Parasport Danmark logo hvid.png

Fight, fællesskab og fejringer 

Fight, fællesskab og fejringer 

Endnu en gang dannede Fredericia Idrætshal rammen om årets Danmarksmesterskab og Murderball Cup i kørestolsrugby, der blev afholdt den 1.-2. november.  

I år dystede fire hold i DM-rækken og fem hold i Murderball Cup-rækken, og der var deltagere med fra hele landet. Der blev kæmpet intenst på banerne – med masser af energi, taktik og spænding – til stor fornøjelse for både publikum og de mange, der kort lagde vejen forbi. 

Parasport Danmarks partnere støttede op og Kris Brunsborg fra JYSK, Nick Elsass fra Elsass Fonden og Dan Boyter fra Pressalit stod for medaljeoverrækkelsen i begge rækker mens viceborgmester i Fredericia Vibe Dyhrberg Nielsen og formand for Kultur og Idrætsudvalget Peder Tind overrakte pokalerne i de to rækker.   

Turneringen blev afholdt af Parasport Danmarks konsulenter for kørestolsrugby sammen med turneringsudvalget og en masse uvurderlige frivillige kræfter, der fik det hele til at klappe.

DM i kørestolsrugby

Guld: Frederiksberg Falcons Blue 

Sølv: Frederiksberg Falcons Black 

Bronze: Bredballe Bucks Red 

Murderball cup

Guld: Bredballe Bucks White 

Sølv: Nordic Vikings 

Bronze: Viborg Full Pull