50 Års Jubilæumslogo 1971 2021 Bredformat Lys

Kursus for trænere af svømmere med særlige behov

Er du træner for børn med udviklingshandicap eller andre særlige behov – herunder ADHD, autisme og Aspergers syndrom – er der nu faglig sparring at hente, når Dansk Svømmeunion og Parasport Danmark afholder kursus den 24. oktober i Korsør.

På kurset er der råd og hjælp at hente i forhold til træning af børn med udviklingshandicap og andre særlige behov. Arkivfoto.
På kurset er der råd og hjælp at hente i forhold til træning af børn med udviklingshandicap og andre særlige behov. Arkivfoto.

Formålet med kurset er at sparre og vidensdele samt give konkrete redskaber til og forståelse for, hvordan man kan tilpasse svømmetræningen til svømmere med udviklingshandicap og andre særlige behov.

På kurset vil der være en kort gennemgang af de enkelte handicapgruppers forudsætninger og de særlige hensyn, man med fordel kan tage i svømmeinstruktionen. Eksempelvis:

  • Hvordan instruerer jeg, er der specielle ting jeg skal tage højde for?
  • Hvordan motiverer jeg den enkelte svømmer (idéer til pædagogiske og fysiske redskaber)?
  • Hvordan kan man arbejde med fokus på træningen (herunder læringsstile)?
  • Hvordan organiserer jeg træningen, så de enkelte børn får mest muligt ud af det?
  • Hvad skal der til for, at svømmere med forskellige handicap/behov kan svømme på samme hold eller sammen med ikke-handicappede svømmere?
  • Generelt om parasvømning og lidt om, hvor man kan hente viden og støtte.

Kurset vil veksle mellem teori, workshops med erfaringsudveksling og demonstration af praksiseksempler i svømmehallen.

Tid og sted
Den 24. oktober 9.00 – 14.30
Underviser: Martin Duedahl
Sted: Korsør Svømmehal

Tilmelding skal ske senest den 14. oktober via dette link: https://www.svoem.org/Kurser/Kursus-tilmeld/?id=3607

Læs mere om kurset ved at klikke her. 

Spørgsmål og yderligere information
Anne-Dorte Andersen, idrætskonsulent i Parasport Danmark
E-mail: ada@parasport.dk
Tlf. 21 34 44 24