Parasport Danmark logo hvid.png

Hvem skal have Ildsjæleprisen 2022?

Parasportens mange utrættelige og engagerede frivillige fortjener et kæmpe skulderklap for deres store indsats, der har så stor betydning for mennesker med handicap og særlige behov over hele landet. Nu er chancen der for at påskønne lige netop den person, der har gjort en ekstra indsats hos jer.

Løbetræner Janus Tappert fra Klub Liv og Motion fik overrakt Ildsjæleprisen i 2021 af formand for Parasport Danmarks Breddeudvalg, Lene van der Keur .
Løbetræner Janus Tappert fra Klub Liv og Motion fik overrakt Ildsjæleprisen i 2021 af formand for Parasport Danmarks Breddeudvalg, Lene van der Keur .

– Jeg har ikke helt fanget den endnu. Jeg er helt vildt beæret over, at de tænker sådan på mig. Sådan lød det fra løbetræner Janus Tappert, da han i 2021 fik overrakt Parasport Danmarks Ildsjælepris. Det er klubberne, medlemmerne og kollegaer, der kan indstille hinanden til at vinde Parasport Danmarks Ildsjælepris, og det var da også kollegaerne i Klub Liv og Motion, der havde indstillet Janus Tappert til at modtage hæderen.

Nu er det tid til at finde ud af, hvem der skal Parasport Danmarks Ildsjælepris 2022. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2008, og med anerkendelsen følger et kontantbeløb på 5.000 kroner.

Indstil jeres kandidat
Indstil jeres kandidat, der kan være en leder, træner, forælder eller anden frivillig, der gør et særligt stykke arbejde for sin idræt, sin klub eller for parasporten generelt. Alle kan sende en begrundet indstilling til Parasport Danmarks Breddeudvalg, blot kan man ikke nominere sig selv.

Sidste frist for indstilling af kandidater er den 27. marts.

Indstil jeres kandidat ved at klikke her.

Tidligere modtagere af Ildsjæleprisen

2008 Kirsten Vagner, Vordingborg Handicap Idræt
2009 Keld Zysek, DHIF's Svømmeudvalg
2010 Jan Karkov Sørensen, IH Aalborg
2011 Dan Egerup, Helsingør Floorball Team
2012 Villy Villadsen, Skive Handicap Idræts Forening
2013 Forældregruppen, Højbjerg Badmintonklub
2014 Peder Dahl, Lavia Viborg
2015 Jesper Overgaard, Dansk Håndcykelklub
2016 Charlotte Svarrer, Skjern Håndbold og Parasport Danmarks Idrætsudvalg for Håndbold
2017 Trine Lyngsø, Holsted Ungdoms og Gymnastikforening
2018 Karna Gregersen, Svømmeklubben Sælungerne
2019 Gitta Thorup Sørensen, I.H. Aalborg
2020 Pernille Holm Sørensen, LAVIA Aarhus
2021 Janus Tappert, Klub Liv og Motion