Fællesskab i Frederikshavn

De vigtige fællesskaber
Nu kommer Jan på banen, og med nummer 9 på ryggen løber han hurtigt ind på sin plads som venstre back. Kort efter bryder en holdkammerat igennem og bringer Frederikshavn f.I foran 8-4. Med store fejende møllesving med armene vender Jan sig mod tilskuerrækkerne og sætter gang i jublen. Stemningen og lydniveauet stiger.  

- For mig betyder det at dyrke idræt, at jeg får motion, og oplever et fællesskab, når vi deltager i stævner. Det største er selvfølgelig Special Olympics. Det er jo en stor kulturbegivenhed, fortæller Jan.

En anden af de 1200 deltagere ved idrætsfestivalen i Frederikshavn er Anni Sørensen. Hun er landsformand for Lev, der arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap. Og hun er glad for at familien Simonsen/Pedersen har mulighed for at deltage i idrætsfestivalen.

- Generelt er der tale om nogle atleter, som har brug for gode rammer og støtte for at kunne indgå i relationer. Alt for mange i målgruppen indgår ikke i fællesskaber. Og derfor er det så fantastisk at opleve de stærke fællesskaber på Idrætsfestivalen - de er med til at modvirke den store ensomhed, som alt for mange i målgruppen ellers oplever, siger hun.

Relationer opstår
Dette års Special Olympics Idrætsfestival sætter fokus på fællesskaber og trivsel, og det kan mærkes og ses. Rundt om i Frederikshavn dyster atleterne i 12 forskellige idrætter og de går op i det med liv og sjæl. Men selvom konkurrencerne er vigtige, så er det lige så meget alt det, der foregår uden for banerne, der betyder noget. Ved de lange borde i Arena Nords kantine får badmintonspillere, gymnaster og håndboldspillere en velfortjent pause. Her kan de puste ud mens de spiser frokost eller får en juicebrik til at slukke tørsten. Røde, grønne og blå trøjer blander sig mellem hinanden. Snakken går om kampene og resultaterne. Nye relationer opstår hen over bordene.

- Idræt har rigtig mange positive elementer når det gælder trivsel, sundhed og fællesskab. Man mødes om noget fælles, man hjælper hinanden, bliver venner, og det er vigtigt for alle. Det er en væsentlig identitetsmarkør at gøre noget, lige som alle andre, fortæller Levs landsformand Anni Sørensen.

Den første konkurrence 
De store næsebor vibrerer i varmen og et veltilfredst vrinsk bryder den fortættede stilhed i ridehallen. Hesten Festival er klar til at træde ind på ridebanen. På ryggen af ham sidder Annesofie. Hun er nervøs, men koncentreret. I sine hvide ridebukser, sorte jakke og mørke hjelm gør hun sig klar mentalt til sin første konkurrence nogensinde. På skulderen sidder en lille mærkat med hendes konkurrencenummer: 16.

- Jeg elsker at ride og bliver meget mere glad af det. Når jeg rider, er jeg ligesom alle de andre. Også dem, der ikke har en diagnose.

Annesofie smiler, før hun fortsætter:

- Hvis jeg ikke havde ridesporten, ville jeg nok bare sidde derhjemme.

Og det er præcis en af de problematikker, som mennesker med udviklingshandicap står overfor. Det er nemlig svært for mange at finder fællesskaber, hvor de kan opbygge nye relationer.

- Mange mennesker med udviklingshandicap oplever udfordringer med manglende initiativ, manglende overblik, manglende mulighed for at afsøge, om der findes nogle fællesskaber at indgå i. Derfor har målgruppen behov for, at der er nogle andre, der rækker ud og skaber rammerne og den nødvendige støtte for at indgå i fællesskaberne. Special Olympics Idrætsfestival skaber en ramme med pomp og pragt, konkurrencer, fest og musik for 1200 begejstrede atleter. Hele idrætsfestivalen er en kæmpe fejring af mangfoldighed, fællesskab og af en målgruppe, som ellers ikke oplever at blive fejret, fortæller Lev-formand Anni Sørensen.

Et højt high five
Det sidste medlem af familien Simonsen/Pedersen, 19 årige Kristian, trækker den blå håndboldtrøje over hovedet og giver sin holdkammerat en high five, så der lyder et ordentligt klask.

Gensyn med venner
Lørdag aften er der stor fest, i år med Hawaii-tema. Forhallen ved Arena Nord er proppet med forventningsfulde deltagere, der har skiftet idrætstøjet er skiftet ud med spraglede skjorter. Mange har blomsterkranse om halsen, men hos Annesofie fra familien Simonsen/Pedersen hænger i stedet en medalje og glimter. Den første konkurrence nogensinde for hende og hesten Festival blev belønnet med en sølvmedalje. Hele familien viser den stolt frem. Forude venter festlige timer med venner fra både Danmark og Norge.

- I Kolding (for to år siden, red.) fik vi nogle rigtig gode venner fra Norge. Efter at have spillet mod dem, spurgte de om vi havde Snapchat. Jeg anede ikke hvad Snapchat var… men så har vi haft kontakt lige siden. Vi var i Norge sidste år, hvor vi tog af sted hele holdet, fortæller Jan.

Susanne supplerer:

- Jeg har fundet en god veninde, der hedder Ditte. Hun var på holdet da jeg startede, og nu holder vi nytårsaften sammen. Vi ser de andre hold, når de spiller og hepper på dem sammen, fortæller Susanne.

Arena Nord har sat de farvede lyspærer i projektørerne og dækket op til fest. Ved bordene sidder deltagere fra otte forskellige nationer. Familien Simonsen/Pedersen finder deres pladser. Inden de sætter sig får Jan en sidste bemærkning ind:

- Når man har diagnoser og særlige behov, er det altid sværere at komme ud og finde fællesskaber. Det er det der med at tage springet og komme ud og møde nogen. Der har idrætten været en kæmpe hjælp for vores familie.