Optur
Paraklatring er en lille men voksende sport i Danmark. For Monica og Mads er der intet bedre end at nå toppen af en 15 meter høj klatrevæg.
Tekst: Kristian Bang Larsen
Foto: Thomas Sjørup
Mads Hvid er blind, men klatrer gerne 15 meter op ad en væg. Med stærke hænder, en adræt krop og en guide i ørerne finder han frygtløst vej op ad væggen.
Det samme gør Monica Raavig. Hendes syn er fint, men hun er født uden venstre underarm. Et åbenlyst handicap i en sport som klatring, hvor to stærke hænder er kroppens vigtigste værktøj. Omkring albueleddet har hun en stump med en lille knogle i, som hun bruger som en slags krog til at få fat rundt om grebene. Og ellers må hun klatre klogt og agilt.
29-årige Mads Hvid og 35-årige Monica Raavig dyrker begge paraklatring – en lille, men voksende sport i både Danmark og udlandet. De har begge dyrket andre idrætter, men i klatringen er det som, at de har fundet hjem.
– Når jeg klatrer, bruger jeg kroppen på en anden måde end i nogen anden sport, siger Monica Raavig og fortæller, at træningen har styrket hendes svage venstre side af ryggen.
– Jeg har lidt af ondt i ryggen før, og det er gået i sig selv, fordi jeg har fået muskler dér, siger hun og fremhæver tillige det sociale i sporten.
– Det er den anden del af det – fællesskabet med dem, vi klatrer med. Vi kender altid nogen, når vi er ude at klatre, så det er altid sjovt, siger hun.
Mads Hvid nikker.
– For mig har klatring været en god måde at få udvidet mit netværk blandt folk uden handicap. Og så det fysiske – det er en hård sport, men jeg får lov til at være kreativ. Man kan prøve at klatre en rute på utrolig mange forskellige måder, og det kan være, at det er noget andet, der fungerer for mig, end for Monica, siger han og fortæller, at klatringen også har hjulpet ham som blind:
– Det giver mig en bedre fornemmelse af rum og afstande – ting som godt kan være lidt trælse, når man ikke kan se. Jeg bliver bedre til at skabe mentale billeder af, hvordan jeg kommer fra her til her. Det tror også giver noget, når jeg så skal udforske rum, der ikke er klatre-relaterede, siger han.
”Klatring giver mig en bedre fornemmelse af rum og afstande – ting som godt kan være lidt trælse, når man ikke kan se.”
Tilpassede baner
Der er anslået 10-15 paraklatrere i Danmark. Monica, Mads, og aarhusianske Peter Tramm er de eneste, der deltager i konkurrencer. Monica Raavig har konkurreret internationalt siden 2022 og har deltaget ved World Cup-stævner og VM, mens Mads Hvid debuterede ved de Nordiske Mesterskaber i København i november sidste år, hvor paraklatring var en del af programmet. Her blev det til medaljer for alle tre danskere.
I dag, hvor vi mødes i Beta Boulders i København, klatrer Monica og Mads Bouldering på lave vægge med korte, intensive baner over en madras. Men til konkurrence dystes der i disciplinen Lead, som foregår på mindst 15 meter høje vægge med sikringsreb. Her konstrueres para-banerne, så de tager hensyn til klatrernes handicap. I Monicas klasse skal klatrerne kunne nå grebene med kun en arm og også have bedre mulighed for at bruge fødderne.
I Mads’ synshandicap-klasse bygges banerne, så det ikke er nødvendigt at hoppe for at nå næste greb. Og så har de blinde klatrere en guide, som de kommunikerer med via et headsæt. Et godt samarbejde mellem klatrer og guide er således essentielt.
– Det handler om at kommunikere præcist og lære, hvad hinanden mener. Når min guide siger, at grebet er omkring mit knæ, så kan det jo både være over, under eller lige ved knæet. Man skal finkalibrere samarbejdet, fortæller Mads Hvid, der har været så heldig at møde en seende klatrer i Beta Boulders, der gerne ville være hans guide.
– Han tænkte, at han gerne ville hjælpe mig, og så er vi bare blevet pissegode venner, fortæller Mads Hvid.
Masser af udfordringer
Det er i høj grad Monica Raavig, bakket op af hendes mand Thomas, der har været drivkraften for udviklingen af et paraklatremiljø i Danmark. Det har til tider været svært, fortæller hun, blandt andet fordi der ingen viden om paraklatring fandtes i det danske klatremiljø eller hos Dansk Klatreforbund.
– Det er lige så stille kommet i gang, men mest fordi jeg selv har presset på. Og så har vi en rigtig god kontakt i klatreforbundet, som har hjulpet os, fortæller hun.
Det har været udfordringer med blandt andet klassificering, sikringskurser for paraklatring med reb og deltagelse i internationale konkurrencer. Eksempelvis lykkedes det ikke Mads Hvid at blive klassificeret, da han sidste år ville stille op til et World Cup-stævne.
– Der har været rigtig mange udfordringer, og det har taget tid, siger Monica Raavig. Hun har også selv arrangeret og finansieret sin deltagelse ved internationale konkurrencer. Landsholdsklatrerne har ingen landstræner, og Monicas mand har fungeret som ulønnet hjælper og sparringspartner ved stævnerne. Men at deltage har været en stor oplevelse.
– Man bliver virkelig presset og bidt af det. Og så lærer man en masse andre at kende – det er næsten det bedste. Man får nye bekendtskaber, netværker og udvikler sporten på den måde, siger Monica Raavig.
”Vi skal vise, at det er en super fed sport og så have flere i gang.”
Et fedt miljø
Begge klatrere fremhæver det åbne og positive miljø i sporten, hvor selv de bedste klarere bakker op om hinanden og gerne hepper på en konkurrent i kampen mod væggen. Klatring som sport er vokset ud af bjergbestigning og friluftskulturen, hvor man ikke konkurrerer som i traditionel sport, og det kan mærkes.
– Da jeg var til de Nordiske Mesterskaber var noget af det bedste at sidde og snakke med en af de andre synshandicappede efter konkurrencen og bare høre om, hvordan han gjorde tingene, fortæller Mads Hvid.
Både han og Monica Raavig har personlige ambitioner om at etablere sig i verdenseliten og et håb om, at idrætten lykkes med at komme på det paralympiske program i 2028. IPC har nemlig åbnet en mulighed for, at enten klatring eller surfing bliver en del af 2028-legene i Los Angeles.
Men Monica Raavig har også en større og bredere drøm for paraklatringen i Danmark. Den handler om inklusion.
– Jeg håber, at man med et hvilket som helst handicap kan komme ind i en klatrehal og blive mødt med åbenhed og hjælpsomhed og komme i gang med at klatre uden barrierer og fordomme. Det er mit mål, og det har det altid været. Vi skal vise, at det er en super fed sport og så have flere i gang. Det, håber jeg, vi kan lykkes med, slutter hun.
Nysgerrig på paraklatring
Er du nysgerrig på at prøve paraklatring, kan du kontakte Dansk Klatreforbunds konsulent Ida Clausen på tlf. 61 70 08 04 eller e-mail ida@klatreforbund.dk
Aarhus Klatreklub er p.t. den eneste klub i Danmark, der aktivt tilbyder paraklatring. Kontakt Aske Schou Jensen på paraklatring@aarhusklatreklub.dk eller læs mere på aarhusklatreklub.dk.
Om Paraklatring
Paraklatring er den samme sport som almindelig klatresport, men med enkelte justeringer for at tage hensyn til deltagernes handicap. Alt efter disciplinen gælder det om at komme højest eller hurtigst op ad en klatrevæg.
På motionsplan kan paraklatring dyrkes af næsten alle uanset handicap, inklusive mennesker med udviklingshandicap og kørestolsbrugere. På konkurrenceniveau er der klasser for blinde, amputerede og mennesker med fysiske funktionsnedsættelser. Her konkurreres i disciplinen Lead, hvor man klatrer op ad en 15 meter høj væg med sikringsreb.
Der er 10-15 aktive paraklatrere i Danmark, hvor sporten er organiseret i Dansk Klatreforbund. Internationalt hører paraklatring under det internationale klatreforbund IFSC.