Parasport Danmark logo hvid.png

Syv danske skytter er klar til EM

EM i Granada er årets første vigtige stævne for Parasport Danmarks landshold i skydning og sidste mulighed for at kvalificere en tredje dansk skytte til de Paralympiske Lege i Paris.

Syv danske skytter er klar til EM
Det danske EM-hold fra venstre: Kasper Hjort Lousdal, Jens Frimann, Camilla Boel Nielsen, Ditte Eliza Ladager Clausen, Martin Black Jørgensen og Jan Winther. Buster Antonsen mangler på billedet.

Landstræner Jonas Jacobsson sender hele sin bruttotrup til EM i Granada, hvor målet for danskerne er at kvalificere sig til mindst tre finaler og kapre en kvoteplads til PL i Paris. Danmark er allerede sikret deltagelse af to skytter ved de Paralympiske Lege, men der er gode muligheder for at skyde en tredje billet hjem, når de bedste europæere er samlet i Spanien fra den 1.-6. juni.

- Vores træningssamlinger er gået godt, og vi kan se, at vores skytter kan score højt. Marginalerne mellem de bedste ti er dog meget lille, så det er helt afgørende, at skytterne har en god dag på det rigtige tidspunkt. Vi lykkedes med at vinde en medalje i både 2022 og 2023, så selvfølgelig håber vi også på det igen, siger Jonas Jacobsson.

Udover de individuelle rækker er Danmark tilmeldt holdkonkurrencen. Her har danskerne gode muligheder for at levere et topresultat og vinde en medalje, hvis konkurrencerne bliver gennemført.

Resultater fra EM i paraskydning opdateres løbende her. 

Kasper Hjort Lousdal

DSB ASF Aarhus
Thy
Klasse SH1

Onsdag d. 5. juni: 50m salonriffel i den liggende stilling.
Torsdag d. 6. juni: 3 x 40 skud i tre positioner, helmach 50m salonriffel

Kasper Hjort Lousdal har skudt en PL-kvoteplads hjem til Danmark ved VM i Al Ain i 2022, hvor han vandt en sølvmedalje i 50m salonriffel liggende stilling.

Jan Winther

BPI-skytteforening
Fredericia
Klasse SH1

Søndag d. 2. juni: 10m luftriffel i stående stilling
Tirsdag d. 4. juni: 10m luftriffel i liggende stilling
Onsdag d. 5. juni: 50m salonriffel i den liggende stilling
Torsdag d. 6. juni: 3 x 40 skud i tre positioner helmach 50m salonriffel

Jan Winther har skudt en PL-kvoteplads hjem til Danmark ved VM i Lima i 2023.

Camilla Boel Nielsen

Rødovre Skytteforening
Frederiksberg
Klasse SH2

Torsdag d. 6. juni: 10m luftriffel i liggende stilling

Ditte Eliza Ladager Clausen

Næstved Skytteforening
Slagelse
Klasse SH1

Tirsdag d. 4. juni: 10m luftriffel i liggende stilling
Torsdag d. 6. juni: 3 x 40 skud i tre positioner helmach 50m salonriffel

Martin Black Jørgensen

Næstved Skytteforening
Slagelse
Klasse SH1

Søndag d. 2. juni: 10m luftriffel i stående stilling
Tirsdag d. 4. juni: 10m luftriffel i liggende stilling

Buster Antonsen

Skyttelauget Kgs. Lyngby
Hellerup
Klasse SH1

Søndag d. 2. juni: 25m SportsPistol
Tirsdag d. 4. juni. 10m luftpistol
Onsdag d. 5. juni: 50m pistol

Jens Frimann

Nykøbing Falster Skytte Forening
Vordingborg
Klasse SH1

Søndag d. 2. juni: 10m luftriffel i stående stilling
Tirsdag d. 4. juni: 10m luftriffel i liggende stilling
Onsdag d. 5. juni: 50m salonriffel i liggende stilling
Torsdag d. 6. juni: 3 x 40 skud i tre positioner helmach 50m salonriffel