”Nu går vi efter 2028!”

Tekst: Ane Rønn Johansson

Det var ganske vist. Den danskopfundne atletikdisciplin Frame Running ville for første gang være på programmet ved de Paralympisk Lege om to år i Paris.
Således var overbevisningen i det danske Frame Running-miljø, der huser nogle af verdens bedste løbere i disciplinen.
Men da IPC i november 2021 offentliggjorde programmet for legene i Paris, var Frame Running ikke nævnt – til stor skuffelse for alle omkring sporten herhjemme. Ikke mindst de atleter, der troede, de stod over for deres første mulighed for at kvalificere sig til PL.

– Jeg var meget skuffet, da det jo er en stor drøm for de fleste eliteatleter. Samtidig var skuffelsen større, da vi havde fået at vide, at det var næsten 100 procent sikkert, at Frame Running kom på programmet, lyder det fra 20-årige Karla Risum, der selv var med ved VM i 2019.

– Al min træning har siden 2019 været med PL for øje, og jeg havde også fået at vide, at jeg var en af kandidaterne, så jeg synes, det er træls.

Kæmpe ærgrelse
Frame Running kom til verden i 1991, da Mansoor Siddiqi og Connie Hansen i fællesskab opfandt en løbecykel, der kunne bruges af personer med dårlig balance. Løbecyklen giver mennesker med svære fysiske handicap mulighed for at få pulsen op og bruge deres krop på en måde, der ellers ikke vil være mulig, og derfor har man i dansk parasport i mange år arbejdet for at udbrede Frame Running internationalt og få disciplinen med ved internationale stævner.

I 2015 indledtes en dialog med World Para Athletics (WPA), under IPC, (den Internationale Paralympiske Komité), med det mål at få Frame Running på programmet ved EM, VM og på sigt de Paralympiske Lege. WPA opstillede en række krav: Klassifikationssystemet skulle udvikles, man skulle gå fra tre klasser til to, og kun én distance – 100 m – blev prioriteret. En komité under IPC har i samarbejde med forskere fra universitetet i Edinburgh arbejdet med udviklingen af klassifikationssystemet, der i 2021 blev godkendt af IPC’s bestyrelse.

Medopfinder Mansoor Siddiqi på den første Frame Runner.

I 2018 var Frame Running for første gang på EM-programmet, hvor 17 løbere fra fem forskellige nationer dystede i Berlin, og i 2019 i Dubai var disciplinen på VM-programmet for første gang, bl.a. med Karla Risum i den danske trup. Det var her, at forhåbningen om at komme på PL-programmet i 2024 for alvor fik næring, da IPC havde lagt op til, at optagelsen på VM-programmet var sidste skridt inden PL.  
Sådan blev det ikke, til stor overraskelse og frustration for Parasport Danmarks formand John Petersson:

– Det var en kæmpe, kæmpe ærgrelse. Og det kom også bag på mig. Både ud fra det, jeg hørte gennem mine internationale bekendtskaber, og ud fra det, jeg hørte fra IPC og World Para Athletics, så var de faktisk på programmet. Så det kom også som en stor overraskelse for mig.

Det fysiske aspekt
Fra IPC lyder meldingen, at man sammen med IOC og organisationskomitéen for Paris 2024 var blevet enige om at reducere det samlede antal atletik-konkurrencer fra 168 i Tokyo til 164 i Paris, og at der derfor ikke blev plads til nye discipliner som Frame Running. Desuden har man haft fokus på atleter med svære fysiske handicap i bl.a. boccia, hvor de har optaget to ekstra klasser.

– Naturligvis forstår og deler vi den smerte, som de atleter og interessenter, der er mest berørt af resultatet, føler. Nu er det op til os, som sportens forvaltere, og sammen med hele para-atletikmiljøet, at sørge for at give atleterne øgede muligheder for at konkurrere og videreudvikle disciplinen, så den kan komme i betragtning til fremtidige Paralympiske Lege, skriver IPC’s sportsdirektør Christian Holtz i en mail til Parasport.

Parasport Danmark-formand John Petersson, der december 2021 blev valgt ind i IPC’s bestyrelse, anerkender, at der er mange hensyn at tage, når PL-programmet skal fastlægges, men ærgrer sig også over at en idræt som boccia blev prioriteret over Frame Running.
– Det er en svær balance. Og der er en begrænsning i, hvor mange atleter og discipliner der kan være. Men set med danske briller kunne jeg godt have ønsket, at man havde anerkendt det store arbejde og ikke mindst det fysiske aspekt i Frame Running.  Det er en af meget få discipliner for gruppen af svært fysisk handicappede, hvor de faktisk er fysisk aktive og får pulsen højt op, siger han.