Den svære balance

Mor og eliteatlet på fuld tid 

Emma Lund, cykelrytter

I 2024 stod Emma øverst på den paralympiske medaljeskammel i Paris med en guldmedalje om halsen. Siden fulgte en helt anden periode i hendes liv. Hun blev gravid og måtte undervejs tilpasse sin træning til, hvad hendes krop kunne holde til. Da hun fik bækkenløsning under graviditeten, gav det yderligere begrænsninger og gjorde kontrasten til, hvad hun plejede at kunne, tydelig. 

– Det var rigtig hårdt ikke at kunne træne på samme niveau. Jeg får sjovt nok en del energi og glæde af min træning, så slet ikke at kunne træne på grund af bækkenløsning var svært, både mentalt og fysisk, fortæller Emma.

Den 8. november 2025 blev datteren Hannah født, og allerede i slutningen af december begyndte Emma at træne igen. Blot et halvt år senere trådte hun igen op på den internationale medaljeskammel, da hun vandt sølv ved EM i paracykling 2026. 

Men comebacket har ikke kun handlet om at genfinde formen. For med en lille datter er rammerne omkring elitekarrieren blevet nogle andre. 

– Balancen mellem at være der for sin datter og give sig selv tid til at være i nuet og modsat ikke at have dårlig samvittighed over ikke at være der for hende har været noget af det sværeste, fortæller Emma. 

– Jeg tror, jeg hver dag har situationer, hvor jeg føler, at det hele er ved at smuldre mellem fingrene på mig, men vi formår at komme over på den anden side.

Den nye hverdag 
Emma Lunds træningsuge tæller 15 til 20 timer med cykling, løb og styrketræning. Men som mor til en datter på nu ni måneder, der skal passes, kan hun ikke planlægge træningen så frit som før. 

Nu tager hun sit første træningspas, efter hendes mand er kommet hjem fra arbejde, og det andet efter aftensmaden. Nogle dage kommer hendes forældre eller svigerforældre og passer datteren, så hun kan træne tidligere eller komme ud på en længere cykeltur. Og når datteren sover, restituerer hun ikke, for der er stadig madlavning, oprydning og praktiske ting, der skal klares. Manglen på hvile er en af de største udfordringer ved den nye hverdag som mor og eliteudøver. 

Familien med på rejsen 
Som paraatlet i verdensklasse er Emma Lund støttet af Team Danmark, og derfor har hun også kunnet bruge Team Danmarks familiestøtteordning, der blandt andet har dækket udgifter, så Emmas mand og datter har kunnet være med under internationale konkurrencer, og familien kunne have tid sammen på turene. 

Også sponsorer, samarbejdspartnere og idrætsforbund har bakket op gennem graviditeten og i tiden efter fødslen. Det har været vigtigt for Emma, for udstyr, rejser og træning koster. Støtten har givet ro og fleksibilitet til at fortsætte elitekarrieren og samtidig kunne passe den nye rolle som mor. 

For Emma har moderskabet ikke ændret på, hvor seriøst hun tager eliteidrætten. Hun betragter fortsat sporten som sit arbejde. Til gengæld har det ændret hendes perspektiv på, hvad der skal til for at lykkes. 

– Jeg har lært, hvor vigtigt det er at bede om hjælp og tage imod støtte fra sine omgivelser. Min mand og vores familie gør en kæmpe forskel i hverdagen. Uden deres hjælp ville det være svært at få både familieliv og eliteidræt til at hænge sammen. 

Og hvis andre atleter overvejer, om familieliv og eliteidræt kan gå hånd i hånd, er hendes erfaring klar: 

– Man skal ikke være bange for, at det ene udelukker det andet. Det kræver planlægning, fleksibilitet og gode mennesker omkring sig, men det kan sagtens lade sig gøre. For mig har det at blive mor givet en ny motivation og et andet perspektiv på både livet og sporten, siger hun.

To karrierer i samme kalender 

Kaare Nielsen, kørestolsrugbyspiller  

Seks dage om ugen træner landsholdsspilleren Kaare Nielsen kørestolsrugby, styrke eller kondition. Samtidig arbejder han 30 timer om ugen som trafikplanlægger hos COWI, hvor han blandt andet laver trafiksimuleringer og analyserer, hvordan ændringer på veje og motorveje påvirker trafikken. 

Det kræver en kalender, hvor der både er plads til kunder, deadlines og rugbytræning. Og selvom Kaare er på nedsat tid, er 30 timer ikke altid 30 timer. Som rådgiver kan arbejdspresset svinge, og i travle perioder arbejder han mere. Rugbytræningen står som udgangspunkt fast, så når både arbejdet og sporten kræver meget, er det ofte privatlivet, der bliver klemt. 

- Det bliver ofte det, der nedprioriteres. Jeg bor alene, så jeg har ikke udfordringen derhjemme, men venner og familie kan blive forsømt lidt i de travle perioder. Det er der dog fin forståelse for, fortæller landsholdsspilleren.  

Derfor handler det for Kaare om at planlægge og prioritere. Han har tidligere oplevet svære perioder, når hverdagen har været stresset og det hele er blevet for meget, og det har lært ham at sige nej, når kalenderen ikke længere hænger sammen. 

Fleksibilitet går begge veje 
At kombinationen overhovedet kan fungere, hænger tæt sammen med de rammer, Kaare har på sin arbejdsplads. Han kan arbejde hjemmefra, tilrettelægge sin tid fleksibelt og tage på træningslejre. 

- Hvis det var 8 til 16 på kontoret hver dag og ingen mulighed for at holde fri enkelte dage, havde jeg nok været nødt til at finde et andet arbejde. 

Til gengæld er fleksibiliteten ikke ensbetydende med, at sporten altid kommer først. Når der er travlt på arbejdet, har Kaare også et ansvar over for kolleger, kunder og den arbejdsplads, der betaler hans løn. Samtidig er kørestolsrugby en holdsport, hvor holdkammeraterne er afhængige af, at alle prioriterer træningen. 

Det er netop mellem de to hensyn, at balancen nogle gange bliver svær. 

Arbejdet er også en del af fremtiden 
Jobbet giver Kaare den økonomiske tryghed, der gør det muligt for ham at have en elitekarriere. Som han selv siger, ville økonomien formentlig ikke hænge sammen uden et arbejde. 

Men arbejdet er ikke kun et nødvendigt supplement til sporten. Det udfordrer ham fagligt, giver mening i hverdagen og er samtidig en investering frem mod den dag, hvor kørestolsrugbyen ikke længere fylder kalenderen. 

- En dag spiller jeg heller ikke kørestolsrugby længere, og så er det vigtigt for mig stadig at have noget, der giver mening i hverdagen. eg elsker de projekter jeg er med på, og hvordan man kan lave noget som giver mening og samtidig berører mange folks hverdag.  

Hvis Kaare skal koge sine erfaringer ned, handler det især om to ting: planlægning og prioritering. Hans råd til andre atleter er at tage dialogen med arbejdsgiveren og ikke undervurdere, hvor langt en arbejdsplads kan være villig til at strække sig. Men også at mærke efter, når det bliver for meget. 

For kombinationen mellem elitesport og arbejdslivet handler ikke om at kunne nå alt. Det handler om at skabe plads til det, der betyder mest.

Medaljer vindes ikke alene 
En elitekarriere bliver ikke kun skabt i træningshallen. Den bliver også skabt på arbejdspladsen og hjemme ved køkkenbordet, hvor kalenderen skal gå op, og økonomien skal hænge sammen. 

For Kaare er en fleksibel arbejdsplads afgørende for, at han kan kombinere jobbet med en elitekarriere. For Emma er hjælpen fra familien, sponsorer, samarbejdspartnere og Team Danmarks familiestøtte med til at skabe plads til satsningen. 

Deres hverdage er forskellige, men fælles for dem er afhængigheden af mennesker og rammer omkring sig. For når eliteidrætten skal eksistere side om side med resten af livet, er opbakning fra andre med til at gøre satsningen mulig.