Parasport Danmark logo hvid.png

Webinar: GO LIVE og fasthold medlemmerne under corona

Livestreaming hjemme fra stuerne er blevet et vigtigt greb i kampen for at holde kontakten til medlemmerne – overvejer jeres klub også det? Idrættens Medieudvalg udbyder nu et webinar i strategisk og praktisk livestream.

Livestream.

Corona spænder ben for foreningsidrætten, og det er efterhånden mange måneder siden, at vi har kunnet mødes og træne under normale forhold i klubberne. Og desværre må vi holde ud lidt endnu.

I mellemtiden er det vigtigt at fastholde kontakten til medlemmerne – her kan inspirerende LIVESTREAM være et stærkt værktøj. Derfor tilbyder Idrættens Medieudvalg nu et gratis webinar til foreninger, der gerne vil lære mere om livestreaming. 

På webinaret vil du lære at:

  • Vurdere, hvornår en aktivitet egner sig til live-streaming
  • Producere gode billeder og god lyd. Det kan du også tage med dig, når du skal lave
    produktioner, der ikke skal live-streames
  • Vurdere hvilke steder og lokaler, der egner sig til en live-streaming, og hvordan du
    bedst dækker aktiviteten på lokationen med din live-streaming
  • Vurdere hvilke platforme, der egner sig bedst til din live-streaming
  • Få indblik i større set-ups med flere kameraer mv.

Webinaret er relevant for dig, hvis er frivillig i en klub eller idrætsforening og gerne vil fastholde kontakten til jeres medlemmer under coronanedlukningen via livestream. Webinaret er tilrettelagt, så både nybegyndere og øvede livestreamere går hjem med ny viden og konkrete råd.

Datoer og tilmelding

Du kan deltage i "GO LIVE og fasthold medlemmerne" via Zoom enten:

  • onsdag den 24. februar fra kl. 16-18
    eller:
  • torsdag den 25. februar fra kl. 18-20

Sidste frist for tilmelding er mandag den 22. februar. Tilmelding er bindende og sker på dette link.

Bemærk, at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet. Du får besked via e-mail.