End of mission

Fra “ugens glade krøbling”… 
Michael Møllgaard Nielsen ved bedre end de fleste, hvor langt parasporten er kommet, siden han trådte ind ad døren i det daværende Dansk Handicap Idræts-Forbund en septemberdag i 1988. 

- Jeg blev ansat lige efter PL i Seoul, og min første opgave var, at jeg skulle skrive en pressemeddelelse, der samlede op på de danske resultater. Vi havde vundet 64 medaljer, så det var noget af en opgave at finde hoved og hale i det hele, men så var jeg ligesom i gang, siger Michael Møllgaard Nielsen, der blev ansat i en stilling som stævne- og sponsorkonsulent. 

Han fik hurtigt et billede af, at der i parasporten og blandt de paralympiske atleter i særdeleshed var en opfattelse af, og frustration over, at blive undervurderet. 

- Sat på spidsen var der lidt ”ugens glade krøbling” over meget af medieomtalen. Det var ugebladene, der fyldte meget til PL, og især svømmerne havde rigtig svært ved at være i det, fordi de var super seriøse sportsudøvere, siger han.  

Som sponsorkonsulent fik han til opgave at sondere terrænet efter nye, stærke partnere, der kunne løfte både den paralympiske satsning og parasporten som helhed.  

- Vi syntes, vi måtte kunne noget mere kommercielt, når vi kom hjem fra et PL med 64 medaljer. Så jeg gik i gang med at undersøge mulighederne for et sponsorat på en million kroner, der skulle deles af flere, og jeg kan huske, jeg var i dialog med både SuperBrugsen og Coloplast, siger han.  

Et telefonopkald ændrede alt.  

- Det var Carl Erik Stubkier fra JYSK, der ville høre, om det her var noget, man kunne blive en del af, siger han.  

Der blev aftalt et møde på Lars Larsens kontor i Silkeborg, hvor også Carl Erik Stubkier og vores næstformand Steffen Andersen deltog. 

- Det foregik i sådan et tilrøget kælderlokale. Alle tre storryger, mens vi sidder og fortæller om de mange kvaliteter, der er er ved parasporten. Larsen siger ikke rigtig noget, før vi er færdige. Så spørger han, om det er sådan, at man kan blive sponsor for ”det hele”. Så står luften ligesom lidt stille derinde, inden Steffen får sagt noget i retning af, at det nok er en mulighed, vi gerne vil kigge ind i, husker Michael Møllgaard Nielsen, der måtte anstrenge sig for ikke at bryde ud i jubel. 

- Det er et kommercielt gennembrud. Steffen og jeg har armene i vejret på hele turen hjem. 

…til atleter med et handicap 
36 år senere er JYSK fortsat hovedsponsor i Parasport Danmark, men derudover har meget ændret sig. Primært til det bedre, mener Michael Møllgaard Nielsen.  

- Det, jeg er allermest stolt af er, at vi ikke længere taler om handicappede idrætsudøvere. Vi taler om idrætsudøvere og atleter, der har et handicap. Og vores PL-deltagere er atleter, der opnår stor anerkendelse for deres sportslige evner og præstationer, siger han.  

Udviklingen er sket gradvist, men to væsentlige milepæle har været de Paralympiske Lege i London i 2012 og det efterfølgende samarbejde med DIF og Team Danmark om at optimere rammerne om de danske para-atleter. 

- I det store perspektiv var PL i London første gang, vi for alvor fik en plads i rampelyset. Tilskuerinteressen var enorm, og mediedækningen eksploderede. Der var mange, der fik sig en aha-oplevelse, siger han. 

Det gælder også blandt de nærmeste samarbejdspartnere i idrætten, hvor DIF’s tidligere formand Kai Holm i 2004 havde gjort sig særdeles upopulær ved at sidestille PL med DGI’s landsstævne. Nu var tiden moden til at søge tættere samarbejde.  

- Det var umiddelbart efter PL i Rio i 2016, at jeg gik ind og bankede på døren hos Niels (Christiansen, daværende direktør, red.) og sagde, at vi blev nødt til at gøre noget, hvis vores atleter fortsat skulle kunne være med blandt de bedste. Det gav ikke mening, at der skulle være så stor forskel på, hvordan OL- og PL-atleterne oplevede vilkårene omkring deres forberedelser og deltagelse i legene, siger han. 

Både i Parasport Danmarks bestyrelse og i DIF’s bestyrelse var der opbakning til ideen, der blev formaliseret i en samarbejdsaftale op til PL i Tokyo 2020, hvor DIF påtog sig operatørrollen. Selvom samarbejdet ikke har været uden udfordringer, er Michael Møllgaard Nielsen ikke i tvivl om, at det har været godt for atleterne. 

- Jeg synes, tiden og ikke mindst resultaterne har vist, at det var det rigtige at gøre. Selvfølgelig har vi også mistet noget, og personligt har det jo betydet, at jeg måtte sige farvel til chef de mission-posten, da DIF ønskede at sætte sig på den. Men til gengæld er der bare nogle helt andre økonomiske rammer om PL-deltagelsen. Det er trods alt det vigtigste, siger han.  

At det har haft en positiv betydning for den generelle opfattelse af PL, er han ikke i tvivl om. 

- Der er mange, der har fået øjnene op for PL. Der er jo så mange ligheder med OL nu, at det også rammer rigtig mange af dem, der bare er alment interesserede i idræt. Og de ser sgu atleterne, før de ser handicappet. Det er helt klart min opfattelse. Og så kan det godt være, de samtidig bliver vildt fascinerede af, hvad det egentlig er, atleter som Daniel Wagner, Peter Rosenmeier og Emma Lund kan præstere med de forudsætninger, de har, siger han.  

En god chef (de mission) 
At give afkald på posten som chef de mission har ikke ændret på, at Michael Møllgaard Nielsen ser det som sin fornemste opgave omkring PL at sikre gode rammer om de atleter og trænere, der skal repræsentere Danmark.  

- Jeg har altid sat en ære i at gå atleternes vej, og det er blevet til mange meter. Senest havde vi denne her sag med Buster Antonsens udtagelse, hvor vi mere eller mindre havde udtaget ham, da vi fik besked fra det internationale forbund om, at der var sket en misforståelse, og han alligevel ikke var kvalificeret, fortæller han.  

Færdig, men ikke færdig
Nu er det Michael Møllgaard Nielsen selv, der står foran en frisættelse. Det er vemodigt, men også spændende. 

- Jeg har grundlæggende været glad for at gå på arbejde hver eneste dag igennem 36 år. Men det er også enormt intenst. Parasporten er ofte det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen, og det sidste jeg tænker på, inden jeg falder i søvn. Det er da lidt fascinerende af at blive sat fri, og jeg er også klar på nogle nye eventyr, siger han.  

Tanken om, at han stod midt i sit sidste PL, strejfede ham enkelte gange i Paris.  

- Da vi gik der på Champs-Elysées til åbningsceremonien med alle de mennesker, der stod og klappede, og også store grupper af danskere, der blev jeg da lidt ramt. Men ellers har jeg ikke haft tid til at tænke på det før til allersidst, hvor både atleter, trænere og kolleger har været flinke til at give mig et ekstra klap på skulderen, siger Michael Møllgaard Nielsen, der har haft et halvt år til at forberede sig på sin kommende hverdag, mens han har hjulpet Parasport Danmarks nye sportschef, Teis Bro, godt i gang. 

- Altså, det forskrækker mig overhovedet ikke. Det, jeg gruer for, er, når vi står der til min afskedsreception. Om jeg så kan være i det. Det er jeg ikke helt sikker på, konstaterer han.