Leder: Kommunal støtte til sportshjælpemidler er et lotteri – og vinderchancerne er blevet mindre

Af Ivan Løvstrup, direktør i Parasport Danmark 

I PARASPORT DANMRK er vi optaget af at afdække de forhold, der vanskeliggør og i værste fald forhindrer mennesker med handicap eller særlige behov i at blive en del af betydningsfulde idrætsfællesskaber. I nærværende udgave af Parasport går vi derfor tæt på en problemstilling, der er blevet et væsentligt tema blandt mennesker med fysiske handicap. Personer, der fra naturens side har begrænsede idrætsmuligheder og et behov for særligt udstyr for at kunne dyrke den sport, de drømmer om. 

VI SKAL HØRE om Nikolaj Richelsen, der lige nu kæmper en sag i Ankestyrelsen for at få bevilget en stol til at dyrke Powerchair Floorball. Om Lasse Bang-Thygesen, der i kraft af et solidt kendskab til juraen fik bevilget merudgiften til en FrameRunner – efter mere end ni måneders tovtrækkeri med kommunen. Og om Michael Løje, der fik et blankt afslag, da han ville søge om en håndcykel – kommunen ville i stedet sende ham i fitnesscentret.  

DE TRE HISTORIER eksemplificerer en praksis i kommunerne, der ifølge flere handicaporganisationer har taget en dybt bekymrende drejning og forhindrer mennesker med handicap i at dyrke sport. Sat på spidsen er bevillingen af merudgifter til sportshjælpemidler blevet til et lotteri, hvor der uddeles meget få gevinster, og hvor sagsbehandlingen opleves som rigid, tarvelig og hensynsløs. 

Bekymringerne har vi bedt social- og ældreminister Astrid Krag forholde sig til, og hendes kommentar kan du læse i det store tema, hvor også Parasport Danmarks formand John Petersson reagerer på problemstillingen. 

God læselyst.