ET GYLDENT SETUP - FOR EN SMAL TRUP

Fem medaljer, heraf tre af guld, bragte de danske para-atleter med hjem fra Tokyo. Det resultat er godkendt, vurderer elitechef Michael Møllgaard Nielsen:

- Vi meldte jo en målsætning om 5-7 medaljer ud. Spændet skyldtes, at vi bl.a. var usikre på hvor konkurrenterne stod efter en lang periode uden konkurrencer. Syv var den optimistiske melding, og det havde nok krævet en medalje mere i atletik og badminton, eller en stor overraskelse, som der var lige ved at komme i holdridning, der var 0,028 procent fra en bronzemedalje.  

Elitechefen pointer, at tre af medaljerne er af det ædleste metal. Det er ikke sket siden 2008, og sender Danmark forbi vores nordiske naboer på medaljeranglisten. Og vurderer, at et stærk setup for de bedste atleter er forklaringen på, at de har kunnet toppræstere.

- Det er fuldstændig vildt. Lisa (Kjær Gjessing, guldvinder i taekwondo, red.) har f.eks. fire omkring sig: en træner, en fysiolog, en sparringspartner og en videoanalytiker. Og mens hun er her, kobler vi to mere på, siger Michael Møllgaard Nielsen og forklarer, at de gode vilkår er et resultat af et øget engagement fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. 

- DIF skal have en del af æren, fordi de har sidestillet OL og PL, og dermed tilført ekstra resurser. Men det er også fordi Team Danmark rigtig gerne vil os.

Tilskuere var savnet

Legene blev afholdt under massive cornarestriktioner. Det betød bl.a. maskepåbud, afstandskrav, daglige tests, og at atleter og stab ikke fik lov til at komme ud af deres PL-zoner. Og så var der ingen tilskuere.

- Det havde været fantastisk med tilskuere på de her overfede stadions. Til atletik, til taekwondo, eller til rugbykampen mod japanerne, siger Michael Møllgaard Nielsen, og begræder i samme ombæring, at japanerne aldrig fik mulighed for at møde atleterne.

- Når de 4200 atleter bliver sluppet løs i Tokyo, så sætter de på en hel anden måde fokus på mennesker med handicap, tilgængelighed og inklusion, end man, med al respekt, kan gennem TV.

Til gengæld roser elitechefen det idrætslige setup og konkurrencerne, som har været på et meget højt niveau. Han mener, at det er vigtigt, at legene blev afholdt.

- Det har været nogle meget særlige lege, men også vigtige, fordi verdens handicappede har været mere mærket af corona, end resten af verden.

For få handicapgrupper

Det danske hold i Tokyo bestod af 25 atleter, alle med fysiske handicap. Der var således ingen deltagere med synshandicap eller udviklingshandicap. Det er ikke godt nok, erkender Michael Møllgaard Nielsen.  

- Nej, det skal vi have gjort bedre. Det er jeg enig i, og vi har sat nogle ting i gang.

I Parasport Danmark har man for nyligt sat atletiklandstræner Anders Dehlholm i spidsen for en indsats, der skal løfte eliteidrætten for mennesker med udviklingshandicap, ligesom tidligere landsholdsspiller i goalball Ricky Nielsen er blevet ansat til at løfte idrætten for mennesker med synhandicap.

- Jeg håber virkelig at det kaster noget af sig, for som forbund skal vi have alle de store grupper med.

Hvor står talentudviklingen?

Af de fire danske medaljetagere, var de tre erfarne atleter: bordtennisspileren Peter Rosenmeier og atletikudøveren Daniel Wagner deltog for henholdsvis femte og tredje gang, og 43-årige Lisa Kjær Gjessing var kun debutant fordi taekwondo var ny idræt på PL-programmet – hun vandt sit første verdensmesterskab i 2013. Den 21-årige dressursensation Tobias Thorning Jørgensen var ene om at repræsentere ungdommen på medaljeskamlerne, og generelt set var truppen forholdsvis smal. Det åbner for spørgsmålet, om Parasport Danmarks talentudvikling er god nok?

- Man leder hele tiden efter en nøgle til rekrutteringen og talentudviklingen, og jeg synes vi er kommet godt i gang med Rising Stars i bordtennis, og nu atletik og svømning. I flere idrætter har vi nu et godt fundament ift. at scoute, rekruttere og talentudvikle. Det drejer sig om at skabe nogle fede udviklingsmiljøer, siger elitechefen og pointerer, at også TV-eksponeringen ved de Paralympiske Lege betyder meget i forhold til rekruttering.

- Bjørk (Nørremark, ung længdespringer, red.) har profileret sig selv med et lille handicap, og det viser, at der også er plads til nogen som hende, siger han.

- Atleter som Bjørk og Lisa Kjær Gjessing fungerer fint ude i almenklubberne, for de har forholdsvis små handicap. Men en dygtig almenklub går jo ikke ind og satser på en svært handicappet svømmer, og inkluderer hende i deres stærke udviklingsmiljø. Så har parasporten, der jo satser hårdt på inklusion i disse år, ikke en udfordring der?

- Det er spot on. Rekrutteringsindsatsen ligger jo især hos os, men hvis man skal dyrke eliteidræt, så bliver det i en almenklub. Det danske foreningsliv gør det godt, men der er plads til forbedringer. Svært handicappede er ikke nogle man lige tager ind i en almen svømmeklub. Vi arbejder på det, og vi er et sted, hvor jeg er optimistisk, måske ikke så meget i forhold til PL i Paris 2024, som i 2028, slutter elitechefen.