Parasport Danmark logo hvid.png

49 svømmere til FM 2019 i Odense

Søndag den 12. maj var parasportens dygtigste svømmere samlet i Odense for at kæmpe om medaljer ved forbundsmesterskabet i parasvømning. DIF's danske mesterskab var desuden på spil både i 50 og 100 meter fri.

Parasport Danmarks Idrætsudvalg for svømning afviklede i samarbejde med svømmeklubben H2Odense Forbundsmesterskaberne 2019 i Syddansk Universitets svømmehal på kortbane. Parasvømmere fra hele landet deltog i konkurrencerne, hvor der blev sat flere danske rekorder og mange personlige rekorder. De kommende deltagere til efterårets World Para Swimming Championships i London og Down Syndrome Open European Championships viste gode takter fire måneder før det går løs til september.

Herudover havde stævnet deltagelse af en god blanding af unge såvel som erfarne parasvømmere. Særligt bemærkes det, at en række helt unge svømmere debuterede med fin svømning og gode tider. Dansk parasvømning har stadig ønske og ambitioner om at få styrket talentmassen, men søndagens konkurrencer viste, at flere børn har taget svømningen op, og at der arbejdes seriøst med parasvømning i mange svømme- og idrætsklubber rundt om i landet.

Svømmeklubben H2Odense og øvrige frivillige ydede sammen en fantastiske indsats, og konkurrencerne blev afviklet på bedste vis. Det vil vi gerne fra Parasport Danmarks Idrætsudvalg for svømning sige jer alle tak for.

Resultater fra søndagens konkurrencer kan ses på følgende link:
http://www.livetiming.dk/index.php?cid=4564