50 Års Jubilæumslogo 1971 2021 Bredformat Lys

Handicapformidlingen inviterer til E-sport for alle

Danmarks hidtil største E-sportsevent for personer med et handicap finder sted lørdag den 22. februar i Vildbjerg. Med arrangementet vil Handicapformidlingen åbne døren til den populære gaming-verden, hvor moderne udstyr og hjælpemidler gør det muligt for alle at spille med.

Handicapformidlingen inviterer til E-sport for alle

For personer med fysiske handicap kan det være svært at overskue, om og hvordan E-sport kan lade sig gøre, hvis ikke man kan betjene de almindelige konsoller og udstyr, der er til rådighed. Derfor har Handicapformidlingen allieret sig med et helt hold af borgere, der spiller på vidt forskellige måder. De kommer og fremviser deres udstyr og fortæller lidt om, hvordan de startede, og hvordan de har fået udviklet deres gaming-udstyr.

'E-sport for alle' foregår i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, hvor tilgængeligheden og faciliteterne er i top. Der vil være massere af konkurrencer i løbet af dagen, hvor der er fede præmier på højkant, ligesom der løbende vil være giveaways samt aktiviteter på scene og storskærm. Der vil bl.a. blive spillet FIFA, CS:GO og Rocket League, og deltagere kan prøve kræfter med VR (Virtual Reality).

Se hele programmet her.

Læs mere og tilmeld dig på Facebook her.