Parasport Danmark logo hvid.png

Dedikeret golftræner søges

Brænder du for golf og for at udvikle og dygtiggøre spillere, er Golfudvalgets nyopslåede stilling måske noget for dig.

Dedikeret golftræner søges

Parasport Danmarks Golfudvalg søger en golftræner, der skal give golfspillere med fysisk eller mentalt handicap redskaber til udvikling af deres golfspil. Formålet er at fastholde og videreudvikle deres interesse for sporten og dermed skabe mulighed for deltagelse i Parasport Danmarks andre aktiviteter. Du bliver en del af et trænerteam på to, hvor du har hovedansvaret for fælles træning for bredden.

Trænerrollen indebærer:

  • Et samarbejde med landstræneren omkring træningssamlinger
  • Planlægning og afvikling af fællestræninger for spillere på forskelligt niveau
  • Udvikle den enkelte spiller under samlinger, stævner og via feedback
  • Indgå i et tæt samarbejde med de udvalgte spilleres trænere og netværk
  • Der afholdes parallelle træningssamlinger i såvel Øst- som Vestdanmark
  • Der påregnes 3-4 træningssamlinger for breddespillere om året

Dine kvalifikationer:

  • Du er nuværende eller tidligere PGA-golftræner
  • Du er engageret i dine spilleres udvikling uanset niveau
  • Du er interesseret i trivslen såvel som færdighederne blandt golfspillerne
  • Du kan tilpasse din træning til den enkelte spillers behov og handicap

Vi tilbyder:

  • En trænerrolle for fokuserede, glade og humørfyldte spillere på alle niveauer
  • Sportslige og menneskelige udfordringer – med garanti for en masse spændende oplevelser
  • En unik mulighed for at medvirke til inklusion agendaen

Jobbet er ulønnet, men der ydes skattefri godtgørelse og kørselsgodtgørelse.

Har du spørgsmål eller ønsker noget uddybet, så kontakt Jon Holst-Christensen 2132 0280
eller Peter Møller 3027 3443.

Ansøgning og frist
Ansøgninger sendes til idrætskontakt for Parasport Danmarks Golfudvalg Anette Svejstrup på asv@parasport.dk Ansøgningsfristen er søndag den 30. maj 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes som udgangspunkt i uge 23.

Fakta
Der er i Danmark ca. 250 registrerede paragolfspillere. Handicappene strækker fra medfødte fysiske eller psykiske handicap til senhandicappede. Dansk paragolf har høstet store triumfer i udlandet med bl.a. en verdensmester, en flerdobbelt europamester og en Special Olympics-guldmedaljevinder.  Antallet af paragolfere er i vækst og er med til at skabe fokus på diversitet og inklusion.