50 Års Jubilæumslogo 1971 2021 Bredformat Lys

Sæsonstart: Hvilke corona-restriktioner gælder for idrætten?

Det er tid til at tage hul på en ny sæson og derfor også tid til at få styr på de få restriktioner, der fortsat gælder for idrætten lidt endnu. Få overblikket her.

Der er heldigvis færre coronarestriktioner at tage hensyn til ved sæsonstarten. Arkivfoto.
Der er heldigvis færre coronarestriktioner at tage hensyn til ved sæsonstarten. Arkivfoto.

Der er heldigvis ikke mange restriktioner tilbage i idrætten – og sådan håber vi, det fortsætter, så alle idrætsforeninger kan få en god og hel sæson med både træning, stævner og sociale aktiviteter.

Som den nyeste, positive tilføjelse til de lempede restriktioner, er der fra lørdag den 14. august ikke længere areal- og afstandskrav i idrætten.

De gældende restriktioner er følgende:

Indendørs idræt:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på 500 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal.
  • I foreningsfitness og ved fitnessaktiviteter er der er krav om coronapas ved stikprøvekontrol for personer på 18 år og derover
  • Med virkning fra lørdag den 14. august er der ikke længere areal- og afstandskrav

 Udendørs idræt:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på 500 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign. tæller med i det samlede antal.
  • Med virkning fra lørdag den 14. august er der ikke længere areal- og afstandskrav

For idrætsarrangementer over 500 personer gælder:

 

   Arrangementstype

  Restriktioner

 Indendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum (over 500       tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 1.000 tilskuere
  • Krav om coronapas
  • Krav om at tilskuere sidder ned på faste pladser

 

 Udendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum (over 500   tilskuere)

  • Krav om at tilskuere sidder ned på faste pladser
  • Krav om coronapas (kun for over 2.000 tilskuere)
  • Krav om registrering af tilskuere

 Indendørs kultur- og idrætsarrangementer med stående publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 500 tilskuere
  • Maksimalt 3.000 tilskuere i alt
  • Krav om coronapas

 Udendørs kultur- og idrætsarrangementer med stående publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 1.000 tilskuere (hæves til 2.500 fra 15. august)
  • Maksimalt 5.000 tilskuere i alt (hæves til 10.000 fra 15. august)
  • Krav om coronapas
  • Forbud mod overnatning

 Udendørs motionsevents (over 500 deltagere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 500 deltagere
  • Maksimalt 10.000 deltagere i alt

 
Læs mere på dif.dk/corona