Jubilæums Logo Til Parasport.Dk

Søg støtte til aktiviteter for børn og unge med fysisk handicap

Du kan nu søge om støtte fra Bagermester Johan Frederik Aschengreens Legat. Der kan søges om tilskud til aktiviteter for børn og unge med fysiske handicap.

Søg støtte til aktiviteter for børn og unge med fysisk handicap

Bagermester Johan Frederik Aschengreens Legat er et legat, som er sat i verden for at hjælpe trængende børn og unge med fysiske handicaps. Legatet støtter både enkeltpersoner og institutioner og uddeles til formål, som styrker børn og unges mulighed for at dyrke sport på trods af deres handicap.

Legatet kan søges, hvis der fx er brug for tilskud til træningslejre, deltagergebyr til konkurrencer, sociale aktiviteter eller tilskud til nyt udstyr. Det eneste kriterie er, at det er børn og unge med fysiske handicaps, som deltager og som får glæde af udstyret.

Legatet uddeler midler en gang årligt i maj/juni. Der uddeles legater på 10.000 kr. til privatpersoner og på mellem 10.000 og 40.000 kr. til foreninger. 

Vil du søge om støtte?
Hvis du mangler støtte til aktiviteter for målgruppen, kan du læse mere om legatet og hvordan man søger det på hjemmesiden her: http://www.aschengreenslegat.dk/

Spørgsmål til legatet kan sendes på mail til administrationen@aschengreenslegat.dk