Fem hurtige om sitski
I morgen går det løs, når Adam Nybo stiller til start i sin første konkurrence under de Paralympiske Vinterlege 2026.
Når Adam Nybo stiller til start under Vinter-PL 2026, foregår det siddende på én ski. Men hvordan styrer atleterne egentlig skien gennem svingene? Og hvad skal man som seer holde øje med?
Her er fem hurtige om disciplinerne slalom og storslalom, som Adam skal konkurrere i fredag den 13. marts og søndag den 15. marts.
1. Hvad gør sitski anderledes end stående alpint skiløb?
Det korte svar er balancen. Som sitskiløber kontrollerer og stabiliserer du dine bevægelser helt anderledes end i stående skiløb, eftersom kropsvægten fordeles på en enkelt ski. Derfor vil selv dygtige stående skiløbere også opleve, at teknikken ikke kan overføres direkte.
2. Hvad bliver man målt på i sitski?
Den hurtigste vinder - præcis som i klassisk alpint skiløb. Men i sitski konkurrerer atleter med forskellige typer af handicap mod hinanden. Derfor indregnes en faktor, som automatisk justerer tiden ud fra, hvilken type funktionsnedsættelse man har. Er man f.eks. lammet fra brystet og ned, vil ens tid gå en anelse langsommere, end atleter, der har fuld hoftefunktion. Det muliggør, at atleter på tværs af handicap kan konkurrere mod hinanden på fair vilkår. Samtidigt hjælper det seeren med at kunne følge med i atleternes placering under konkurrencen.
3. Hvor kan man vinde eller tabe tid?
Hvis farten ikke er høj nok ind på de flade passager, kan værdifulde millisekunder gå til spilde. Stående skiløbere har generelt bedre mulighed for at skabe momentum her, end siddende skiløbere har. I sitski er det derfor afgørende at bevare tempoet og bevæge sig effektivt fra side til side gennem svingene – også ved hjælp af krykskiene.
4. Hvordan styrer atleterne én ski fra siddende position?
Det afhænger af, hvor meget funktion atleten har i kroppen. For nogle er det primært coren, der skaber styringen. For andre er det armene, der er nøglen. Atleter med fuld hoftefunktion kan i høj grad styre ved hjælp af hoften og mavemusklerne for at arbejde aktivt med at få skien på kant. Jo mere skien lægges på kant, desto mindre bremses farten. For atleter, der er lammet fra brystet og ned, spiller overkroppen og krykskiene en langt større rolle. Krykskiene bruges til at justere retning og sætte svingene.
5. Hvad skal man holde øje med som seer?
I slalom og storslalom kører atleterne to gennemløb, og banen er ny hver gang. Den må ikke prøvekøres på forhånd, men atleterne får mulighed for at køre ned langs siden af banen og undersøge, hvordan portene er sat op. Som sitskiløber skal man derfor være skarp til at læse banen, huske kombinationerne og omsætte det til fart, når det gælder. Som seer kan man derfor især holde øje med, om løberen er klar til svingene og bevæger sig flydende gennem portene. Små forskelle i kontrol og fart kan være afgørende, når hundrededele tælles sammen.
Adams konkurrenceprogram:
Adam Nybo skal konkurrere i storslalom fredag den 13. marts fra kl. 08:55 (1. gennemløb) samt fra kl. 12:25 (2. gennemløb).
Den 15. marts fra kl. 08:55 skal Adam konkurrere i slalom (1. gennemløb) og igen fra kl. 11:55 (2. gennemløb).
Download appen ”Paralympic Games” for at få notifikationer om programmet og eventuelle ændringer.
Se DR’s program under Vinter-PL her:
https://www.dr.dk/drtv/kategorier/sport/ol
Følg med på sociale medier:
@danmarktilPL
@Adamnybo