- Det var fedt. Det er godt at vinde, at spille godt og at have det sjovt, fortæller den 26-årige matchvinder. Jiri Rasmussen nyder at være til en stor turnering som Malmø Open, hvor der dystes mod både danske, svenske og tyske hold.

- Det er lidt mere udfordrende. Meget intenst og mere spændende og nervepirrende, for det er svært at vide hvor gode de andre hold er. Jeg tror det er det største stævne, så vi har glædet os. Her er masser af stemning.

Han har ret. Kombihallen er fyldt af glade spillere, her råbes, hightfives, takles og dribles, og langs væggen kan du købe svensk korv, og hjemmebagte kager. Haslev/Fakse Handicap Idræt er med til Malmø Open for sjette gang, men for træner Kim Juul Nexø er det debut. Han er begejstret over det sammenhold det giver holdet at være til et stort stævne hvor spillerne er sammen i flere dage og oplever både sejre og nederlag.  

- Man er sammen på en anden måde her, og vi oplever nogle andre ting. Det giver fællesskab. Det er altid godt med at sejr til at starte med, det giver noget selvtillid Men de har også lært at tabe - så tager vi en god snak om det bagefter.  

Kim Juul Nexø fortæller, at der er masser man kan lære gennem sporten: at arbejde sammen, dygtiggøre sig og få selvværd og selvtillid. Derfor deltager klubben også i alle de turneringer de kan komme til.

- De vil jo rigtig gerne. De er supersøde og nogle fantastiske unge mennesker at arbejde med. De har alle  sammen nogle problemer, men de får nogle sejre i det her, siger han.

Tilbage efter corona
Malmø Open afholdes i de mange haller og idrætsfaciliteter omkring Malmø Stadion. Lige over for Kombihallen ligger Balticum hallen, hvor vi møder værtsklubben FIFH Malmøs sports manager Thomas Jönsson. Han er svært tilfreds med at stævnet er tilbage efter to år med corona-aflysninger, også selv om deltagerantallet er lavere end vanligt.  

- Normalt har Malmø Open i gennemsnit omkring 1500 deltagere, og i år ligger vi lige over 1000. Det er vi rigtig tilfredse med, med tanke på hvad der er sket. Parasportsforbundet er det idrætsforbund i Sverige, som har mistet flest idrætsudøvere under corona-pandeminen, så var det svært for os at vurdere hvor mange der rent faktisk ville komme, fortæller han.

Malmø Open blev afholdt for første gang i 1977 som et parabordtennisstævne, og er siden vokset til en af verdens største parasport-klubstævner. Værtsklub er stadig byens store parasportsforening Malmø FIFH, men nu er også Malmø by, Parasport Sverige og Skånes idrætsforbund medarrangører. Efter to år med aflysninger, er det noget særligt for Thomas Jönsson at se hallerne fyldes med parasport igen.   

- Ja, virkelig. Målgruppen behøver det her mødested. At prøve kræfter mod internationale modstandere, at møde folk med andre typer af kørestole og hjælpemidler. Og så længes folk også efter at mødes igen. Pludselig kommer der nogen fra Dublin eller Brighton som man ser igen. Og så kommer mediernes blik på os, og det giver FIFH rigtig meget, for vi får altid nye medlemmer efter Malmø Open.

Skuffede bocciaspillere
Det er er dog ikke alle der er lige så glade som Thomas Jönsson og de begejstrede spillere fra Haslev/Fakse Handicap Idræt. Arrangørerne har prioriteret at lægge idrætterne så tæt på hinanden som muligt og i Balticum hallen og på det tilhørende Malmø Isstadium afvikles både kælkhockey, el-hockey, floorball, billard og boccia. De to sidstnævnte idrætter er regleret til gangene rundt om idrætshallerne, og det huer ikke træner Erik Hansen fra Boccia Danmark. Han er utilfreds med stengulvene, udelyset der gør det svært for svagtseende at skelne boldene fra hinanden og de trange forhold, hvor kampene afholdes mens folk går og kører frem og tilbage mellem andre idrætsaktiviteter.

- Deltagergebyret er 400 kroner, og hotellet koster 1200 kroner. Så skal forholdene også være i orden, siger træneren, der også har noteret sig, at mange af de bedste nordiske spillere er blevet væk. Boccia Danmarks 10 deltagende spillere bruger Malmø Open som optakt til de nordiske mesterskaber, men stævnet lever ikke op til forventningerne.  

- Det er skuffende, siger Erik Hansen.

Forholdt kritikken nikker Thomas Jönsson.

- Det er et forsøg vi har. Det handler om ikke at gemme boccia væk i en gymnastiksal, men at have det i centrum af det hele. Men så er det en koncentrationssport, og der bliver trangt i gangene, og gulvene er nogle andre. Så det er noget vi må evaluere på. Men jeg synes stadig det var værd at prøve af.

Dejlig hård modstand
500 meter derfra er der ingen klager over faciliteterne. Goalball afholdes i FIFH Malmøs eget klubhus, der er bygget til parasport. Billeder af FIFH’s paratleter smykker væggene i traditionsklubben, der er et stiftet i 1956, og således er ældre end nogen dansk parasportsforening. 

På banen møder de unge goalball-spillere fra storkøbenhavnske BSI et velvoksent hold fra Kosovo. De tre kosovoalbanere på banen er vel tre hoveder højere og 100 kilo tungere end danskerne, og der er godt kraft i skuddene med den 1250 gram tunge bold, som de klejne BSI-spillere kaster sig efter.

Det bliver til en regulær røvfuld i første halvleg, men danskerne kommer godt tilbage i anden, hvor de starter med at score fire i træk. Kampen ender 13-7 til Kosovo, og træner Ricky Nielsen giver holdet en skideballe for præstationen i første halvleg, og klap på ryggen for comebacket i anden.

Blandt de duknakkede spillere er 20-årige Mathias Larsen, og han er faktisk glad for den hårde modstand i Malmø.

- Vi har været med nogle år, og vi nyder det. Der er en fed atmosfære og godt styr på setuppet. Det er lige en smuttur herover, og der er kvalificeret modstand og højt niveau over hele linjen. Vi plejer at skulle spille mod nogen der matcher os, og oftest også lidt over, så du er også nødt til selv at spille godt for at opnå noget. Vi bliver matchet på så mange parametre, både fysisk og mentalt. Det er bare professionelt ift. mange andre turneringer, fortæller han. 

Mathias Larsen er født blind, og har spillet goalball i BSI siden han var en stor dreng. Efter et par år med corona-nedlunking nyder han at være tilbage i Malmø, og møde blandt andet nogle af de svenske og engelske spillere han ikke har set i flere år.

- I vores nærområde er det det største stævne. Selvfølgelig har vi vores mesterskaber i Danmark, men her er også så mange idrætter, så der er en aura omkring det. Jeg ville ønske at vi havde et Malmø Open at prale af i Danmark, men på den anden side er det her jo nærmest vores hjemmebane. Der er jo kortere hertil end til Jylland, slutter han.