Ny i parasporten – for sundhedsprofessionelle
Hjælp dine borgere i gang med idræt gennem Ny i parasporten
Med Ny i parasporten kan du som sundhedsprofessionel med en lille indsats hjælpe borgere til at få et aktivt idrætsliv.
Se videoen, hvor mor til Gustav med infantil autisme og ADD fortæller om deres oplevelse med Ny i parasporten:
Se videoen, hvor mor til Gustav med infantil autisme og ADD fortæller om deres oplevelse med Ny i parasporten:
“Det giver ham glæde, og det giver ham
socialt samvær, en masse frisk luft og motion.
Der er sådan et fællesskab blandt både børn
og forældre og det har givet mig en glæde, at
se at Gustav kan spille fodbold, og han
glæder sig til at komme til træning”
– Mor til Gustav, der begyndte til fodbold gennem Ny i parasporten
Klik her eller på videoen.
Hvad er Ny i parasporten?
Ny i parasporten er en online formular, der gør det nemt for personer med fysiske, syns- og udviklingshandicap – samt særlige behov som fx ADHD, autisme eller kognitive udfordringer – at finde vej til idrætten.
Når du møder en borger, der kunne have glæde af at være aktiv, kan du bruge Ny i parasporten til at skabe kontakten til Parasport Danmark. En af vores idrætskonsulenter ringer derefter borgeren op og hjælper med at finde det rette idrætstilbud.
Hvorfor det virker
En ny undersøgelse viser, at manglende viden og synlighed er blandt de største barrierer for, at personer med handicap kan deltage i idræt og fysisk aktivitet. For kommunerne betyder det, at mange borgere risikerer at ende i inaktivitet med store konsekvenser for både fysisk, mental og social sundhed - hvilket på sigt giver øgede udgifter til pleje og behandling. Anbefalingerne fra undersøgelsen er bedre kommunikation og samarbejde mellem aktører.
I Parasport Danmark tror vi på, at en måde at samarbejde på mellem kommuner og Parasport Danmark er ved brug af Ny i parasporten. Ved at styrke samarbejdet mellem Parasport Danmark og kommunerne, kan vi sikre, at flere borgere får mulighed for et aktivt fritidsliv. Det er ikke bare en indsats, der skaber livskvalitet for den enkelte - det er også en investering i et sundere og stærkere lokalsamfund.
Sådan hjælper du din borger
Gør det til en naturlig del af dit forløb at tale med borgeren om idræt og bevægelse:
-
Spørg, om borgeren har lyst til at dyrke idræt – eller er nysgerrig på mulighederne.
-
Hvis svaret er ja, kan du:
-
Udlevere en flyer med information og QR-kode.
-
Hjælpe borgeren med at udfylde de tre enkle spørgsmål i formularen via QR-koden i flyeren.
-
Formålet med formularen er at gøre det nemmere for dig at hjælpe borgere videre til relevante idrætstilbud. Den tager kun få minutter at udfylde, og når den er sendt, kontakter en af vores idrætskonsulenter borgeren inden for kort tid.
Flyer til dig selv, dine kollegaer og til borgerne:
Bestil materiale
Vil du have flyers til dig selv, dine kollegaer eller borgerne?
Send en mail til Line Damkjær Kruse på ldk@parasport.dk og oplys, hvilken flyer du ønsker samt antal eksemplarer.
Vi sender materialet hurtigst muligt (der tages forbehold for leveringstid).
Hold dig opdateret
Vi udsender ca. tre nyhedsbreve om året, hvor du kan blive klogere på indsatsen, dens effekt og udvikling.
👉 Tilmeld dig – og eventuelt dine kollegaer – ved at skrive til ldk@parasport.dk.
Skriv, at du/I ønsker at blive tilmeldt Ny i parasporten-nyhedsbrevet, og oplys navn, arbejdsplads og e-mailadresse (samt eventuelle kollegaers oplysninger, hvis du har deres samtykke).
Kontakt
Har du spørgsmål til Ny i parasporten eller til, hvordan du kan bidrage?
Kontakt Line Damkjær Kruse på ldk@parasport.dk eller tlf. 51 28 71 35.