Jubilæums Logo Til Parasport.Dk

Oplev de Paralympiske Lege på Experimentarium

Når OL og PL løber af stablen i Japan, åbner Den Olympiske Tagterrasse, indrettet med japansk stemning og fyldt med oplevelser og aktiviteter inspireret af Legene.

Til sommer går det løs med De Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo, og det er samtidig startskuddet til Experimentariums spektakulære sommertema LAD LEGENE BEGYNDE. Temaet er en hyldest til OL og PL, til nationernes ædle kappestrid og menneskekroppens ypperste formåen, og igennem sommeren vil Experimentarium summe af liv, energi, sport og Lege.

DR sender dagligt fra et specialbygget studie øverst på taget, og du er inviteret med til olympisk familiefest med transmissioner på storskærm og et væld af sjove og hyggelige sportsaktiviteter, Experimentariums gæster kan prøve kræfter med.

Der vil være fri adgang til Experimentariums Tagterrasse under de Olympiske og de Paralympiske Lege, hvor DR transmitterer fra Tokyo. På grund af coronarestriktionerne og tagterrassens kapacitet vil der dog være et fastsat antal fribilletter pr. dag. Gæster skal booke deres besøg online på forhånd på experimentarium.dk, og billetterne fordeles efter først til mølle.

I perioden 26. juni til 22. juli varmer Experimentarium op til OL og PL, når forbundene under DIF og Parasport Danmark indtager Experimentariums scener og arenaer og byder på inspirerende smagsprøver og prøvetimer i alt fra fægtning til kørestolsrugby.

Nysgerrig? Stil dine spørgsmål om OL og PL til Experimentarium.