Parasport Danmark logo hvid.png

Legende i spidsen for danske paraskytter

Det danske landshold i paraskydning deltager i denne uge i en stor international konkurrence i Hannover og følges for første gang af holdets nye træner, svenske Jonas Jacobsson, der har legendestatus i international paraskydning.

Landstræner Jonas Jacobsson (yderst t.v.) er i Hannover med de bedste danske paraskytter.

31 nationer er i denne uge repræsenteret ved International Shooting Competition Hannover (ISCH), hvor Danmark stiller med landsholdsskytterne Johnny Andersen og Jens Frimann samt tre nye skud på stammen: Kasper Lousdal, Jan Winther og Martin Jørgensen. Mens landsholdsskytterne skal teste formen af, og måske justeret retningen, frem mod VM i oktober i Sydney, er resten af holdet med for at blive klassificeret og samle international erfaring.

Konkurrencen er også debut for landstræner Jonas Jacobsson, der selv har en gloværdig fortid i international paraskydning med bl.a. 30 PL-medaljer på sit CV. Parasport Danmark og de danske skytter glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække en sand legende til trænerposten.

Landsholdschef Jens Møllenberg siger:

- Det vil helt sikkert give et løft for vores nuværende landsholdsskytter, men vil også bringe fremtiden og rekrutteringsarbejdet ind i mere optimale rammer – det lover godt for fremtiden.

Johnny Andersen, der senest var ene om at repræsentere dansk paraskydning ved de Paralympiske Lege i Rio 2016, glæder sig også:

- Det er betrykkende at have en træner, der har prøvet alt, og samtidig ved hvad det vil sige at skyde fra en siddende position fra en kørestol.

Resultater fra ISCH kan ses her.

Kontakt
Jens Møllenberg, landsholdschef i paraskydning
Tlf.: 40 27 92 83

label