Som sejlere er de fri af deres handicap
Man kan sejle, selvom man ellers kan meget lidt, og det giver uafhængighed, fortæller sejlerne i SKB Handicap. Kom med på vandet og mærk friheden sammen med Kjeld, Nina, Carsten og Gitte.
Langsomt fyldes jollepladsen i Greve Marina af liv en onsdag aften i august. En mand ankommer støttende til sin rollator, en anden triller hen over fliserne i sin kørestol, og en tredje sætter det ene ben foran det andet i et roligt, kontrolleret tempo. Sammen bevæger de sig ned mod bådene, hvor der allerede summer af aktivitet. Snakken går mellem sejlerne og de frivillige hjælpere, og selvom det kan tage lidt tid at få bådene rigget til, er rutinen tydelig: Alle kender deres rolle, giver en hånd med, og hjælper hinanden på vej mod det fælles mål – at komme ud at sejle.
Jeg er på besøg i Sejlklubben Køge Bugts parasejladsafdeling, SKB Handicap, der mødes hver mandag og onsdag fra maj til september for at lade vinden tage over. Nogle har sklerose, andre har en hjerneskade, en ulykke eller et andet handicap i bagagen. Fælles for dem alle er, at de på vandet oplever frihed, fællesskab og et særligt frirum.
En tur i Olsen Twin
Jeg har selv sejlet siden barnsben, så jeg vil gerne opleve bådene ’indefra’, og jeg behøver ikke spørge to gange, før Carsten Bak inviterer mig med ombord i en Olsen Twin – en stabil to-mandsbåd, der ofte bruges, når nye sejlere skal prøve kræfter med sporten.
Vi har ikke sejlet mange minutter efter fortøjningen er løsnet, før Carsten smider en knyttet hånd i vejret og drejer hovedet om mod mig i et stort smil.
Carsten Bak er kommet i SKB Handicap gennem de seneste 20 år. Han blev syg for 25 år siden efter en hjerneblødning, der desværre ikke blev den sidste. I dag kan han kun bruge venstre hånd og har talevanskeligheder. Det blæser en del, så indimellem bliver de lavmælte ord fra Carsten fanget i vinden, mens vi sejler ud af havnen. Det stopper dog ikke Carsten i at fortælle sin livshistorie og spørge ind til min, og på trods af de sproglige benspænd lykkes vi rigtig godt i båden. Her er rollerne klare, og ordene bliver suppleret med tydelige fagter og et smittende engagement.
”Man kan sejle, selvom man ingenting kan”
Vi er kommet tilbage på landjorden, og lige uden for det lille skur med sejlernes udstyr, sidder vi på en bænk og vender dagens oplevelser på vandet.
Kjeld Borne, der nærmer sig 80 år, har altid levet et aktivt liv. Før sklerosen fik for stort et overtag, fyldte sport som tennis, cykling og svømning meget i hans hverdag.
– Hvis man hverken kan gå eller stå, er der ikke meget sport, man kan dyrke. Men her kan jeg sejle - og det giver mig en frihed og uafhængighed, som jeg ellers havde mistet, siger han.
Ved siden af Kjeld Borne sidder Nina Dürr. Hun supplerer:
– Man kan sejle, selvom man ingenting kan.
– Ja, det er jo dét, jeg gør, siger Kjeld og smiler stort.
Ud over at være en del af et givende fællesskab, er der også meget læring at hente. Kjeld Borne fortæller om en episode, da han lige var startet, hvor han sejlede ind i en anden båd, fordi roret pludselig ikke ville lystre. Han forstod ikke, hvad der skete, men lærte senere, at han skulle have reguleret presset på roret ved at slække på storsejlet.
– Vi lærer en masse, og jeg er jo blevet en meget bedre sejler gennem årene. Der har også været episoder med stærk strøm, hvor jeg slet ikke kunne komme fremad og måtte finde løsninger. Det er naturen, der vinder, hvis det kommer til en kamp, siger han.
Her kan jeg sejle – og det giver mig en frihed og uafhængighed, som jeg ellers havde mistet.
Ninas vej tilbage
Siden Nina Dürr var 9 år gammel, har hun sejlet og håndteret forskellige bådtyper lige fra optimistjollen til en windsurfer, men da hun efter en infektion i hovedet for syv år siden fik en hjerneskade, ændredes alt.
– Da jeg startede her, kunne jeg næsten ingenting. Hvis jeg havde rigget båden til, måtte jeg ligge på broen bagefter for at hvile. Stille og roligt har jeg trænet mig op. I dag kan jeg igen tage rorpinden og skipperrollen på mig. Det har været både fornøjelse, genoptræning og en måde at genvinde kompetencer, jeg havde mistet, fortæller hun.
For Nina Dürr er sejlsporten livsbekræftende.
– Vi lærer hinandens begrænsninger at kende og bruger i stedet hinandens styrker. På det her hold bidrager man med dét, man kan – og det er nok, siger hun og fortsætter:
– Det er rart også at være en del af et fællesskab, hvor man ikke behøver at deklarere: ’Her kommer Nina med hjerneskaden’. Her er jeg bare Nina.
Vi lærer hinandens begrænsninger at kende og bruger i stedet hinandens styrker.
”Vil du sejle, får vi det til at ske”
’At gøre det umulige muligt’ – sådan beskriver Gitte Christensen, der er del af formandskabet for SKB Handicap, essensen af klubbens arbejde:
– Jeg har oplevet mange gange, at folk, der ville have forsvoret, at det var en mulighed at komme ud at sejle, pludselig opdager, at det faktisk kan lade sig gøre. Det handler ikke om, om man er frisk eller ej, men om de hjælpemidler man har. Og vi har de hjælpemidler, der skal til for at få folk i bådene, fortæller hun.
Rummelighed er et ord, der beskriver SKB Handicap på flere plan. Sejlerne, der er mødt op på havnen denne onsdag eftermiddag, har vidt forskellige handicap, en stor aldersspredning og mens nogle ikke kan gå uden hjælp, er andre ved første øjekast friske som havørne.
– Vi rummer alle her. Vil du sejle, får vi det til at ske. Og når man først sidder i båden, er man sejler på lige fod med de andre. Humlen er, at nogle der er bundet af deres handicap, kan blive frie af ved at komme på vandet. Stedet her kan tilbyde en frihedsfølelse og uafhængighedsfølelse, siger Gitte Christensen.
Rummeligheden viser sig også i aktiviteterne på land.
– Sidste år inviterede vi til ”en spisevenlig julefrokost”. Nogle har svært ved at håndtere bestikket, så en traditionel julefrokost ville have givet en spisemæssig udfordring. Rummelighed betyder også, at vi tilpasser os folks funktionalitet. Det blev en stor succes, som vi kommer til at gentage, siger Gitte med et smil.
Blikket mod horisonten
Sejlere og hjælpere griner, driller og støtter hinanden. De er alle en del af fællesskabet, og det er helt afgørende for klubbens succes. Drømmen for SKB Handicap er nemlig at styrke rammerne, og her er de frivillige en uundværlig brik.
– Uden Dan, Michael, Claus og Erik ville bådene ikke blive rigget, sejlerne ikke løftet i bådene, og bådene dermed ikke sejlet, fortæller Gitte Christensen om onsdagens fire frivillige hjælpere, der også er med to timer på vandet i enten Sonaren eller den motorbåd, der søger for, at sikkerheden er i orden under sejladsen.
– Det er voldsomt motiverende at se, hvor glade sejlerne bliver. Vi vil gerne have flere med, men vi har brug for flere hænder for at kunne løfte opgaven, siger hun.
Klubben har haft et tilbud for mennesker med handicap siden 1989 og råder i dag over bådtyperne Sonar, Olsen Twin og mini-12’ere. Dén båd, som Kjeld Borne manøvrerede rundt denne onsdag eftermiddag, har endda deltaget ved de Paralympiske Lege i London i 2012 med Jens Als ved roret. Klistermærkerne fra Legene sidder stadig på båden og kaster lidt stjernestøv over de dedikerede sejlere i SKB Handicap.
Om SKB Handicap
- SKB Handicap er Sejlklubben Køge Bugts sejladstilbud for mennesker over 18 år med fysiske handicap.
- Klubben har tre bådtyper, der egner sig til handicapsejlads: Olsen Twin, Mini 12’er (også kendt som 2,4 mR) og Sonar.
- Sejladstræning foregår mandag og onsdag mellem kl. 17-19 i maj, juni, august og september.
- Motto: ”Hvis du vil sejle, får vi det til at ske.”
- Læs mere på www.skb.dk/handikap
Find din sejlklub
Sejlsport er en af de idrætsgrene, hvor personer med et fysisk handicap kan begå sig på lige fod med raske sejlkammerater. Har du et fysisk handicap og lyst til at sejle, vil du kunne hente hjælp i en stor del af de danske sejlklubber, hvor der er handicapsejlads på programmet. Der er også andre sejlklubber rundt omkring i Danmark, der tilbyder handicapsejlads.