Ny protese gav nyt mod
En ny type benprotese, der er opereret ind i benet, har givet Per Jørgensen mulighed for at leve et mere aktivt liv.
Per Jørgensens ansigt lyser op, som han trækker presseingen af hans nye motorcykel. Den knaldsorte Yamaha er blevet justeret, så han kan køre den med sin benprotese. Den tidligere mekaniker i hæren kaster sig ud en teknisk forklaring på, hvordan bremserne er blevet flyttet.
Om få uger skal han for første gang være Race Marshall til et cykelløb. Det er de motorcyklister, der leverer trafiksikkerhed og transportstøtte til blandt andet dommere og læger under løb. Per Jørgensen har for nyligt gennemført den officielle UCI Race Marschall uddannelse, og som gammel konkurrencerytter på motionsplan glæder han sig til at give tilbage til en sport, der har givet ham så meget.
For bare et år siden havde han ikke kunne forstille sig, at det kunne lade sig gøre. Hverken at køre motorcykel eller være Race Marshall. At det nu er virkelighed, skyldes hans nye specielle benprotese, der er opereret direkte op i højre lår. Den har givet ham muligheder, han ikke troede, han havde.
– Mit liv er ændret 180 grader. Jeg er gået fra at være en træt, indelukket, gammel, gnaven mand, til ’nu skal vi ud at opleve noget nyt. Vi skal sætte nye mål. Flytte nye grænser,’ fortæller han.
Valget af amputation
55-årige Per Jørgensen har været soldat stort set hele sit voksne liv, og det kan mærkes på ham. Der er noget disciplineret over den korte, tætte mand, der ikke taler mere, end der er brug for.
Han har været udsendt på missioner i blandt andet Kosovo, Irak, Afghanistan og Libanon. Det var i Irak, at han i 2006 kom til skade med sit højre knæ. Under en løbetest en lørdag morgen i lejren, jokkede han ned i et hul og vred om på knæet. Det var ikke noget alvorligt, tænkte han, så han løb bare videre. Der var en test, der skulle bestås, og så måtte det gøre ondt i knæet bagefter.
Men det var alvorligt, og knæet blev og værre som årene gik. 15 år og 10 operationer senere var smerterne i knæet så altopslugende, at Per valgte at få benet amputeret over knæet.
– Det var ikke en svær beslutning. På det tidspunkt fik jeg så meget morfin, at jeg kun lige kunne passe mit arbejde. Stod op om morgenen, kørte på arbejde, kom hjem og lagde mig til at sove. Det var ikke noget liv. Så i første omgang handlede det bare om at få et liv uden smerter, fortæller Per Jørgensen.
Det var ikke en svær beslutning. På det tidspunkt fik jeg så meget morfin, at jeg kun lige kunne passe mit arbejde.
En rigtig god oplevelse
Efter amputationen i 2021 begyndte Per Jørgensen på genoptræningen, herunder at lære at bruge sin protese, og to år senere deltog han på Parasport Danmarks sportslejr ”Den gode oplevelse” på La Santa, som var med til at give ham ny optimisme i forhold til igen at kunne leve et aktivt liv.
– Noget af det første jeg fik at vide, da jeg blev amputeret, var, at jeg ville kunne alt det, jeg kunne før. Jeg skulle bare gøre det på en ny måde. Og så er det bare lige at finde den anden måde, og det gør man kun ved at kaste sig ud i det, fortæller Per, der på ”Den gode oplevelse” blandt andet lærte at spille kørestolsbasket og prøvede at dykke igen. Samtidig knyttede han nye venskaber, især med den ligeledes benamputerede René Petersen.
– Vi åbnede os begge ret hurtigt op for hinanden, og fik hurtigt et fortroligt venskab. Og det holder vi stadigvæk, siger Per.
At René og Per har det samme handicap har været med til at give venskabet en særlig dybde.
– Hvis jeg ringer til ham og siger, at jeg har en øv-dag, så skal jeg ikke forklare, hvad det er. Det skal jeg for andre, der ikke er inde i det. Vi sparrer også med hinanden. ’Jeg skal have mig en nyt knæ, René. Hvordan er dit knæ kontra mit knæ? Ved du, hvad der er nyt på markedet?’ Alle spørgsmål bliver vendt.
Jeg er gået fra at være en træt, indelukket, gammel, gnaven mand, til ’nu skal vi ud og opleve noget nyt'.
En protese inde i benet
En af de emner, de to venner vendte, var Pers problemer med sin protese. For selv om amputationen var gået godt, var det svært at få protesen til at fungere ordentligt.
– Der gik tre år, hvor jeg kæmpede med forskellige benproteser. De støbte dem om og støbte dem om igen, og de passede ikke. Vi prøvede alle mulige mærkelige løsninger, fortæller Per.
Så da han gennem en kammerat hørte om en ny slags operation, hvor man får en aksel opereret ind i lårbensknoglen, som man så kan montere en benprotese på, blev han nysgerrig. Operationen krævede, at en del af låret og det nederste del af lårbensknoglen blev fjernet, så Per havde sine betænkeligheder. Men i sidste ende var muligheden for at kunne komme til at gå godt igen afgørende, og i januar i år gennemgik han operationen som den kun syvende i Danmark.
Nu stikker der et stålrør ud af hans lårstump, som han kan montere selve protese på. Et tryk og et klik og den sidder fast.
– Den er nemmere at tage af og på, og du har ikke problemer med sved eller hylsteret, der bliver for stort, fortæller en glad Per Jørgensen.
– I starten føltes det mærkeligt, for jeg kunne pludselig mærke alt, fordi den går direkte op til lårbensknoglen, og på den måde er forbundet med hele skelettet. Det gør også, at jeg kan flytte foden sidevejs, det kunne jeg heller ikke før.
Til Royal Run
Siden operationen har Per fokuseret på sin genoptræning. Han skal gå langsomt frem mens såret heler, protesen gror sammen med benet, og muskelmassen bliver trænet op, men han er utålmodig af natur og et godt stykke foran i planen.
I juni opnåede han sit første store mål med den nye protese, da han gik en Family Mile til Royal Run - sammen med sin kone Puk, vennen René, der gennemførte med sin normale protese, og Renés kone.
– Jeg havde ingen problemer. Protesen har gjort en kæmpe forskel. Med mit gamle hylster kunne jeg max gå 3000 skridt på en dag, men nu, mens vi har været på ferie, er vi gået 20.000 skridt. Det er måske 15 kilometer over en dag. Det er fantastisk, fortæller Per.
At operationen er gået så godt, har inspireret Pers ven René. Så her i september skal han også gennemgå operationen.
– Han har set resultatet, og jeg har hjulpet ham, når han har haft nogle spørgsmål. I starten kunne jeg hente en masse gode råd hos ham, fordi han havde været amputeret i længere tid end mig, og nu er det så mig, der hjælper ham. Det synes jeg er fedt, siger Per.
Bandagist: ”Ikke til hård sport”
Den særlige proteseløsning, som Per Jørgensen har fået, hvor man fået et implementat i lårbensknoglen, som man kan montere en protese på, er ikke for alle. Det fortæller Per Jørgensens bandagist, chefbandagist Henrik Tingleff.
– Hvis man har hylsterproblemet, f.eks. fordi man sveder meget, eller huden er meget skadet, kan det være en rigtig god løsning. Men samtidig er der række restriktioner, og du skal f.eks. rense omkring hullet to gange om dagen, fordi at undgå infektion, samt gå til årlig kontrol.
Proteseløsningen gør typisk, at man vil kunne gå længere end med en almindelig protese, men til gengæld vil man typisk fraråde at montere en sportsprotese til løb og spring på benet.
– Man skal være forsigtig, for man vil ikke risikere at implantatet flækker knoglen. Man kan ikke som Daniel Wagner, sætte af på benet til et spring, siger Henrik Tingleff.