Parasport Danmark logo hvid.png

I den paralympiske førertrøje

Fem gange har Peter Rosenmeier været til PL. Fem gange har han vundet medaljer. Igennem mere end 20 år på toppen har han oplevet – og kæmpet for – at de Paralympiske Lege er gået fra kuriosum til mainstream i danskernes sportsbevidsthed. Og han er langt fra færdig med at præge parasporten både på og uden for banen.

I den paralympiske førertrøje
Peter Rosenmeier til PL i Tokyo. Foto: Lars Møller
Illustration: Johanna Aaresvik
Illustration: Johanna Aaresvik

Siden årtusindeskiftet kan Peter Rosenmeiers liv i grove træk inddeles i fireårige paralympiske kampagner. Sommeren 2024 bliver kulminationen på års optakt og forberedelse. Den 40-årige verdensetter ved, hvad der skal til for at lykkes, for det er sjette gang, han gearer op til et PL. Men han ved også, at det nemt kan gå galt, og at det er ham, de fleste konkurrenter forbereder sig på at skulle slå. Han elsker det.

- Jeg er der, hvor jeg altid har drømt om at være. Den anerkendelse, jeg får ved at have succes i min sport og ved PL i dag, har jeg jagtet, lige siden jeg var en dreng i Hadsund, der drømte om at vokse op og blive fodboldstjerne. Det er så stor en del af mit eksistensgrundlag, at jeg ikke ved, hvem fanden jeg er, eller hvad jeg skal stille op, hvis jeg ikke længere er bordtennis-Peter, siger Peter Rosenmeier.

2004: Wild card-spilleren
Det er alt andet end tilfældigt, at Peter Rosenmeier skulle blive elitesportsmand.

- Jeg havde altid håbet, at det ville være fodbold, men det gik jo op for mig på et tidspunkt, at det blev det nok ikke der, jeg for alvor kom til at excellere, siger han.

 

I stedet blev han en del af talentmiljøet i parasvømning, og da han blev træt af klorvandet – ”det var simpelthen for kedeligt til, at jeg kunne blive forelsket i det” – begyndte han at spille bordtennis i Parasport Aalborg, der også husede en paralympiske guldvinder, Brian Nielsen, tilmed i Rosenmeiers klasse 6.

Derfor er det en ambitiøs og målbevidst Peter Rosenmeier, der som ny gymnasieelev gør det klart over for den daværende ungdomslandstræner, at han vil være den bedste i verden.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skal stoppe nu. Først og fremmest fordi det stadig er sjovt, og jeg føler, at jeg kan vinde hver kamp
- Peter Rosenmeier

-  Overraskende nok siger han, at det tror han godt på, jeg kan blive. Men jeg skal tilrettelægge mit liv efter det. Og så laver vi en plan fra 2001 til PL i Beijing 2008, hvor jeg skal vinde guld, siger han.

Peter bliver student og flytter til København, hvor træningsmulighederne er bedre, og pædagogstudiet er adgangsbilletten til SU, kollegieplads – og 30 timers ugentlig bordtennistræning.

- Det var perfekt for mig. Jeg vidste godt, jeg nok aldrig blev pædagog, men jeg kunne bo billigt og træne som en åndssvag med alt og alle, jeg kunne støve op, siger han.

Da det bliver 2004 er 19-årige Peter Rosenmeier pludselig meget tæt på at kunne kvalificere sig til PL for første gang.

- Mine forældre havde sparret op til at sende mig til tre turneringer året før for at jeg skulle kvalificere mig, men jeg lykkedes ikke med at få nok point. Vi søger et wild card til mig, og jeg kommer så alligevel med. Det var stort!

Endnu større var det, at den nordjyske debutant spillede sig i semifinalen og hentede en af i alt 15 danske medaljer i Athen.

- Jeg var selvfølgelig stolt, men jeg havde større mål. Jeg var ikke vildt imponeret af hele PL-oplevelsen. Mit klareste minde er, at jeg møder en atlet fra et afrikansk land, der har et ben, der minder en del om mit eget. Men i stedet for en protese, bevæger han sig rundt ved at bruge noget, der ligner en træstub med snor i. Der tænkte jeg godt nok, at jeg var privilegeret, og at vi var godt stillet som danske para-atleter, siger Peter Rosenmeier.

2008: triumf og antiklimaks
De næste år fortsætter helt efter planen.

 - Jeg lever nærmest som en fuldtidsprofessionel. Jeg træner mere, end jeg nogensinde har gjort og forbedrer mig rigtig meget hele tiden, siger Peter Rosenmeier, der også begynder at vinde turneringer rundt om i Europa.

Allerede inden PL i Beijing i 2008 har Peter Rosenmeier overhalet den daværende paralympiske mester Daniel Arnold spillemæssigt og mentalt. Da de som ventet står over for hinanden i ”drømmefinalen”, vinder danskeren sikkert 3-1. Missionen er lykkedes.

- Glæden var stor i 10 sekunder. Så bliver jeg trukket til dopingkontrol med en kineser, der ikke kan tale engelsk. Jeg kommer ind i noget, der ligner et gammel sovjetisk omklædningsrum og skal afgive en urinprøve. Jeg husker det som om, vi sidder der i 2-3 timer bare ham og mig uden kontakt til omverdenen, og jeg har rigtig god tid til at tænke over, at det var så det – otte års arbejde var endt lige her. Det var et kæmpe antiklimaks, siger Peter Rosenmeier.

Titlen, som han havde drømt om og sat alt ind på at vinde, kastede hverken nævneværdig mediedækning, sponsorkroner eller folkelig begejstring af sig.

- Min oplevelse var, at der ikke var nogen, der rigtig vidste, at jeg havde vundet. Jeg havde haft en forestilling om, at jeg skulle bruge medaljen som afsæt til at blive den første fuldtidsprofessionelle para-atlet, men i stedet kom jeg meget tæt på at trække stikket på min karriere, siger han.

Illustration: Johanna Aaresvik
Illustration: Johanna Aaresvik
- Jeg lever nærmest som en fuldtidsprofessionel. Jeg træner mere, end jeg nogensinde har gjort og forbedrer mig rigtig meget hele tiden
- siger Peter Rosenmeier om forberedelserne til PL i 2008

2012: gennembrud til glemmebogen
Der er to grunde til, at han genfinder motivationen.

- Dels fordi jeg bliver far. Det er en påmindelse om, at bordtennis ikke behøver være det ultimative livsmål, og succes ikke kun er noget, jeg kan opnå til PL. Samtidig bliver jeg ansat i Parasport Danmark, og det gør det muligt at fortsætte med at spille bordtennis på højt blus og giver mig en chance for at udvikle parasporten indefra, siger han.

Helt centralt for Peter Rosenmeier og mange af de bedste danske para-atleter var drømmen om at vise sig frem for danskerne på TV. Derfor vakte det også stor begejstring, da DR valgte at opgradere dækningen gevaldigt fra London med flere timers direkte transmissioner og et magasinprogram på DR1 hver aften. Det kom til at præge Rosenmeiers PL både på godt og ondt – allerede fra første dag.

- Jeg var jo fanebærer ved åbningsceremonien. Det var en skrækindjagende oplevelse. Det havde pisset ned hele dagen, og der var monsterglat på det stadion. Ham fra Chile, der går ind før mig, han glider og vælter. Det var de værste og hårdeste 400 meter i mit liv at gå rundt der med den der tunge fane og håbe, jeg ikke ville vælte og blive til grin på dansk TV. Men selvfølgelig var jeg også stolt, siger han.

Det var ikke kun i den danske presse, at PL fik et gennembrud i London. Medier fra over 100 lande og tilskuere strømmede til i rekordstort antal, og para-atleterne kvitterede med store sportsøjeblikke, åbenhjertige interviews og overraskende humor i en grad, der i manges optik fik legene til at overstråle OL.

For Peter Rosenmeier nåede ekstasen dog aldrig at kulminere.

- Jeg spiller mig planmæssigt i semifinalen, og jeg kan huske, at jeg får at vide, at hvis jeg vinder, vil min finale blive vist live på DR 1. Jeg fører så 2-1 i sæt og 9-7 med serven. Og der kan jeg huske, at jeg tænker, ”nu er jeg godt nok tæt på at komme på DR1”. Og som vores assistenttræner siger til mig, så kan han se i mine øjne, at mit fokus forsvinder. Derfra vinder jeg nærmest ikke en bold, siger Peter Rosenmeier.

Da han efterfølgende skal fejres af den danske delegation for sin bronzemedalje, er han alt andet end modtagelig.

Peter Rosenmeier er dansk fanebærer ved PL i London. Foto: Lars Møller
Peter Rosenmeier er dansk fanebærer ved PL i London. Foto: Lars Møller

- Jeg var så skuffet over at have tabt den semifinale, og så kommer jeg tilbage til PL-byen, hvor der er flag og champagne med de andre atleter og trænere. Og hvis der var noget, jeg bare ikke ville, så var det at fejre den medalje. Det fik jeg en del kritik for efterfølgende, siger han.

Rio 2016: Guld og glorie
Efter London er opmærksomheden om parasport øget, og Peter Rosenmeier udnytter muligheden til fulde i Rio. Frem mod 2016-legene har han styrket sit brand ved et succesfuldt EM i på dansk jord i Vejle, og der er en toptunet dansker, der sætter sig op i flyet til Rio de Janeiro i Brasilien.

Det skyldes ikke mindst, at han efter et landstrænerskifte har fået mere kvalitet ind i sin træning og forberedelse.

- Jeg vil ikke forklejne det, der kom før, men der sker enormt meget, da jeg får en professionel landstræner. Christoffer (Petersen, red.) har selv spillet på højeste niveau og kommer fra et elitært setup, og effekten kommer næsten med det samme.

I Rio spiller han både modstanderne ud af banen og kærlig ping-pong med DR’s populære reporter Tina Müller i en grad, så Rosenmeier-brandet tager fart. I finalen mod rivalen Valera fra Spanien går det hele op i en højere enhed.

- Jeg var undertippet og vel nok den dårligste mand i finalen, men jeg vinder alligevel. Glæden var bare kæmpe, kæmpe stor. Og denne gang eksploderede det hele så. Min telefon og mine sociale medier var rødglødende med lykønskninger, og jeg fik at vide, at mit interview efter finalen blev set over én mio. gange på DR’s Facebook-side. Jeg mærker for første gang i min karriere den der stolthed over at repræsentere Danmark og give folk, jeg ikke kender, et stort dansk sportsøjeblik. Pludselig var den der bare, den anerkendelse, som jeg altid har higet efter, siger Peter Rosenmeier. 

Peter Rosenmeier spiller sit livs turnering i Rio 2016 og vinder guld. Foto: Lars Møller
Peter Rosenmeier spiller sit livs turnering i Rio 2016 og vinder guld. Foto: Lars Møller
Jeg mærker for første gang i min karriere den der stolthed over at repræsentere Danmark og give folk, jeg ikke kender, et stort dansk sportsøjeblik
- Peter Rosenmeier om guldet i Rio 2016

Det blev til syv danske medaljer i Rio, men kun Rosenmeier strøg helt til tops, og han lykkedes til fulde med at profitere af den øgede interesse i Danmark for parasporten og PL.

- Det var god timing. Det gav mig et kæmpe løft, og der var pludselig rigtig mange nye døre, der blev åbnet, siger han.

2021: Tokyo var en ”mood killer”
Modsat tiden efter triumfen i Beijing, var der ingen slinger i valsen efter Rio. Drevet frem af opmærksomhed og anerkendelse var motivationen stor, og i 2018 fuldbyrdede Peter Rosenmeier med en VM-titel i Slovenien et vildt hattrick og var for første gang titelholder ved EM, VM og PL på samme tid.

Medvinden i dansk parasport og særligt den øgede interesse var med til at give de danske PL-atleter bedre vilkår, og med DIF’s overtagelse af de operationelle ansvar for legene, blev der tilført flere resurser til parasportens elite.

- Det har gjort en mærkbar forskel for os som atleter. Der er blevet lidt flere muligheder, og på ekspert- og trænerfronten er der skruet op for niveauet. Der er vi rigtig godt stillet i dansk parasport i dag, og mit indtryk er, at vi har en fordel over for de fleste konkurrenter, siger Peter Rosenmeier.

Da han i august 2021 – med vaccinationer, mundbind og corona-app i orden – endelig satte kursen mod Tokyo, var det med et klokkeklart mål om at forsvare sin PL-titel.

- Det var en meget speciel oplevelse. Corona fyldte jo rigtig meget. Der var mange regler og retningslinjer at tage højde for, og samtidig var der nærmest helt tomt på tribunerne. Det var virkelig en ”mood killer” for mig, at det hele blev så lukket, og det var en meget flad oplevelse, siger han.

Spillemæssigt gik det dog fint indtil den sidste – og vigtigste – kamp. For anden gang i turneringen var modstanderen unge og upåagtede Ian Seidenfeld fra USA.

- Jeg laver den simple og klassiske fejl, at jeg tænker, at det her skal jeg nok lykkes med. Han er ung gut, der helt uventet står i en PL-finale, og han har ikke overskuddet mentalt til at kunne true mig. Jeg havde slået ham i puljen uden at spille særlig godt, så jeg havde en idé om, at hvis jeg bare leverede på et nogenlunde niveau, så var guldet hjemme, siger Peter Rosenmeier.

En skuffet Peter Rosenmeier taber PL-finalen i Tokyo. Foto: Lars Møller
En skuffet Peter Rosenmeier taber PL-finalen i Tokyo. Foto: Lars Møller

Men på bare 23 minutter tabte den danske storfavorit sin PL-titel med et klart 0-3 nederlag til den 17 år yngre amerikaner.

- Alt faldt fra hinanden. Det var slut nærmest før, det overhovedet gik i gang. Den var virkelig tung i lang tid bagefter. Men efterhånden som jeg har fået det mere på afstand, er jeg faktisk nået frem til, at jeg godt kan være tilfreds med, at jeg rejste hjem med en sølvmedalje, siger han.

Paris 2024: Presset er enormt
Det er en erkendelse, Peter Rosenmeier har taget med sig videre frem mod legene i Paris denne sommer.

- Det er første gang, jeg tænker, at det ikke vil være en kæmpe fiasko for mig, hvis jeg ikke vinder. Det altoverskyggende mål er stadig at tage en medalje, men jeg kan godt forestille mig, at jeg rejser hjem med bronze uden at være skuffet, siger han.

Den paralympiske bordtennisturnering spilles for første gang som ren knockout. Det betyder, at det er vind eller forsvind fra første kamp. Når 20 forventningsfulde medlemmer af Rosenmeier-klanen samtidig har betalt for en uges ophold og opvisning i Paris, medfører det et vist pres.

- Jeg tænker sgu rigtig meget på det. Jeg risikerer jo at stå dernede med hele familien, og så er det bare slut efter 25 minutter. Så jeg prøver at forberede mig mentalt, så godt jeg kan. Jeg forestiller mig et scenarie, hvor den står 2-2 i sæt og 8-8, og jeg kan se hele familien på tribunen. Det er ikke specielt rart. Så målet er at undgå, at jeg ender i femte sæt, siger han.

Han forventer, at Paris leverer et PL til historiebøgerne.

- Det bliver super, super fedt. Der kommer rigtig mange mennesker og rigtig mange danskere. Jeg ved, DR skruer yderligere op for deres dækning. Min opgave er at sørge for, at det bliver en styrke for mig. Normalt trives jeg, når der er pres og intensitet, så jeg håber selvfølgelig, jeg spiller min bedste turnering nogensinde, siger han.

Normalt trives jeg, når der er pres og intensitet, så jeg håber selvfølgelig, jeg spiller min bedste turnering nogensinde.
- Peter Rosenmeier om sommerens PL i Paris

Los Angeles 2028: Rising Stars
Mange har spekuleret i, at Paris bliver endestationen for Peter Rosenmeier. Dog ikke ham selv.

- Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skal stoppe nu. Først og fremmest fordi det stadig er sjovt, og jeg føler, jeg kan vinde hver en kamp. Men det er klart, jeg også føler et ansvar for at hjælpe næste generation med op, hvor det er sjovt, siger Rosenmeier, der både i London, Tokyo og Paris var ene om at repræsentere Danmark i den paralympiske bordtennisturnering.

Sådan skal det ikke være i LA.

- Min drøm er, at jeg er anfører på et hold, hvor vi har flere af de unge fra Rising Stars-projektet med. Det bliver en stor del af den kommende periode for mig. Der indgår jo også double og mixdouble ved PL, og forhåbentlig skal jeg være med i det hele. Det ser spændende ud, og det bliver helt sikkert en sjov oplevelse, siger Rosenmeier, der allerede har spillet flere turneringer med 14-årige Freja Juhl Larsen.

- Jeg synes, det er fedt at være med til, at de unge får denne her mulighed. Det er så fjernt fra, hvordan parasporten så ud, da jeg selv var barn. Vi er virkelig kommet langt, og jeg synes faktisk, det er imponerende. Det er også fedt at få lov at opleve gennem de her unger i Rising Stars, siger han.

Peter Rosenmeier

  • Født 1984
  • Bosat i Malmø
  • Fra Hadsund
  • Født med arm- og bendefekter
  • Spiller parabordtennis i klasse 6
  • Har vundet 6 PL-medaljer – guld i Beijing 2008 og Rio 2016
  • Har i alt vundet 143 internationale medaljer siden 2001