Spot på: Fra paraatlet til idrætskonsulent

Du har haft en imponerende karriere i parasporten, men hvad har parasporten betydet for dig?  
Sporten har betydet utrolig meget for mig. Den har formet mig, givet mig en ny identitet og lært mig meget om, hvem jeg er – ikke kun som atlet, men også som menneske. Det fællesskab, jeg især har oplevet i parasporten, har været helt unikt. Når du er en del af parasport, møder du mennesker, der har deres egne udfordringer, men som aldrig lader sig begrænse af dem. Det er en inspirerende verden at være en del af. Det her med identiteten i forhold til at have haft to hænder, og nu har jeg én hånd. Og da jeg så fx Daniel Wagner og Peter Rosenmeier, kunne jeg jo se, at de sagtens kunne alligevel. Det var noget, jeg virkelig kunne se mig selv meget i. Det tændte en gnist i mig, og jeg fik noget positivt ud af at miste en hånd. 

Derudover har sporten givet mig en følelse af selvstændighed. Når du har et handicap, kan du nemt komme til at føle, at du er afhængig af andre. Men i sporten har jeg altid været i kontrol. Når jeg stod på måtten, var det mit arbejde, min træning og min vilje, der afgjorde, hvordan det gik. Det har givet mig en styrke, jeg tager med mig i alt, hvad jeg gør. 

Du har i mange år været jurist i politiet, men har nu skiftet spor og er blevet idrætskonsulent. Hvad motiverede dig til det jobskifte?  
Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle være atlet for evigt, og samtidig havde jeg mit job som jurist i politiet. Så hvis jeg skulle prøve at skifte, så ville timingen lige nu bare være helt perfekt. Da jeg stoppede som aktiv, begyndte jeg at reflektere over, hvad der egentlig havde betydet mest for mig i min egen karriere. Og det var ikke kun kampene eller medaljerne – det var udviklingen, rejsen og de mennesker, der hjalp mig på vej. 

Så da denne mulighed dukkede op, føltes det bare rigtigt. Jeg vil gerne være den person for andre, som jeg selv har haft brug for undervejs. Jeg ved, hvor svært det kan være at navigere i elitesport – især når man har et handicap – og jeg vil gøre mit til, at unge atleter får den støtte og de rammer, de har brug for, så de kan udvikle sig optimalt.

Dit arbejde kommer til at handle om high performance og talentudvikling. Hvordan vil du gribe den opgave an? 
Først og fremmest vil jeg lytte. Jeg vil lære de eksisterende miljøer at kende, tale med atleterne, trænerne, klubberne eller forbundene og forstå, hvad der fungerer, og hvor vi kan blive bedre. Talentudvikling handler jo ikke kun om at finde de dygtigste – det handler også om at give dem de rette redskaber til at udvikle sig og blive ved med at have lysten til at træne og konkurrere. 

Jeg ved af erfaring, hvor vigtigt det mentale aspekt er i elitesport, især i parasport, hvor mange atleter har andre udfordringer ved siden af sporten. Derfor vil jeg også arbejde for, at vi ser på det hele menneske – ikke kun på, hvor hurtigt de kan svømme, eller hvor langt de kan hoppe. Hvis vi kan skabe en stærk kultur og et miljø, hvor de føler sig set og støttet, tror jeg på, at vi kan løfte dansk parasport til et endnu højere niveau.

Hvordan ser du udviklingen af parasporten i Danmark i de kommende år? 
Jeg ser så meget potentiale! Vi har allerede stærke atleter og dygtige trænere, men jeg tror, vi kan gøre endnu mere for at få flere unge ind i parasporten. Det starter med synlighed – vi skal gøre det lettere for børn og unge med handicap at opdage, at der findes en sportsgren for dem, og at de har mulighed for at dyrke idræt på et højt niveau. 

Vi skal også arbejde for, at klubber og forbund har de rigtige ressourcer til at tage imod nye talenter og udvikle dem. Hvis vi lykkes med det, er jeg sikker på, at vi kommer til at se endnu flere danske parasportsudøvere på de internationale scener i fremtiden. Og jeg glæder mig til at være en del af den rejse!