Parasport Danmark logo hvid.png

DM i paracykling afviklet i perfekte rammer

Fem nye danske mestre i paracykling blev fundet søndag den 20. september, da Øsby ved Haderslev var skueplads for sæsonens eneste og vigtigste løb for de danske ryttere.

22 ryttere var til start ved DM i paracykling i Øsby. Foto: Rene Fejer
22 ryttere var til start ved DM i paracykling i Øsby. Foto: Rene Fejer

DM havde 22 ryttere til start, og der var både erfarende ryttere og helt nye, der tog udfordringen op og stillede til start på ruten i det sønderjyske landskab. De fem danske mestre blev fundet efter det samlede resultat fra både enkeltstart og linjeløb. Idrætskonsulent Peter Kock Hansen, Parasport Danmark, var meget tilfreds med DM-arrangementet.

- DM var vigtigt at afvikle godt og sikkert, ikke blot for at vi kunne finde vores danske mestre, men også fordi coronasituationen har begrænset vores aktiviteter og rytternes muligheder for løb, konkurrence og mødet med hinanden på tværs af landet. Vi er glade for samarbejdet med Dansk Håndcykelklub, Haderslev kommune og opbakningen fra de lokale i Øsby, siger han.

Dansk mestre 2020
Håndcykel, kvinder: Yasemin Kilic, Dansk Håndcykelklub
Tricykel, kvinder: Simone Kallesø Rasmussen
Håndcykel, mænd: Kim Klüver Christiansen
Tricykel, mænd: Martin Roverskov Heggelund, Roskilde Cykelring
Landevejscykel: Havard Vatnhamar, Holstebro Triatlonklub

Fakta om DM 2020
Søndag den 20. september
Øsby, Haderslev kommune
22 startende ryttere på tricykel, håndcykel og landevejscykel
Enkeltstart over 5,7 km eller 11,4 km
Linieløb blev kørt som 1 time + 1 omgang
Arrangør var Dansk Håndcykelklub og Parasport Danmark