Gulddrengen

Da Tobias Thorning Jørgensen tog sin første guldmedalje i Tokyo, i det individuelle program, red han stilrent, sikkert og fejlfrit. Han var den dygtige dreng i klassen.

Da han tre dage senere tog sin anden guldmedalje, denne gang i freestyle, gav han los, red med stor risiko, og pressede sig selv og sin hest Jolene Hill helt til kanten. Sammen leverede ekvipagen en ekstraordinær præstation, og blev belønnet med den højeste score nogensinde i grad III.

– I küren ville jeg vise, hvad vi kunne. Jeg havde læst, at Natasha Baker (femdobbelt paralympisk guldvinder, red.) halede ind på mig, og jeg tænkte, ”det gør hun bare ikke!”. Så jeg blev ved med at ride til kanten for at lave den bedste præstation, jeg kunne. Og det gjorde jeg, kommer det med overbevisning fra den kun 21-årige dressurstjerne med den røde krøltop og det drengede ansigt.

Parasport møder ham og landstræner Astrid Gemal to dage efter sidste ridt. Tobias er slidt, men glad, og der er stadig ild i øjnene. Han fortæller, at kronprins Frederik ringede efter hvert guldridt for at ønske tillykke.

– Det er en oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme. Første gang, vidste jeg ikke, hvem det var, for han sagde bare ”Hej, det er Frederik”. ”Hvem?”. Men han var bare så jordnær, det var som en ven, der ringede for at ønske tillykke.

Dressur-nørd

Annika Lykke Dalskov, Stina Tange, Susanne Sunesen. Dansk paradressur har udviklet store stjerner i snart mange år (Tobias’ mor Line er selv tidligere verdensmester, men hende kommer vi tilbage til), og flere af dem har taget medalje ved de Paralympiske Lege.

Men vi skal helt tilbage til 1996 for at finde Danmarks seneste dressur-guldmedalje ved PL. Og ingen har formået at tage to. Med resultaterne i Tokyo har Tobias i rask galop redet sig op på toppen af det paralympiske bjerg. 

Han fik sit internationale gennembrud som kun 19-årig, da han blev dobbelt europamester i 2019. På det tidspunkt ventede de Paralympiske Lege i Tokyo lige rundt om hjørnet, men så kom covid-19, og legene blev udsat et år til stor frustration for mange. Men ikke for dressur-nørden Tobias:

– Overhovedet ikke. Det det gav mig en periode, hvor jeg kunne gå fem skridt tilbage for at gå ti frem. For alle ryttere og de fleste atleter tror jeg, at det er godt med pause, hvor man kan slappe lidt af, men også nørde omkring ens sport.

– I ridning kommer det vel også an på, hvor længe man har redet den hest, man har? spørger jeg.

 – Man kan altid blive bedre! kommer svaret så bestemt, at landstræner Astid Gemal begynder at grine.

Fra sport til kunst   

I det ekstra corona-år har Tobias haft travlt. Han har brugt tid på at lære Jolene meget bedre at kende, både i stalden, på ridebanen og i konkurrence, hvor de har redet almenstævner.

– Hun er en sensitiv, bestemt hest. Sådan en, man lige spørger om lov: Er det ok, at vi gør sådan her i dag?’. Men hvis man så gør det, er hun meget tro, både over for sig selv og over for mig. Hvis jeg behandler hende ordentligt, går hun gennem ild og vand for mig. Det er også derfor, jeg har brugt så meget tid med hende, ikke kun til ridning, men også på jorden, for det bånd mellem os betyder rigtig meget for hende, siger Tobias. 

– Sammenspillet mellem hest og rytter er det unikke i vores sport. Vi har faktisk med to sportsudøvere at gøre, og de skal jo kobles sammen, forklarer Astrid Gemal, inden hun sætter ord på først Jolenes og så Tobias’ kvaliteter: 

– Det er en særdeles god hest. Den har rigtig meget kvalitet og udstråling, og den er helt særlig: En særlig farve og en særlig måde at bevæge sig på, der fanger øjet. Og Tobias rider på en meget moderne måde, let og overskudsagtigt, og det har han altid gjort. Han har altid været en rytter, der har satset meget, så det der med at gå til kanten er bestemt ikke nyt. Med Jolene kommer det bare helt vildt til udtryk, fordi den også er klar til det. Det hæver lige sporten op på et niveau, hvor det bliver kunst.

Mavebøjninger på hest

Ud over tiden med Jolene har Tobias haft travl med sin fysiske træning – som er foregået på hest! Han har bl.a. lavet mavebøjninger, rygøvelser og træning med håndvægte siddende på en hest, så han samtidig har kunnet træne balance og koordination.

– Det er mere ridenær styrketræning. Når du sidder på en hest, skal du være stærk, men samtidig afbalanceret. Det kan du ikke lære ved at stå stille og løfte vægte, forklarer Astrid Gemal.  

– Tidligere syntes jeg ikke, at fysisk træning gav noget i forhold til min sport. Men ved at få det over på en hest er det blevet mere interessant, og jeg elsker jo samspillet med hesten. Jeg har kunnet mærke forskellen, når jeg har taget det over på min egen hest, siger Tobias. 

Et ekstra element at forberede sig på i Tokyo har været heden. Selv aftenkonkurrencer er foregået i 30 graders varme, og rytterne er redet fra banen med våde, røde ansigter og dressuruniformen gennemblødt af sved. Så Tobias og hans hold har arbejdet med varmetræning, som kan være noget så enkelt som at ride med ekstra meget tøj på. Men i samarbejde med Team Danmarks eksperter har han også haft hård fysisk træning, bl.a. ved at træne i en romaskine i et rum med fugtgivere og varmeblæsere.  

Der har været meget at nørde.