Et unikt partnerskab
Når håndboldherrerne tager til Special Olympics World Games i Berlin til juni næste år, består holdet både af spillere med udviklingshandicap og partnere uden handicap. Men hvad får en kvalitetschef fra Aalborg og en lærerstuderende fra Aarhus til at tage den udfordring op? Vi mødte dem en lørdag i november til træningssamling i Skibby Hallen.
Tekst: Ane Rønn Johansson
– Godt dækket! Ja da, sådan Stig!
Næven er knyttet og blikket anerkendende fra Frederik Lilienhoff Jagd, da Stig Blom i målet lige akkurat snitter bolden og afværger en scoring til Slangerups old boys-hold, der er bagud med et enkelt mål. Stig sætter hurtigt bolden i spil igen og sender holdkammeraterne ned i den anden ende i forsøget på at skabe en tomålsføring.
Det er lørdag eftermiddag, og unified-landsholdet måler sig for første gang i kamp mod et andet hold. Det er kun anden gang, at truppen er samlet. Tidligere på året kunne håndboldspillere uden handicap søge om at komme med på holdet, der træner frem mod Special Olympics World Games i Berlin i juni 2023. Holdet er tilmeldt den såkaldte unified-turnering, hvor alle hold består af spillere med udviklingshandicap og partnere uden handicap.
Hooked
Samspillet er godt, grin og high fives ryger gennem luften, og fællesskabet er tydeligt at fornemme. Men for bare få måneder siden havde Frederik Lilienhoff Jagd ikke mødt nogle af sine holdkammerater – hverken Special Olympics-spillerne eller de andre partnere på unified-holdet.
Den 27-årige lærerstuderende fra Aarhus, der til daglig spiller i 3. division i sin klub JAI, havde hørt om konceptet fra en kammerat, der var partner på det unified-hold, der var med ved Special Olympics World Games i Abu Dhabi i 2019. Og da kammeraten på et tidspunkt lavede et opslag på Facebook om, at holdet søgte partnere, bestemte Frederik sig for at søge.
– Jeg mødte ham faktisk tilfældigt på gaden kort efter, hvor vi snakkede lidt om det, og jeg blev virkelig hooked på det. Jeg blev indkaldt til en samtale, og så kom jeg med på den måde, fortæller han.
Den 35-årige nordjyde Mikkel Springby har også meldt sig som partner. Han arbejder til daglig som kvalitetschef i en stålvirksomhed og spiller håndbold på hyggeplan. Han så et opslag på Facebook, synes konceptet lød fedt og blev, med et glimt i øjet, fristet af muligheden for at komme på landsholdet.
Målgruppen er ikke helt fremmed for de to. Frederik arbejder ved siden af lærerstudiet som kontaktperson for en dreng med ADHD i Aarhus og tidligere har arbejdet på en specialskole, mens Mikkel igennem hele sin folkeskoletid har været koblet sammen med elever i skolens specialklasser og på den måde, er blevet opdraget til hjælpe andre, der har udfordringer.
Kammerater efter første træning
De er begge positivt overraskede over, hvor hurtigt det er gået med at lære hinanden at kende på tværs:
– Efter den første træning var vi allerede kammerater, der jokede med hinanden. Det var ret fantastisk, siger Frederik og fortsætter:
– Vi har et virkelig stærkt bånd allerede. Vi er blevet venner på Facebook og joker med hinanden om fodboldresultater og den slags imellem samlingerne. Det er ret hyggeligt. Men det er tydeligt, at vi partnere er lidt mere udadvendte og ofte er dem, der starter samtaler op. Jeg føler egentligt, at vi er ret gode til at inkludere, når vi taler om forskellige emner.
– De skal lige åbnes, så snakken kommer i gang, og så kan man give dem mere plads. Og man kan godt mærke, at nu her anden gang, der åbner de sig mere og mere, supplerer Mikkel.
Venskab og støtte går begge veje
De to partneres engagement bunder både i en stor glæde ved håndbold og et ønske om at hjælpe andre. De er bevidste om deres rolle, selv om det er fællesskabet og den kommende store oplevelse i Berlin der fylder mest.
– Både det sportslige og det menneskelige aspekt er jo vigtigt. Og jeg må indrømme, at vi er meget mere ligeværdige, end jeg troede på forhånd. Jeg havde nok troet, at der var et større skel, men det føler jeg overhovedet ikke, at der er, siger Frederik.
– Det har jo også noget at gøre med, hvordan vi går til det. Det, jeg allerhelst vil opnå, er, at de her spillere får succes. Og hvis jeg kan bidrage til det ved at lægge en aflevering, give et fif eller lige bruge to minutter på at samle en op, der har brændt et skud, så er det jo ikke ret meget at give, siger Mikkel.
– Ja, og det fede er jo, at de også gør det ved os. Da jeg brændte fire skud i kampen lige før, råber de også ”kom igen!” og forsøger at hive mig op, siger Frederik.
Stor sportslig oplevelse i vente
Begge spillere glæder sig til den store oplevelse, der venter i Berlin næste år. Og de klar over, at holdets ambitioner er høje. Flere af Special Olympics-spillerne var nemlig med på holdet, der repræsenterede Danmark ved World Games i Abu Dhabi i 2019.
– Sådan en som Stefan (Nielsen, red.), han har en vindermentalitet, som jeg næsten ikke har set andre steder. Det er ret fantastisk. Han har før vundet bronze og sølv, så han vil have guldet denne her gang, griner de.
Spørger man dem, hvad de glæder sig mest til ved stævnet i Berlin, går én ting igen:
– Oplevelsen.
– Ja, det bliver en kæmpe oplevelse. Også åbningsceremonien. Der er et eller andet i maven allerede, fordi vi har hørt så meget fra de andre, der har prøvet det. Det skulle være helt fantastisk, siger Frederik, og Mikkel supplerer:
– Jeg tror, at det er endnu vildere, end vi regner med.
– Det bliver også bare så fedt at være af sted 14 dage som et hold og hygge sig og spille håndbold – og i det hele taget at være af sted med hundrede andre danskere og komme rundt og se dem i aktion, siger Frederik.
Udbrede kendskabet
De to partnere glæder sig også til at være med til at udbrede kendskabet til Special Olympics-håndbold.
– De fleste, jeg snakker med, har aldrig hørt om det her og tror, at jeg er træner for holdet. Og de bliver overraskede, når de ser, hvor højt niveauet er. Det er vigtigt for mig at forklare det ordentligt, så folk forstår det, siger Frederik. Mikkel er enig:
– Jeg kan faktisk næsten blive sur, hvis folk ikke forstår det eller undervurderer spillerne. Det her hold ville til enhver tid køre mit eget serie 3-hold derhjemme over.
Om Unified-herrelandsholdet
Special Olympics-spillere
- Christian Sacks, Viborg
- Peter Præstskov, Viborg
- Severin Hoffmann, Skjern
- Denis Prce, Skjern
- Ronny Jakobsen, Slangerup
- Stefan Nielsen, Skalborg
- Stig Blom, Frederikshavn
Unified partnere
- Mikkel Springby, Svenstrup
- Jens Frederik Lilienhoff Jagd, JAI Aarhus
- Jakob Sevelsted Mathiasen, Kristrup
- Jonathan Højgaard, Aalborg
- Flemming Steensgaard Jensen, Hvidovre
Landstræner: Ivan Kristensen
Ass. landstræner: Mas Arendt Sørensen
RØRENDE DONATION
Den 12. maj i år døde håndboldspilleren Kenni Wejlgaard Olesen pludseligt. Kenneth var en del af Special Olympics herrelandsholdet, og var netop blevet udtaget til næste års World Games i Berlin.
Kenneth elskede håndbold, og at være en del af Special Olympics-landsholdet, og derfor startede hans familie ind indsamling til holdet i forbindelse med bisættelsen.
Det blev til hele 21.000 kroner, og de blev overdraget af Kennis mor, Mona Wejlgaard, da landholdet var samlet den 5.-6. november i Skibby Hallen.
Hver af Kennis syv holdkammerater modtog 3.000 kr. i tilskud til deltagergebyret til legene i Berlin. De blev kaldt op en ad gangen for at modtage beviset på donationen, og flere var tydeligt rørte. Det var Mona Wejlgaard også, men hun glæder sig over, at kunne hjælpe spillerne, som Kennis ville have villet det:
Mona Wejlgaard overrækker donationen til Denis Prce fra Skjern, der er en af de syv udtagne Special Olympics-spillere til Unified holdet der skal til World Games i Berlin.
– Kenni var med ved World Games i Abu Dhabi i 2019, og jeg kan huske, hvor svært det var at samle de 12.000 kr. ind, de skulle betale. Det er meget, hvis du fx er førtidspensionist – og det kan også være en udfordring at skulle sætte sig ind i at søge fonde, når du har et udviklingshandicap. På denne her måde kunne vi hjælpe Kennis kammerater, og det er helt i Kennis ånd. Han elskede at spille og synes, det var så fantastisk.