterne ikke, hvad de har været. I gamle dage lavede Else Petersen aftensmad til atleterne og hjælperne efter træningen. Nu bliver det mest til ostemadder og en kop kaffe. 

– Vi har brug for flere hænder. Det skulle være nemmere at få ledsagere og hjælpere, siger Betty Jensen. 

De er enige om, at de ikke ville undvære tiden i Parasport Aarhus, hverken før eller nu.

– Man møder aldrig et surt menneske her, siger Else Petersen, der er møder ind hver tirsdag fra kl. 16 til 22. 

– Selv om jeg kun skal være her om tirsdagen, kommer jeg også om onsdagen for at kigge til børneholdene, der svømmer. Jeg kan simpelthen ikke undvære det. 

Frivillighed og ambitioner

Henrik Rye Rasmussen er en af de yngre frivillige i klubben. Han havnede også som frivillig i parasporten ved en tilfældighed, men har nu været træner i powerchair football i fem år og sidder i bestyrelsen.  

– Jeg læste idræt på universitetet, og en kammerat spurgte, om powerchair football ikke var noget for mig. Jeg er bidt af en gal fodbold og blev fanget med det samme, siger han. 

Henrik Rye Rasmussen kendte ikke noget til parasport, før han gik i gang. 

– Jeg havde slet ikke tænkt på parasport før, så det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. 

Socialt fællesskab

Selv om der er stor forskel på ambitionerne hos svømmeveteranen Flemming Ansø Thorbæk og den unge powerchair footballspiller Albin Johannes Vognsen, er de enige om én ting: det er vigtigt for mennesker med handicap at høre til i en klub. 

– Det betyder rigtig meget at dyrke fodbold. Jeg føler, at jeg kan være mere normal, når jeg dyrker idræt i Parasport Aarhus, siger Albin Johansen Vognsen.

For Flemming Ansø Thorbæk er minderne dog også forbundet med et vist vemod:

– Vi var som en familie, da jeg startede i klubben, men nu er jeg den ældste udøver, og mange af mine venner er gået bort eller holdt op. 

Men han svømmer stadig en gang om ugen i Parasport Aarhus. Det bliver han ved med. 

PARASPORT AARHUS 

Parasport Aarhus blev dannet i 1965 som LAVIA Aarhus og er Danmarks næstældste parasportsforening. 

LAVIA står for Landsforeningen Af Vanføres Idræts Afdeling, og den første klub var LAVIA København, der så dagens lys i allerede i 1951. I 1960’erne begyndte ledere fra LAVIA København at rejse rundt i Danmark for at promovere handicapidrætten, og det førte til oprettelsen af flere LAVIA-klubber i først Aarhus og siden bl.a. Odense, Aalborg og Horsens.  

Parasport Aarhus tilbyder 12 forskellige sportsgrene og har over 200 medlemmer.